Grundfos-fondens dir.: Var vi alle børsnoterede virksomheder, ville verden være et frygteligt sted

I sin nye 2025-strategi har Grundfos-ledelsen meldt ud, at bæredygtighed nu er en del af kerneforretningen. Også selvom det koster på det kortsigtede afkast.

I den fondsejede virksomhed kræver den udmelding ikke kun, at bestyrelsen nikker ja, men også at fondsbestyrelsen gør det. Den bliver ledet af direktør Kim Nøhr Skibsted.

I denne serie om de erhvervsdrivende fonde svarer han på, hvordan man balancerer hensynet til profit og hensynet til bæredygtighed, om familieejede virksomheder er en “lukket fest”, og om de har det “lettere” end de børsnoterede, når det kommer til at prioritere bæredygtige løsninger – selvom de i denne tid står for skud med regeringens planer om at hente penge ind fra arveafgiften på virksomheder.

Mads har den fordel, at fonden er en tålmodig ejer

Formålet er en forsikring mod underskud
At bæredygtig virksomhedsdrift er lettere i en familie- og fondsejet virksomhed gav Grundfos’ adm. direktør Mads Nipper for nylig udtryk for i et interview med Berlingske om selskabets nye klimastrategi.

– Hvis vi var børsnoterede og lavede langsigtede investeringer for at tjene én pct., så ville jeg jo blive fyret som topchef på gråt papir, siger Mads Nipper til B.dk.

Har han ret i det, tror du?

– Ja. Mads har den fordel, at fonden er en tålmodig ejer. Skulle han kun jage profit hvert kvartal, ville det være sværere at tale om bæredygtighed og samfundsværdier. I børsnoterede virksomheder vil de jo primært se sorte tal – gerne hele tiden, siger Kim Nøhr Skibsted og tilføjer:

– Han skal også levere på det finansielle hos os, men det er ikke det, han primært belemres med fra Fonden. Vi mener jo netop, at det værdibårne og vores samfundsengagement har været med til at sikre, at vi aldrig har haft et underskud i Grundfos.

Hvordan det?

– De virksomheder der overlever finanskriser og andre udfordringer er jo nogle, som kan spænde livremmen ind, når det er nødvendigt. Som familie- og fondsejet virksomhed har Grundfos et større klaviatur, og vores medarbejdere er med på rejsen på en anden måde end i børsnoterede virksomheder. Vi er en kærlig og krævende ejer, men vores krav er ikke ukendte for ledelsen, og de ændrer sig ikke markant. Grundfos skal tænke langsigtet på bæredygtig vis.

LÆS OGSÅ: PensionDanmark: Vi vil måle vores impact på verdensmålene

Når det er sagt, bliver Mads Nipper holdt i ørerne hver måned.

– Det ligger selvfølgelig også i kravene til Grundfos-direktionen, at der skal leveres en overskudsgrad på omkring ti procent og en vækst på ti procent årligt. Det er ikke altid, det lader sig gøre, og det er ikke et ufravigeligt krav. Men vi bør vokse mere end konkurrenterne, og hver måned får vi rapporter om, hvordan det går økonomisk, siger Kim Nøhr Skibsted, som ikke undlader at nævne, at Grundfos netop har leveret sit bedste halvårsregnskab målt på salg og resultat før skatter og afgifter nogensinde.

Vækstmulighederne presses dog blandt andet af handelskrigen mellem USA og Kina. Grundfos forventer derfor lav encifret vækst for hele året.

De værdier, stifteren har overleveret til arvingerne, er kittet i virksomheden

Er fondsejede virksomheder en lukket fest?
Ud over fondsejerskabet på 87 procent af Grundfos, sidder Poul Due Jensens efterkommere på ti procent af aktierne, mens medarbejderne ejer de resterende procenter. I selve bestyrelsen sidder eksterne medlemmer på fire pladser, medarbejderne på fire plads og endeligt også familien på fire pladser. Dermed er familien “sikret indflydelse, men ikke dominans”, siger Kim Nøhr Skibsted.

