Julen kom tidligt i år for 150 erhvervsledere og investorer. De opfordrede nemlig i et brev Europa-Kommissionen til at bakke op om ambitionen i den europæiske Green Deal og reducere drivhusgasserne med mindst 55 pct. inden 2030, optakt til Ursula Von Der Leyens State of the Union tale om EU’s tilstand.
Og nyheden om, at EU’s CO2-reduktionsmål nu hæves fra 40 til 55 pct. i 2030 i forhold til 1990 var en af de største nyhed fra den halvanden time lange tale.
Virksomhederne bag opfordringen er blandt andre Microsoft, Ikea, Deutsche Bank, Unilever, H&M, Google og Apple.
Også Carlsberg Group CEO Cees ’t Hart er medunderskriver på brevet.
– Vi tilskynder en ambitiøs klimaindsats som en del af EU’s genopretningspakke for at sikre at virksomheder og samfundet som helhed indfrier Paris-aftalen. Carlsberg arbejder mod de videnskabelige mål, der er skitseret i vores bæredygtighedsprogram Together Towards ZERO, og jeg er sikker på, at hvis vi alle arbejder sammen i partnerskab, kan vi sikre overgangen til en robust verden med mindre CO2 udslip, siger han i en pressemeddelelse.
Initiativet ledes af European Corporate Leaders Group (CLG Europe), en tværindustriel gruppe af europæiske virksomheder, der arbejder for at levere klimaneutralitet.
Også i Dansk Industri (DI) er der glæde over EU’s forstærkede reduktionsmål for 2030. Det kan være med til at fremme danske virksomheders konkurrenceevne.
– Det er banebrydende meldinger, vi hører fra kommissionsformanden. Danske virksomheder er verdensførende inden for udvikling af grøn, bæredygtig teknologi, og det har man allerede fået øjnene op for i EU. Højere klimaambitioner i hele Europa er en forudsætning for, at vi kan nå vores klimamål i Danmark, uden at arbejdspladser og CO2-udledning bliver flyttet uden for landets grænser. Derfor er det så vigtigt med fælles europæisk fodslag frem for dansk enegang, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI i en pressemeddelelse.
DI forventer, at efterspørgslen på energi- og vandteknologi vil stige betydeligt som følge af de opjusterede klimaambitioner. Derudover er der fokus på investeringer i andre bæredygtige tiltag bl.a. inden for cirkulær økonomi, digitalisering, transport og bygningsrenovering, lyder det i meddelelsen.
Og energieffektiviseringer er også i højsædet for interesseorganisationen Synergi, som er stiftet af Danfoss, Velux, Grundfos og Rockwool, hvor formand Bendt Bendtsen dog gerne havde set et endnu højere reduktionsmål.
– Det er et godt signal fra kommissionsformanden, at der nu skal sættes mere tryk på den grønne omstilling. Det er også positivt, at formanden endnu en gang understreger, at en af nøglerne til at nå i mål er at mindske energispildet. Jeg gerne havde dog gerne set en målsætning på mindst 60 procent CO2-reduktion i 2030, som bl.a. EU-Parlamentets miljøkomité har foreslået. Det vil bringe os væsentligt tættere på 2050-målet om klimaneutralitet,” siger han i en pressemeddelelse.
Han roser dog kommissionsformand Ursula von der Leyen for, at 37 procent af EU’s økonomiske genopretningsfond på 5.580 milliarder kroner skal gå til European Green Deal-projekter.
Den fond kommer oven i EU’s budget på knap 8.000 milliarder i perioden 2021-2027. Og også de midler skal skabe “maksimal grøn værdi”, mener Bendt Bendtsen, som ikke har meget til overs for regeringens tællen på knapper som medlem af “the frugal four”, eller sparebanden af lande som tæller Holland, Østrig Sverige og Danmark.
– Det er ekstremt vigtigt, at EU-midlerne bliver udmøntet grønt, så vi ikke med den ene hånd forsøger at løfte os op af hullet, mens den anden fortsætter med at grave os dybere ned. Vi har set en dansk regering, der som medlem af den såkaldte sparebande har presset hårdt på for at begrænse EU’s budget. Men det vigtigste er i sidste ende, hvordan pengene bruges. Jeg forventer derfor, at regeringen med samme nidkærhed vogter over, hvordan EU-midlerne bruges, og at alle lande bidrager til at nå EU’s klimamål, siger Bendt Bendtsen.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
