I ugens løb trak direktør for sushi-kæden Letz Sushi, Anders Barsøe, overskrifter med et opråb til sine konkurrenter. De er “direkte medvirkende til at udrydde fisk og smadre verdenshavene”, lød det fra Anders Barsøe i en pressemeddelelse. Det sker blandt andet ved indkøb af ikke-certificerede fisk og fisk, der er ulovligt fanget og sælges til lavere priser.
Men Anders Barsøes kritik rækker ud over hans egen branche, fortæller han i et interview med Sustain Report.
– Når man som virksomhed melder ud, at man vil være CO2-neutral i 2050, koster det ikke noget i dag. Hvad med at sætte nogle reelt ambitiøse mål, som at halvere CO2-udledningen inden 2030, og at tage nogle actions nu og her? Det er noget, man kan blive holdt op på. Alt andet er helt gratis. Og i 2050 er det desuden alt for sent at gøre noget, siger Anders Barsøe og tilføjer:
Meget af det de siger er kun rainbow washing
– Jeg synes, der begynder at være en forståelse i samfundet for, at der skal gøres noget i forhold til bæredygtighed. Nogle virksomheder gør helt sikkert også noget, men meget af det de siger er kun rainbow washing (det at pryde sig med Verdensmålenes farver uden reelt at gøre noget, red.), og et skalkeskjul.
B-Corp og bionedbrydelig emballage
Og Letz Sushi har fejet for egen dør inden de krasse udmeldinger. De falder sammen med, at kæden kan kalde sig den første B Corp-certificerede restaurantkæde i Nordeuropa, og første B Corp-certificerede sushi-kæde i Europa.
Det betyder, at virksomheden lever op til en række miljø- og samfundsmæssige standarder for forretningsmodel, adfærd og politikker.
“Hvor verdensmålene er verdenssamfundets bud på fælles udviklingsmål, er B Corp bevægelsen erhvervslivets helt eget løfte til verden om at være ’godt selskab’,” forklarer Nille Skalts, direktør for B Corp Danmark, i en pressemeddelelse.
Letz Sushi opererer desuden med 2020 og 2025-mål. Hvoraf et af de vigtigste altså er opnået, nemlig at være fuldt bæredygtighedscertificeret på indkøb af fisk og skaldyr.
Inden 2020 skal Letz Sushi have udfaset al plast af emballagen, hvilket Anders Barsøe oplyser, at man er i mål med til sommer, når en ny bionedbrydelige emballage tages i brug. Inden udgangen af 2020 skal Letz Sushi være CO2 neutral og være branchens bedste arbejdsplads rated gennem “Great Place to Work”. Inden 2025 skal al plastik være udfaset af organisationen.
Behov for at tale med store bogstaver
Anders Barsøe har en klar forretningsmæssig interesse i at opfordre til bæredygtigt fiskeri og miljøhensyn.
Mere end 40 procent af verdenshavene er nemlig stærkt belastede af blandt andet forurening, ødelæggelse af rev og fiskebestande, ifølge Letz Sushi.
Men når virksomhedsledere melder nye initiativer ud, sker det som regel med skyldig respekt til at såvel konkurrenter som andre brancher griber bæredygtighed an på en anden måde eller i et andet tempo. Men Anders Barsøe
I 2048 vil fisk være mere truet end pandaen er i dag
Hvad vil du opnå med tale med store bogstaver og blandt andet sige til din egen branche, at den er med til at “smadre verdenshavene”?
– For det første er udgangspunktet, at vi har talt pænt og ordentligt rigtig længe. Men deadline for vores klima nærmer sig, og vores forbrug i Danmark er ikke bæredygtigt. Hvis alle levede som os, ville det kræve 4,2 jordkloder. Laver man en lineær fremskrivning af mængden af plastik i havene, vil der være mere plastik i havene i 2050, end der er fisk i dag. Fremskriver man overfiskeriet, der sker i dag, vil fisk i 2048 være mere truet end pandaen er i dag.
Restaurationsbranchen skal presses til at tage ansvar
Du har tidligere udtalt, at det er vigtigt for Letz Sushi at skille sig ud fra konkurrenterne. Det er de her udmeldinger jo et eksempel på. Så vil det være forretningsmæssigt ærgerligt, hvis jeres konkurrenter gør det samme som jer?