Når du taler om fordelene ved familie- og fondsejede virksomheder, kan man jo indvende, at I holder værdiskabelsen i et lukket kredsløb frem for at give almindelige aktionærer en billet til festen. Er det ikke mindre “samfundsansvarligt” at være en “lukket fest”?

– Der er noget rigtigt i det. Og det er jo oppe at vende nu på grund af generationsskifte-debatten, hvor regeringen vil pille ved afgiften, når en virksomhed går i arv til næste generation. Men det man skal huske på er, at det ofte er de værdier, stifteren har overleveret til arvingerne, som er kittet i virksomheden. Var vi alle børsnoterede virksomheder, ville verden være et frygteligt sted at leve. Så ville alle virksomheder tænke i kortsigtede afkast i stedet for at have det lange lys på.

– Dem der vurderer, at fonds- og familieejede virksomheder er lukkede cirkler skal også tænke over, at de arbejdspladser de skaber i Danmark generation efter generation risikerer at blive spredt for alle vinde med andre ejere.

Det gælder eksempelvis ved outsourcing eller frasalg.

Vores fokus på bæredygtighed differentierer os fra konkurrenterne

Omsætter for 700 mia. kr. om året
De 100 største fondsejede danske virksomheder omsætter samlet for omkring 700 milliarder kr. om året og har omkring 140.000 ansatte i Danmark. Mange af dem, inklusiv Grundfos, har i sine vedtægter, at virksomheden skal have hovedsæde i Danmark.

– Ja, og endda i Bjerringbro, siger Kim Nøhr Skibsted og tilføjer:

– Hvis familien var uden indflydelse, ville der måske være nogen, som ville sige: “hvorfor sidder vi ikke i Hamborg?”. Men det må vi ikke. Vi har også forskning og produktion i blandt andet Kina, USA og Tyskland, men basen skal være i Bjerringbro, for det ønsker stifter-familien.

Hvad er værdien af, at Grundfos er rodfæstet i Bjerringbro?

– Alle virksomheder prøver at lave et værdigrundlag. Det lærer man om på første semester på Handelshøjskolen. Men der står aldrig noget om, hvordan man skaber det, der er i væggene, kulturen. Det vil sige, hvordan man agerer og handler. Det kan ikke erstattes eller opfindes.

– Før jeg kom hertil, var jeg i JYSK under Lars Larsen. Han var en leder, der gik forrest og viste retningen. Og han har jo også lavet en fond, før han døde for at fastholde den måde at tænke på i virksomheden, som han står for. Selvfølgelig skal en virksomhed være observant på omverdenen, men der skal være et fundament at stå på. Vores fokus er på bæredygtighed, en stærk virksomhedskultur og et stærkt fokus på kunderne. Det skal differentiere os fra konkurrenterne.

Den uro som tidligere har præget Poul Due Jensen Fonden, og blandt andet betød at de tre eksterne medlemmer samt direktøren forlod den, bundede netop i, uenighed om Grundfos’ formål. De udtrådte medlemmer ønskede umiddelbart, at Grundfos skulle lave investeringer, der ligger ud over virksomheden selv, fortæller Kim Nøhr Skibsted.

Grundfos’ første værdi er bæredygtighed
Men hvor meget er fonden engageret i ledelsen af Grundfos, og hvor meget har den fokus på egne aktiviteter i forhold til bæredygtighed, samfundsansvar og den grønne omstilling?

– Koncerndirektionen og bestyrelsen i Grundfos Holding A/S driver i fællesskab den daglige forretning og de strategiske beslutninger, der skal træffes løbende. Min rolle som fondsdirektør er at være daglig leder af fondens sekretariat, betjene fondsbestyrelsen og konstant at have dialog med Grundfos’ direktion om, hvordan det går. Jeg dikterer ikke udviklingen, men følger den overordnet, og Fonden kan hele tiden rejse temaer, siger Kim Nøhr Skibsted.

