DTU-spinoff kan revolutionere fødevarebranchen

– Hvis vi ser lidt fremad, så kommer der til at ske en masse omkring transformationen af fødevarebranchen i forhold til klima.

Sådan lyder meldingen fra Hanne Bengaard, der er chefkonsulent hos DI Fødevarer.

Hun forklarer, at et af de centrale områder, som fødevareindustrien i fremtiden vil skulle forholde sig til, er, hvordan man sikrer de rette næringsstoffer i maden. Ikke mindst i takt med, at flere og flere vil overgå til at leve helt eller delvist vegansk.

Læs også: Rambøll køber grøn startup udviklet af DTU-studerende

En af de teknologier, hun peger på, er biotek og fermentering, som netop giver mulighed for at tilføje kosten den rette næring og smagsstoffer.

– Man er nødt til at se på, hvad der sker, når man får hele befolkninger til at spise noget andet, end de gør i dag, så man sørger for, at de stadig får de næringsstoffer, de har brug for og at maden er sund og lækker. Og dér kan blandt andet fermenteringsteknologi få en vigtig rolle, siger Hanne Bengaard.

Hun tilføjer:

– Jeg tror, at hele fermenteringsdagsordenen kommer til at blive kæmpestor, når det handler om fremtidens fødevarer og ingredienser.

EU-støtte til dansk biotek

En af de virksomheder, der netop rykker på den dagsorden er den danske biotekvirksomhed Cysbio, der har patenteret en fermenteringsteknologi, der blandt andet kan bruges til at skabe aminosyrer til fødevarer og kosttilskud.

Cysbio er et spinoff af Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved DTU. Virksomheden har for nylig modtaget 33 millioner kroner i EU-støtte, og omkring halvdelen af pengene skal bruges på at videreudvikle forretningsbenet for aminosyrer.

– Teknologien har været under udvikling i ti år, og vi er nået dertil, hvor de første aminosyrer og sulfaterede produkter relativt snart kommer på markedet. Vi kan nu fremstille mikroorganismer på en måde, som ingen andre kan. Med støtten fra EU kan vi speede processen op og køre den i stor målestok, siger Cysbios CEO Henrik Meyer.

Læs også:

Han forklarer, at teknologien går ud på, at genetisk modificerede mikroorganismer omdanner sukkerstoffer i store gærtanke – lidt på samme måde, som når bryggerierne producerer øl. Det er også den samme grundpræmis, som vi ser hos enzymgiganten Novozymes.

– Hos Cysbio er det dog ikke enzymer, men forskellige andre biokemikalier, som er slutproduktet. Vores bakteriestammer er gjort til små biologiske kemifabrikker, som laver de ønskede produkter.

Maler skibene grønne

– Produkterne er enten svære at lave, dyre og oftest langt mere forurenende og ressourceforbrugende at producere på anden vis. Det betyder, at både energiforbrug og CO2-aftryk er langt mindre med vores metoder. Ofte med mange fold forskel i miljø og klimaaftryk, siger CEO Henrik Meyer.

Han tilføjer:

– De fremstillingsmetoder, som anvender kemisk syntese, benytter sig tilmed ofte af en række uønskede, giftige og miljøskadelige kemikalier, så vores simple fermenteringsmetode er på alle måder attraktiv fra en miljøvinkel.

– Det er baseret på fornybare kulstofkilder og med en langt mindre miljøbelastning på alle parametre – energi, CO2 og kemi i naturen, siger han.

Læs også: Sæt kryds i kalenderen – Sustain Awards vender tilbage

Foruden fødevareindustrien kan teknologien også bruges i helt andre brancher, hvor Henrik Meyer også ser et stort miljømæssigt potentiale. Nemlig skibsfart, hvor Cysbios fermenteringsteknologi kan fremstille en bæredygtig ålegræssyre, der vil kunne erstatte den giftige maling, der i dag sidder på skibene.

– Det kan potentielt erstatte de langt mere uønskede produkter, såsom de kobberbaserede beskyttelsesmalinger. Noget som skibsfarten og miljømyndigheder verden over forsøger at fase ud for at finde mindre forurenende alternativer.

Biotek kan blive den næste procesindustri

Spørger man Hanne Bengaard, er det kun en fordel, at en virksomhed kan bruge sin teknologi i flere brancher. For selvom hendes kerneområde, fødevarer, især står over for en stor udvikling, er mange af teknologierne universelle, og de kan derfor overføres mellem brancher, fortæller hun.

– I 2049 går vi mod et fossilfrit samfund, hvor vi ikke længere henter olie op af Nordsøen, så vi har brug for de nye bioteknologier til at skabe et bæredygtigt samfund baseret på biologiske processer, siger hun.

Hun tilføjer:

– Det handler ikke kun om fødevarer, det handler om materialer, kemikalier, energi osv, og der er bioteknologi en af de teknologier, der kan hjælpe os med at få de byggesten vi har brug for, hvis vi skal udnytte potentialerne.

Læs også: DTU-forskning står bag nye kostråd

– Det er sådan nogle teknologier, der skal hjælpe os, og det er teknologier, der går på tværs af brancher. Så bioteknologien har potentialet til at blive den nye procesindustri. Her har vi i Danmark allerede styrkepositioner, og er blandt de markedsledende inden for blandet andet fødevareingredienser, pharma og enzymer til industrielt brug.

Procesindustri betegnes som industrier, der har en flydende produktion, som foregår i døgndrift. Det dækker især over fødevarevirksomheder, kemiske industrier og medicinalvirksomheder.