– Jeg håber at kunne gøre en reel forskel ved at sikre, at de selskaber, vi investerer i, bliver ved med at levere konkrete bidrag til omstillingen til en bæredygtig fremtid.
Det fortæller Martin Slipsager Frandsen, 29 år, der er Senior Portfolio Manager & Co-lead Global Sustainable Future ved Danske Bank. Her investerer han bl.a. på kundernes vegne i selskaber, der bidrager til en bæredygtig fremtid.
Med ildhu arbejder Martin Slipsager Frandsen for, at kundernes penge bruges til at gøre en forskel, og derfor er han indstillet til Årets Sustainability Håb af Kasper Brix-Andersen, Head of Fundamental Equities, på vegne af Danske Bank. Læs hele indstillingen sidst i artiklen.
Vi udvælger de selskaber, vi mener vil gøre en reel forskel
Hvad arbejder du primært med i dag inden for sustainability?
– Jeg er senior portfolio manager og co-lead på Global Sustainable Future Fonden, hvor vi på kundernes vegne investerer i de selskaber, der bidrager til omstillingen til en bæredygtig fremtid. Dette sker gennem en dybdegående analyseproces baseret på FN’s Verdensmål, hvor vi udvælger de selskaber, vi mener vil gøre en reel forskel. Derfra går vi i dialog med selskabsledelserne og sætter konkrete mål de skal leve op til, for at sikre at de bliver ved med at bidrage til en bæredygtig fremtid.
– Derudover er jeg del af Danske Bank AM’s ESG Integration Council, hvor vi debatterer og tager stilling til konkrete bæredygtighedspolitikker.
Jeg er drevet af at ville gøre en forskel
Hvad er din drivkraft, når det gælder sustainability som karrierevej?
– Jeg er drevet af en indædt tro på, at vi skal handle nu, hvis vi skal gøre noget ved de altoverskyggende bæredygtighedsudfordringer kloden, står over for. Vi ser allerede i dag talrige eksempler på konsekvenserne af vores massive overforbrug af ressourcer, lige fra klimaforandringerne til den globale vandkrise, som særligt rammer klodens mest udsatte.
– Der er brug for konkret handling, hvorfor jeg er drevet af at ville gøre en forskel gennem vores arbejde i fonden med bæredygtige investeringer i de selskaber, der arbejder med deres udfordringer og leverer nye løsninger mod omstillingen til en bæredygtig fremtid.
Ambitioner er godt, men jeg håber på, at jeg kan være med til at sikre, at ambitionerne bliver fuldt op af konkrete handlinger
Hvilken konkret forskel vil du gerne gøre med dit arbejde inden for sustainability?
– Jeg håber at kunne gøre en reel forskel ved at sikre, at de selskaber, vi investerer i, bliver ved med at levere konkrete bidrag til omstillingen til en bæredygtig fremtid. Derfor er det aktive ejerskab vigtigt for mig, da vi her gennem vores møder med selskabernes ledelser kan sikre, at de holder øjnene på bolden.
– Det tror jeg er vigtigt i en verden, hvor stort set samtlige selskaber i dag påstår at de er bæredygtige. Ambitioner er godt, men jeg håber på at kunne være med til at sikre, at ambitionerne bliver fuldt op af konkrete handlinger som batter noget.
Du kan finde Martin Slipsager Frandsen på LinkedIn, hvis du er interesseret i hans arbejde.
Martin arbejder hver dag for at sikre, at kundernes penge bruges til at gøre en
forskel
Indstilling af Martin Slipsager Frandsen
Bæredygtighed er et essentielt emne for Danske Bank, hvorfor et vigtigt element er at kunne tilbyde bæredygtige investeringsløsninger til vores kunder. Martin Slipsager Frandsen har i denne henseende, spillet en fundamental rolle i udviklingen af Danske Banks første aktive bæredygtigheds aktiefond: Global Sustainable Future.
Martin er Senior Portfolio Manager og co-lead på Global Sustainable Future, som har til formål at investere i de selskaber, der bidrager til omstillingen til en bæredygtig fremtid. Martin var med til at starte fonden og spillede en central rolle i at definere processen for at evaluere og skubbe selskaber i en mere bæredygtig retning. Processen er baseret på FN’s Verdensmål for bæredygtighed og kombineres med aktivt ejerskab og møder med selskabernes ledelser. I møderne udfordres ledelserne på deres handlinger og ambitioner, og efterfølgende sættes der konkrete mål, som selskaberne skal leve op til. På grund af bankens fokus på bæredygtighed, er Global Sustainable Future i dag Danske Banks flagskibsstrategi indenfor bæredygtige globale aktier.
Samtidigt med dette er Martin del af Danske Bank’s ESG Integration Council, hvor centrale bæredygtighedsemner debatteres og tages stilling til på vegne af investeringsorganisationen.
Martin er uddannet fra Copenhagen Business School, hvor han i dag er forelæser og vejleder for finansieringsstuderende. Før Danske Bank, var Martin en del af Copenhagen Infrastructure Partners, hvor han deltog i en række store direkte investeringer i grønne energikilder. Det var her Martins interesse for bæredygtige investeringer blev vækket, hvilket har defineret hans karriere lige siden.
Med denne ildhu arbejder Martin hver dag for at sikre, at kundernes penge bruges til at gøre en forskel. Dette arbejde har blandt andet ført til, at Martin bl.a. er blevet citeret sammen med en af de ledende bæredygtighedsforskere Robert Eccles i det verdensomspændende medie Forbes.
Du kan læse de andre indstillinger til Årets Sustainability Håb her.
Forsiden lige nu:

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