En af Fondens grund-temaer hænger på flere måder sammen med samfundsansvar.

Siden den blev grundlagt i 1975 har dens formål nemlig været at støtte, styrke og udvikle Grundfos samt at uddele penge til “almennyttige formål”.

Den skal også sikre, at Grundfos’ seks værdier holdes i hævd, og at de binder selskabet sammen på tværs af de 55 lande, det opererer i. Værdierne er bæredygtighed, åben og troværdig, mennesker i fokus, uafhængig, partnerskab og utrætteligt ambitiøs.

– Første værdi er jo bæredygtighed. Det inkluderer for eksempel, at der er klare krav og ønsker om at tage ansvar i produktionen, så den foregår på den mest miljøvenlige måde, at vi afrapporterer på energi og vandforbrug, og på arbejdsskader, som er fysiske eller psykiske. Og så involverer vi os i samfundsdebatten og løsninger om blandt andet energieffektivitet og rent vand. Det kan betegnes som den grønne del af Fondens formål.

Ud over det Kim Nøhr Skibsted omtaler som Fondens grønne del, har den også en rød, eller social, del. Som dog, målt på kroner og øre, er noget mindre.

Ud af de 95 mio. kr. der blev uddelt i 2018 gik 51 procent til forskning, 34 procent til drikkevandprojekter og 15 procent til inklusionsprojekter. Men også den sociale del er vigtig i forhold til samfundsansvar og Grundfos-stifter Poul Due Jensen, siger Kim Nøhr Skibsted.

Internt i Grundfos handler det blandt andet om at fastholde flex-medarbejderne også globalt.

– Mellem to til fem procent af vores medarbejdere er særligt udsatte. Måske er de nedslidte og skal have et mindre opslidende job på halv eller kvart tid, de kan være særligt udsatte som er marginaliserede i samfundet som unge indvandrere, kriminelle, fysisk eller psykisk handicappede. Sådan har det været siden 1968, og det holder vi fast i. Man skal tage sig godt af medarbejderne, for medarbejdermotivation betyder uendeligt meget, siger Kim Nøhr Skibsted.

Fonde må ikke bruges til at lappe huller i offentlige kasser
Eksternt støtter Grundfos-fonden socialpolitiske initiativer, der fremmer inklusion. Det bruger Fonden mellem 10-15 mio. kr. årligt. Også det fokusområde har rødder i stifter Poul Due Jensens tanker. En af hans yndlingscitater var: “Du skal tro, du er noget, og uanset hvem du er, så kan du noget, som du og vi i fællesskab kan drage nytte af.”

Men hvad er bagsiden af medaljen, når de erhvervsdrivende fonde kommer buldrende med deres millioner og milliarder og prioriterer de projekter, der hænger sammen med netop deres virksomheds formål?

Det nytter ikke at overlade kernevelfærden til private

Kim Nøhr Skibsted erkender, at det ikke er uproblematisk. Men det skyldes i højere grad kommuner og stat end fondene selv, mener han.

– Det nytter ikke at overlade kernevelfærden til private. Og skal man udvikle på socialområdet, nytter det ikke, at man skærer ned på de offentlige midler. Vi har et relativt stort skattetryk i Danmark, men det giver et godt velfærdssystem, og det skal vi passe på.

– Derfor er der brug for dialog mellem politikere og fonde om, hvem der gør hvad. På det sociale område er vores formål at støtte projekter, der løfter inklusion. Men vi må ikke bruges til at lappe hullerne i kommunekasserne eller i statskassen. Det gælder også på kulturområdet. Det offentlige giver jo kun penge til drift, men ikke til udvikling, og det er ærgerligt, siger Kim Nøhr Skibsted.