– Nej. Vores målsætning er at presse branchen til at tage ansvar. På Christianshavn er en af vores restauratørnaboer også begyndt at bruge økologisk ris til sin sushi. Det synes vi er mega fedt. Vi håber at mange andre følger med og også vil lade sig certificere af MSC/ASC, og gøre noget reelt for deres indkøb af fisk.
Indtil videre absorberer vi selv omkostningerne uden at kunderne mærker det på prisen
Hvordan har I konkret lavet afvejningen i forhold til at det er dyrere at indkøbe bæredygtigt versus, om det på sigt gavner jeres forretning at være bæredygtig?
– Indtil videre bliver de dyrere indkøb delvist modsvaret af, at vi har øget vores salgsvolumen, fordi vi også satser på at sælge sushimåltider i detailbranchen. Når vi køber større ind, får vi bedre priser. Det opvejer ikke helt, at omkostningerne er større. Men vi håber, at den differentiering fra andre, det her vil give os, og den øget relevans vi får for forbrugerne derigennem, vil styrke salget. Man kan også effektiviserer sig ud af meget, hvilket vi også arbejder med. Så indtil videre absorberer vi selv omkostningerne uden at kunderne mærker det på prisen, siger Anders Barsøe og tilføjer:
– Og tager vi ikke et ansvar nu, har vi ikke en forretning i fremtiden. Det kan godt være, at du kan betale et bedre udbytte til aktionærerne fem år frem i tiden ved at blive ved med at sutte på det samme bolche, men til sidst er der ikke noget tilbage.
Letz Sushi-ejer Lars Larsen er “en tålmodig mand”
I 2017 købte Lars Larsen Letz Sushi-stifter Louise Ertman Baunsgaard ud og overtog alle aktier i kæden. I den forbindelse blev det oplyst, at målet er at fordoble antallet af restauranter over de kommende 3-4 år fra de daværende 16 samt at udvide med detailsalg i blandt andet 7-eleven.
Jeg kan selvfølgelig ikke blive ved at lave underskud, det vil Lars Larsen ikke betale for
Dengang som nu er Letz Sushi underskudsgivende, men det skyldes netop ekspansionsplanerne, siger Anders Barsøe.
– Jeg kan selvfølgelig ikke blive ved at lave underskud, det vil Lars Larsen ikke betale for. Men vores kerneforretning er profitabel. Når vi taber penge, skyldes det blandt andet åbning af mange nye forretninger, og at vi satser på detailsporet, og det kræver investeringer.
Hvor lang er Lars Larsens tålmodighed – og hvordan er hans opbakning til jeres bæredygtige satsning?
– Lars Larsen er en tålmodig herre, som ikke er bange for at tabe penge i en periode, hvis han kan se, at pilen peger den rigtige vej.
Overenskomst med 3F er en blandet fornøjelse
En af de nyere tiltag med karakter af samfundsansvar der ligger i B-corp, gælder en overenskomst med 3F, som i tre år har været i konflikt med Letz Sushi. Den er dog ikke ubetinget positiv, heller ikke for medarbejderne, oplyser Anders Barsøe. Kravene til arbejdstidsregler passer nemlig ikke alle medarbejdere.
– Vil man være en ansvarlig virksomhed, skal man kan en del af det være at tegne overenskomst. Men indtil videre har jeg vi mistet otte medarbejdere, fordi de ikke kan leve med, at overenskomsten er så ufleksibel. De vil have lov til at arbejde, når det passer dem, og så meget som det passer dem. Så måske skal den korrigeres hen ad vejen. Kun ti procent af restaurationsbranchen er organiseret, og det er jo nok til dels fordi fagforeninger som 3F, stadig lidt lever i en anden tid. Så man skal være klar over, at det er langt mere omstændeligt at opføre sig ordentligt som virksomhed, end ikke at gøre det.
Vi er indignerede over måden, som mange virksomheder driver deres forretning på
Hvor stor en del af jeres bæredygtige initiativer er drevet af forretningshensyn, og hvor meget er drevet af dit personlige engagement?
– En stor del er idealisme. Vi er indignerede over måden, som mange virksomheder driver deres forretning på uden hensyn til kommende generationer, verdenshavene, naturen og dyreliv. Vi vil gerne være nogen af dem, som står op imod det. Det er også det, som millennials og generation Y er drevet af. Så bæredygtighed er et grundlæggende parameter for moderne virksomheder. Har du ikke orden i den del, kommer din virksomhed før eller siden til at stå til regnskab for nogle ting, som du ikke har lyst til at stå til regnskab for, siger Anders Barsøe.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
