Alt fra aktiekurser til spekulationer om, hvorfor en inkarneret finansmand vælger at forlade Danske Bank har fyldt spalterne siden nyheden om, at Jacob Aarup-Andersen afløser Jeff Gravenhorst som Group CEO for ISS 1. september.
Men hvad betyder chefskiftet for C25-selskabets stærke profil i den offentlige debat om blandt andet mangfoldighed, klima og samfundsansvar? Kan den leve videre under en CEO med fødderne solidt plantet i finansverdenen som Jacob Aarup-Andersen, der leder Banking Denmark i Danske Bank?
Eller kommer samfundsengagementet til at spille andenviolin i forhold til at genoprette investorernes tillid, som ifølge Berlingske har været vigende op til nyheden om Gravenhorsts afgang?
Det er af gode grunde svært at svare på allerede, men Ingo Kleindienst, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, forsker netop i, hvordan man kan forudsige, hvad en ny CEO vil få af betydning for strategien i en virksomhed. Se ISS’ kommentar til slut i artiklen.
Kronprins eller ej afgør strategiskifte
Og det hænger nøje sammen med, om den nye CEO opfattes som en kronprins/kronprinsesse eller ej.
– Vores forskning viser, at når den nye CEO af blandt andet medierne har været udråbt som arvtageren til den afgående CEO, populært kaldet kronprins eller kronprinsesse, er der en stor sandsynlighed for, at den nye CEO vil skabe større forandringer, end hvis CEO’en hentes ind udefra, siger Ingo Kleindienst.
Sammen med forskerkollegaer har han analyseret 177 såkaldte ’CEO succession events’, hvor en topchef er blevet udskiftet, i 76 tyske virksomheder mellem 1985 og 2007. Det resulterede i en forskningsartikel, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift Managerial and Decision Economics.
– Når en kronprins overtager topposten, for det er mandlige CEOs vi har undersøgt, fremstilles det ofte sådan, at han primært har opnået sin position på grund af sin forgængers opbakning. Det så vi i de tidlige 00’er i Lufthansa, hvor den afgående CEO Jürgen Weber havde arbejdet tæt sammen med sin efterfølger Wolfgang Mayrhuber i 20 år. Da han fik position som ny CEO, rullede han mange af de vigtige beslutninger, som Weber havde lavet, tilbage.
– I en anden tysk virksomhed, Daimler-Benz, så vi det samme mønster med en “konge”, som udpeger en “kronprins”, hvilket giver et pres på at vise, at man er anderledes og kan tilføre noget nyt, siger Ingo Kleindienst.
Ny CEO er talknuser med sans for samfundsansvar
Det pres øges yderligere, hvis den nye og afgående topchef minder om hinanden rent demografisk, hvilket heller ikke udpræget er tilfældet i ISS.
– Der er nogle ligheder imellem dem i kraft af at de begge har været CFOs i henholdsvis Danske Bank og i ISS UK samt ISS Danmark. Derudover er de begge danske og har studeret på CBS, men det er umiddelbart så langt lighederne går, siger Ingo Kleindienst og tilføjer:
– I det her tilfælde ser jeg ikke tegn på, at den kommende CEO i ISS vil ændre på strategien for sustainability og diversitet, for det er ikke områder, han er blevet målt på tidligere, så der bør ikke være noget, som driver ham til at gøre tingene markant anderledes. Jacob Aarup-Andersen vil formentlig være mere tilbøjelig til at se på virksomheden fra et finansielt CFO-perspektiv på grund af sin baggrund i den finansielle sektor.
I Danske Bank var Jacob Aarup-Andersen netop kronprinsen, som skulle have overtaget rollen som CEO, men blev underkendt af Finanstilsynet. I stedet blev han chef for Banking Denmark og omtales som en “talknuser”.
Ikke desto mindre har han i et interview med FinansWatch om bankens 2023-strategi, som inkluderer at blive målt på den værdi, banken skaber for samfundet, forklaret, at man “ikke bare kan opstille rene aktionærmålsætninger, hvis du vil levere langtsigtet værdi”.
Han afviser desuden et spørgsmål fra Berlingske om, hvorvidt han er “træt af det evindelige fokus på Danske Bank og bankens samfundsansvar”.