Af samme årsag er en af hans kriterier for at vurdere et projekt, at det ikke “finansierer en kerneydelse”

– Vi skal støtte noget, fordi en kommune har en god idé og i samarbejde med en organisation, forening eller nabokommune for eksempel vil tage fat i marginaliserede unge som skal have en mentor, der kan lære dem at stå op om morgenen. Vores fond er ikke som Rockwoolfonden stor nok til at lave rapporter, der udfordrer vores samfund, men vi har stadig en mening om, hvad der er i samfundets interesse.

Når fonde øger bevillinger til forskning skærer staten ned
Kim Nøhr Skibsteds kritik af balancen mellem offentlige midler og fondsmidler gælder også på forskningsområdet. Og den går hånd i hånd med risikoen for, at erhvervslivets interesser får indflydelse på den uafhængige forskning.

Jo mere staten skærer ned på blandt andet klimaforskning, jo mere opper fondene sig og tilfører flere midler

Sideløbende med den brede kritik af, at de offentlige midler til blandt andet den grønne forskning er stærkt beskåret, er fondenes bevillinger til videnskabelige formål vokset de seneste år. I 2017 var bevillingerne på næsten 9,3 mia. kr., ifølge Fondenes Videnscenter. Danske fonde giver desuden flere penge per indbygger til forskning end private fonde i noget andet europæisk land, ifølge tal fra 2016.

– Jeg har noteret mig, at blandt andet Jyllands-Posten har rejst spørgsmålet om, hvorvidt fondene tager uafhængigheden ud af forskningsverdenen. Den risiko vil der altid være. Men noget af det vi har været trætte af, både i Grundfos og i Fonden er, at når vi støtter forskning er det jo, fordi den skal tilføres flere midler, fordi vi ikke synes staten tilfører nok. Så jo mere man skærer ned på blandt andet klimaforskning, jo mere opper fondene sig og tilfører flere midler. Men statens ræsonnement er, at hvis en fond tilfører 100 mio kr., så kan staten spare dem. Det er det, der er gået galt.

På forskningsområdet er den aktuelle sag om Landbrug & Fødevarers påvirkning af indholdet i en forskningsrapport om oksekød et uheldigt eksempel på, hvad eksterne pengestrømme kan gøre ved forskningen. Jeg når næsten ikke at nævne det for Kim Nøhr Skibsted, før han siger:

– Der hopper kæden af. Vi vil gerne bruge universiteter og forskere til at blive klogere på et område, som også har interesse for Grundfos, men forudsætningerne skal være i orden. Det drejer sig ikke om at styre forskningen i retning af, at vi skal opnå patenter eller lignende. Det klarer Grundfos fint selv.

I Grundfos-fondens formål lægges der vægt på, at man støtter grundforskning.

Er det at I støtter grundforskning en måde at dække jer af på, så I ikke risikerer at påvirke forskningen for meget?

– På Aarhus Universitet støtter vi lige nu forskning i, hvad turbulens er. Selvfølgelig er det interessant for os at se på, hvordan man kan bruge den viden også i industriproduktion, men grundforskning handler om at finde ud af, hvad turbulens er for et fænomen. Det er selve grundlaget for anvendt forskning og meget interessant, for der er mange teorier om turbulens, men intet facit. Vi støtter også forskning i, hvordan digitalisering vil påvirke udviklingen.

– Så generelt nyder danske universiteter godt af, at vi støtter dansk forskning i verdensklasse. Og vi støtter områder, som er nødvendige for Fonden, for Grundfos og for Danmark. Det bruger vi ca 50 mio. kr. på om året lige nu.

Grundfos-projekter i Afrika møder kritik
Ud over forskning og sociale initiativer er et tredje, og naturligt indsatsområde for fonden, vand.

– Vi bruger andre 50 mio. kr. på vandudvikling med bistandsorganisationer primært i Afrika. Samtidig tester vi, hvordan man kan lave vandinfrastruktur, så den er så billigt og så effektiv som muligt for afrikanerne.

