Nu kan Google ikke alene kalde sig CO2-neutral siden 2007, og den største globale virksomheds-indkøber af vedvarende energi.
Tech-giganten rider også med på en ny bølge af virksomheder som Microsoft og Velux, der vil udligne al den CO2, de har udledt i deres levetid. Forskellen er, at det ikke er et mål Google vil nå i 2030, men oplyser at man allerede har nået ved at kompensere for al den CO2, virksomheden nogensinde har udledt.
Derudover skal Googles globale energiforbrug i 2030 matches i “real time” med vedvarende energi. Men hvad er forskellen på det i forhold til andre CO2-neutrale virksomheder?
En energiekspert fra mediet Greenbiz forklarer, at modellen andre virksomheder bruger typisk er at købe grøn energi svarende til deres årlige forbrug, “uanset hvornår, hvor eller i hvilken årstid det er genereret”. Googles plan er derimod at bruge “ren energi hele dagen, hver dag”.
Og den model er ifølge Greenbiz nøglen til at dekarbonisere elektriciteten fuldstændig. I dag er det fortsat sådan, at når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner, sniger der sig sort energi ind i systemet, fx fra kul eller gas.
Google er ifølge CEO Sundar Pichai den første virksomhed, som sætter det mål, og den første virksomhed, der vil nå det.
Ingen fossil energi på noget tidspunkt
Vi spurgte Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google, hvorfor det er vigtigt at skaffe vedvarende energi i realtime frem for på årsbasis, hvis resultatet er det samme, fordi virksomheden opnår CO2-neutral drift?
– I 2030 vil vi slet ikke forbruge noget fossil eller sort energi på noget tidspunkt af døgnet. Udfordringen er, at solen ikke altid skinner, og at vinden ikke altid blæser, så der er tidspunkter, hvor det kan være svært at skaffe vedvarende energi fra eksempelvis solcelleparker. Derfor bruger Googles datacentre i perioder elnettet, hvor strømmen ikke altid er grøn. Det er heldigvis begrænset, men vi vil gerne eliminere, at vi bruger andet end vedvarende energi 24 timer i døgnet året rundt, siger Jesper Vangkilde.
Det skal ske ved at trække på både sol- og vindenergi, at øge energilagringen af vedvarende energi i batterier og at bruge AI til at få mere viden om, hvornår der er høj efterspørgsel på elektricitet. I et whitepaper går Google mere i dybden med strategien.
Særligt energilagring er en teknologi, som ikke er fuldt udviklet. Aarhus Universitet eksperimenterer eksempelvis med, at lagre energi i underjordiske vandballoner.
I sit whitepaper peger Google selv på, at de største udfordringer er, at vind- og solenergi i sagens natur er variable. Derudover har særligt nogle regioner i Asien, hvor Google har datacentre, begrænsede ressourcer enten i forhold til arealer, vand eller solskin og endelig er markedsmekanismerne og de politiske rammebetingelser som støtter op om ren energi stadig begrænsede.
De nye teknologier som kan sikre en stabil grøn energiforsyning er desuden stadig for dyre at bruge i den store skala, som Google har brug for, skriver virksomheden.
En helt lavpraktisk udfordring er desuden, at det er svært at få information om, hvorvidt den strøm, der kommer ud af stikkontakterne rundt omkring i verden er sort eller grøn.
“Vi har været forbløffet over, hvor svært det er at få adgang til selv basale information om verdens elnet,” skriver Google, som derfor selv har bygget en datapipeline og i sit whitepaper derfor kan kortlægge energimikset mellem sort og grøn energi for virksomheden globalt (se side 5).
Fra 2009 til 2019 er udgifterne til sol- og vindenergi er dog faldet med mellem 70 og 89 procent, ifølge Google. Det er en af årsagerne til, at man tror på, at målet om 100 pct. vedvarende energi på alle tider af døgnet kan opnås i 2030.
Offsetting-metoder får kritik
Ud over 2030-målet var en anden stor nyhed fra tech-giganten sidste uge, at virksomheden har kompenseret for alle CO2-udledninger siden grundlæggelsen.
Det sker blandt andet via “højkvalitets-offsetting”, hvor Google betaler for, at metanudledningerne fra enorme lossepladser i fx USA bliver opfanget. Hos BBC bliver den model dog mødt med kritik af, at det er en opgave, regeringer, og ikke virksomheder burde tage sig af.
Derudover er naturbaserede løsninger til at opfange CO2, som plantning af træer, afhængig af skarp kontrol, så man sikrer, at træerne ikke fældes og brændes. Af samme årsag har en virksomhed som Velux indgået et 20-årigt partnerskab med WWF.
Hvordan sikrer I jer, at jeres klimakompenserende projekter har den effekt, I siger de har, og bør nogle op af opgaverne simpelthen ikke varetages af det offentlige system frem for jer?
– Vi har i mange år anvendt klimakompenserende projekter, som vi har en meget rigid proces for at indgå og at følge. En lang række kriterier skal være opfyldt såsom additionalitet. Det vil sige, at den CO2-udledning, vi er med til at fjerne, ikke ellers ville være blevet fjernet, siger Jesper Vangkilde og tilføjer:
– Vi ser hele klimaindsatsen som et samspil mellem regeringer, virksomheder og andre aktører, og hvis vi kan hjælpe med at reducere CO2-udledningen, så gør vi det. Det udelukker ikke, at regeringer og andre også tager store skridt for at bidrage ti det.
Hvilke mål har I for CO2-reduktion hos jeres leverandører – skal de også gå i nul og hvornår?
– Når vi taler om slet ikke at udlede CO2, taler vi om vores egen drift af datacentre og kontorer rundt i verden. Men det er en stor prioritet at hele forsyningskæden bliver tænkt ind. I mandags kom vi med et løfte om at tilføre 5 gigawatt ekstra ren energi i de regioner, hvor vi har vores leverandørkæde, og hvor vi får vores devices bygget, så vi kan hjælpe leverandørerne med at overgå til ny, vedvarende energi. Det drejer sig om investeringer for omkring 35 mia kr., så det er klart noget, vi tænker ind i planen, men vi har ikke konkrete mål for, hvornår leverandørkæden skal være helt CO2-fri.
Til sammenligning vil en virksomhed som Velux hjælpe sine leverandører med at halvere CO2-udledningerne i 2030, mens Novo Nordisk går efter en leverandørkæde, som kører på 100 pct. grøn energi.
Chefer bakker op om medarbejderes klimaprotest
Googles medarbejdere i USA udvandrede for nyligt i protest mod, at virksomheden ikke gør nok på klimaområdet.
Har det interne pres været med til at anspore jer til at offentliggøre de seneste planer, eller hvad er den konkrete anledning?
– Det er presset på planeten, som ansporer os. Men jeg er stolt over, at Googlemedarbejdere er så aktivistiske, når det kommer til grøn omstilling. I øvrigt blev de også opfordret af de øverste chefer til at protestere, og de gik selv med. Det er en anerkendelse af, at vi aldrig kan gøre nok i forhold til klimaforandringer. Det er alle i Google enige om.
Ser du personligt det her med at udligne det historiske CO2-aftryk som en bred tendens eller er den primært relevant for store virksomheder?
– Det er en kæmpe tendens, at virksomheder tager klimaansvar og gør det på en meget konkret måde. Det bidrager til den grønne omstilling. Jeg tror, der er kommet en erkendelse af, at det ikke er nok, at man ikke længere sviner, man skal også rydde op efter sig selv, siger Jesper Vangkilde.