Grønnere, økonomisk gentænkning af ISS kan være mulighed
Samfundsansvar og en økonomisk linse på virksomheden er desuden ikke hinandens modsætninger, peger Jacob Dahl Rendtorff på. Han er professor (mso) i ledelsesfilosofi ved Institut for samfund og erhverv på Roskilde Universitet og forsker i virksomheders ansvar, etik og legitimitet.
– Grundlæggende kan en ny topchef virkelig sætte gang i nogle ting, men det kræver selvfølgelig opbakning fra bestyrelsen, direktionen og alle niveauer af virksomheden for at implementere nye ideer. Og når det gælder områder som etik, samfundsansvar og bæredygtighed skal der være en generel kultur, som støtter op om det, for de initiativer skal tages på mange niveauer i organisationen, siger Jacob Dahl Rendtorff og peger på, at det netop nu er en højspændt situation for mange virksomheder:
– De står i øjeblikket overfor to store udfordringer i form af coronakrisen og den grønne omstilling. Der er topchefen jo vigtig for at sætte processer i gang. Kan man for eksempel inkorporere bæredygtighed ind i en økonomisk gentænkning af ISS med hensyn til at gøre serviceydelserne grønnere eller lignende, så kan det være interessant.
Topchefer kan ikke melde sig ud af samfundsdebatten
Tror du, at vi kommer til at se en ny ISS-topchef, som er mere tilbagetrukket fra samfundsdebatten, eller er det ikke længere muligt for topchefer på hans niveau at holde lav profil?
– Topchefer i dag bliver i højere grad nødt til at tage samfundsansvar ved at være til stede i samfundsdebatten på områder, som giver mening for dem, så den nye ISS-topchef bliver nok nødt til at komme på banen
– De områder Jeff Gravenhorst har markeret sig på i forhold til blandt andet mangfoldighed giver jo god mening i forhold til den globale arbejdsstyrke ISS har, så det ville være dumt ikke at fastholde det gode image organisationen har på det område, siger Jacob Dahl Rendtorff, for det er der også økonomiske argumenter for:
– ISS har været stærkt til stede i samfundsdebatten om integration og indvandrere og har derigennem forsvaret deres medarbejdere. Det er vigtigt at fastholde den profil også i forhold til virksomhedens økonomiske fremtid, når det gælder at tiltrække arbejdskraft og sikre et godt omdømme. I dag går den økonomiske formåen og det omdømmemæssige hånd i hånd for en virksomhed, så en topchef bliver nødt til at forholde sig til begge dele.
CEO-aktivist med vision om bæredygtige liv for medarbejderne
For selvom det er svært at måle effekten af et godt omdømme, viser målinger fra det anerkendte Edelmans Tillidsbarometer, at forbrugerne mister tillid til virksomheder, der ikke opfører sig ansvarligt.
– Virksomheder der sætter medarbejdere og kunder over aktionærer, og som sætter purpose over profit, bør få et omdømmemæssigt udbytte over tid – og vice versa, vurderer Shahar Silbershatz, adm. direktør for Caliber, som løbende laver omdømmemålinger af virksomheder.
Dog er det sværere at blive husket for det gode, man gør, end at blive glemt for det dårlige, påpeger Jacob Dahl Rendtorff.
– Mange topchefer er jo ikke bredt kendt for de positive ting, de gør. Men mange kender Thomas Borgen fra hvidvaskskandalen i Danske Bank eller har hørt om de milliarder den øverste ledelse i Nets tjente på salget.
Jeff Gravenhorst er kendt for at deltage i debatter om samfundsansvar i en sådan grad, at han betegnes som CEO-aktivist af en kommunikationsekspert.
Ud over at tale om meget forretningsnære dagsordener, har han nemlig også holdninger til blandt andet folkeskolen.
Som ny CEO besluttede han, at ISS skulle have et formål ud over det rent kommercielle i form af at gøre det muligt for virksomhedens omkring 500.000 ansatte verden over og at skabe sig et bæredygtigt liv, fordi et job hos ISS i visse markeder er en vej ud af fattigdom, fremgår det af Niels Lundes bog ‘100 topchefer‘.
ISS’ kommentar:
“ISS har fortsat har en høj standard, når det gælder CSR både nu og for fremtiden. Jacob-Aarup Andersen er nøje udvalgt til stillingen som Group CEO for ISS World efter en grundig og global ansættelsesproces og er den helt rette til at sikre eksekvering på og gennemførelse af ISS’ strategi”.