Ud over at projekterne med vandudvikling øger Grundfos’ viden og ekspertise, kan det også på sigt være en vej ind i nye vækstmarkeder og sikre fremtidens rekrutteringsgrundlag.

– Vækstscenarierne i Afrika peger på, at markederne der vil udvikle sig som i Asien. Så når de skal købe pumper om 20 år, kan det være, de husker, hvem der var med til at etablere de indledende forsøg, vi er i gang med nu. Derudover synes vores medarbejdere også, at det er fantastisk, at de pumper vi laver i Beijing, Budapest og Bjerringbro indgår i noget større. Det gør, at vi kan tiltrække de rigtige talenter.

Verdensmålene omtales ofte som et eksportkatalog for virksomhederne. Og Grundfos definerer sig som en verdensmål 6 og 13 virksomhed med fokus på vand og klima.

Den kritik er udtryk for skrivebords-solidaritet med udviklingslandene

Spørgsmålet er dog, om virksomhedernes indtog i Afrika gavner dem selv eller det afrikanske kontinent mest. To tredjedele af Danidas kontrakter ender hos danske virksomheder, ifølge Danwatch.dk. Det satte eksperter i artiklen for nylig spørgsmålstegn ved med Grundfos som eksempel.

– Det er ikke altid en god idé at sende Grundfos-pumper til et udviklingsland. Hvis de går i stykker, skal reservedelene hentes i Danmark, og det er jo ikke særlig smart. Det betyder, at projektet bliver væsentlig mindre holdbart”, siger professor Christian Bjørnskov fra School of Business and Social Sciences på Aarhus Universitet til Danwatch.dk.

Drop diskussionen om bnp-decimaler til udviklingsstøtte
Den kritik kan Kim Nøhr Skibsted ikke følge.

– Jeg er meget glad for Danwatch, og jeg var selv med til at stifte det i sin tid. Men den kritik er udtryk for skrivebords-solidaritet med udviklingslandene, siger han og tilføjer:

– Eksport af vores løsninger handler ikke om, at Grundfos får ordrer ud af det med det samme. Men vi står over for kæmpe globale udfordringer, og der skal gøres meget mere end i dag. I Grundfos har vi en helt særlig teknisk kompetence, der kan være med til at udvikle løsningerne på en af de store udfordringer verden har med vand.

– Selvfølgelig kan meget sources lokalt, og det gør vi også i Fondens projekter, for det handler jo om at få mest for pengene. Det ved vi fra selvsyn og fra vores samarbejde med store NGO’ere. Så det er rigtigt set, at man skal arbejde lokalt. Vi kan ikke sidde i Bjerringbro og sige, hvilke pumper der virker bedst i Burundi. Men det ved vores folk, som er til stede lokalt og som kan innovere og skabe noget, som har stor effekt lokalt. Derfor har vi en tæt dialog med dem, siger Kim Nøhr Skibsted.

Frem for at diskutere hvem Danida-kontrakterne går til, mener han, at fokus skal være på mere samarbejde. Mere end to milliarder mennesker verden over har fortsat ikke adgang til rent drikkevand, vurderer FN, ifølge en ny rapport.

– I stedet for at diskutere udviklingsbistandens decimaler på bnp, er det sjovere at sige: Danmark er verdensmester inden for vand. Derfor skal Grundfos og andre med ekspertise inden for vand med i et samarbejde med Danida og støttet af politikerne, som gør at andre i verden får lige så god adgang til vand som os.

Men når virksomheder taler om verdensmål er det jo hele tiden en balance i forhold til profit. Hvor meget tænker du over den balance som fondsdirektør?

– Hele tiden. Jeg glæder mig over, at vi har tjent ekstra meget i 1. halvår, og jeg håber at 2. halvår bliver lige så godt. For 46 procent af overskuddet går til Fonden. Det giver os midler til både at hjælpe Grundfos med at investere i nye teknologier og virksomheder, men også penge til forskning og uddannelse.

Fonde er for dårlige til at måle effekt
Når først fondsprojekter er sat i gang, er næste skridt at måle effekten af dem. Men kun 12 procent af de store danske fonde arbejder aktivt med at måle effekten af deres bevillinger og projekter, ifølge en Deloitte-rapport for 2017.

Det tal stiger dog langsomt, ifølge Kim Nøhr Skibsted, som fortæller om nogle af de forhindringer der kan være for målinger.

– Vi tænker generelt mere strategisk, mere samfundsorienteret og mere i at måle på impact end tidligere. Men udfordringen er, at man skal måle impact på forskellige måder, hvis det skal give mening.

Det er vores privilegium som Fond at tage chancer og at have tålmodigheden til at afvente resultaterne

I Ghana vil Grundfos-fonden eksempelvis involvere sig i at uddanne flere piger til blikkenslagere i samarbejde med NGO’er med henblik på at opbygge den lokale vandinfrastruktur.

– Pigerne har ofte en bedre teknisk forståelse end drengene, og så kommer de til tiden og bliver til opgaven er løst. Men hvis vi skal have flere piger ind i håndværksfagene, og det skal vi også i Ghana, er det er en langvarig indsats. Det er vores privilegium som Fond at tage chancer, som med det projekt, og at have tålmodigheden til at afvente resultaterne.

Så du mener det er svært at lave standardiseret impact-måling?

– Bliver det standardiseret, bliver det i hvert fald hurtigt knap så eksperimenterende og knap så langsigtet.

LÆS OGSÅ: Besenbacher: Virksomheder skal omstille sig i langt højere grad

Vigtigt at deltage i samfundsdebatten
Fondenes Videnscenter peger på, at der i de seneste 10-15 år har været en udvikling henimod, at de erhvervsdrivende fonde spiller en mere aktiv samfundsrolle, at de har et større fokus på samarbejder med omverdenen og en mere proaktiv kommunikation om, hvad deres almennyttige midler går til og hvorfor.

Vi har aldrig været tavse, når der var relevante samfundsdebatter om for eksempel bæredygtighed

Hvor ligger Grundfos-fonden på det spektrum?

– Vi har aldrig været tavse, når der var relevante samfundsdebatter om for eksempel bæredygtighed. Det er ikke noget, Mads Nipper har fundet på. Det har vi altid talt om og handlet på. Poul Due Jensen selv og senere hans søn, Niels Due Jensen, var også samfundsdebattører og -revsere, når det var nødvendigt. Vi bliver jo klogere af vores donationer, vi ved hvad der foregår i den del af forskningen, hvor vi er involveret, og det samme gælder på det sociale område og i forhold til vores NGO-samarbejder.

Hvad er din opfordring til andre virksomheder, når det gælder bæredygtighed?

– Det er klogt at overveje, hvordan vi stiller krav til virksomhederne om en mere bæredygtig og cirkulær forretningsmodel og indtænker partnerskaber i højere grad. Det er særligt værd at overveje for nogle, som ikke har bæredygtighed helt så tæt på virksomhedens drift, som vi har. Men vi lader os også selv inspirere af andre. Vi ser meget på, hvad Siemens gør globalt i forhold til at sikre, at koncernens produkter og medarbejdere skaber en positiv forskel i forhold til bæredygtighed.

– Men ellers er det, vi talte om i forhold til bæredygtighed for ti år siden jo en del af den almindelige drift i dag. At have styr på sit energi- og vandforbrug er ikke bæredygtigt, det er bare ansvarlig virksomhedsdrift.

– Nu handler det om, hvad vi kan vi gøre med vores produkter og ydelser over for vores kunder, så vi skubber udviklingen i en ny og endnu mere bæredygtig retning, og finder nye spillebaner, hvor vi ikke har været før. Der kan verdensmålene bruges aktivt, og det gør Fonden både i forhold til egne projekter, og i forhold til at sikre, at Grundfos bevæger sig derhen.