Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Københavns Universitet begrænser forskeres flyrejser

Ny rejsepolitik skal nedbringe universitetets 42.000 flyvninger om året.

Fremover skal medarbejdere og ledere fra Københavns Universitet tænke grønt, når de rejser ud i verden.

I en ny rejsepolitik stiller KU krav om, at de ansatte skal overveje mere klimavenlige transportformer som bus, bil eller tog, og begrænse antallet af flyrejser.

– Vi er stærkt optaget af at begrænse klimaforandringerne. Derfor vil vi skære endnu mere ned i vores samlede CO2-aftryk. Vi skal simpelthen sætte barren højere i forhold til den grønne omstilling. Her er transport og flyrejser et vigtigt område, siger prorektor på Københavns Universitet, Bente Merete Stallknecht.

Derfor bliver alle ansatte fremover “forpligtet til at begrænse antallet af flyrejser”, lyder det i den nye rejsepolitik.

Begrænse – men ikke tvinge
Med 42.000 flyvninger om året, flyver hver medarbejder på KU knap 5 gange om året, ifølge universitetets egen opgørelse.

Alligevel mener prorektoren ikke, det ”lige nu” kan lade sig gøre at sætte en konkret, kvantitativ begrænsning på antallet af flyrejser, og altså tvinge medarbejdere til at flyve mindre:

– Så kunne vi begrænse forskernes interaktion med andre forskere i verden. Det er klart, at den mest bæredygtige rejse er den, man ikke foretager, men forskning er per definition international – selvfølgelig skal vi udveksle viden og resultater mellem lande. Derfor er det nogle gange nødvendigt at rejse, siger Bente Merete Stallknecht og tilføjer;

– På langt sigt er det via den forskning, vi laver, og ved at formidle den, vi har størst indflydelse på, at verden bliver mere bæredygtig. Derfor ville det være ærgerligt, hvis det lige præcis var dén rejse, forskeren ikke måtte tage på.

I stedet for at tvinge forskerne ud af flyene, vil KU have alle ansatte til at “[overveje nøje], om det er nødvendigt at foretage rejsen”;

– Du skal kunne begrunde, at en konference eller et møde ikke kan klares via virtuelle løsning f.eks. Skype eller videokonference, står der de nye regler.

En acceptabel grund til at foretage en flyrejse kan for eksempel være, hvis “kvaliteten af mødet bliver dårligere” af at deltage virtuelt, fortæller Bente Merete Stallknecht:

– Det er svært at være med virtuelt, når der sidder en stor gruppe mennesker i ét rum. Hvis det er en stor konference, hvor forskere fra mange forskellige lande skal mødes, er det svært at deltage andet end ved at være der fysisk, siger hun og tilføjer;

– Min egen erfaring er, at hvis det er en gruppe forskere, som kender hinanden godt og har mødtes mange gange, kan det fungere rigtig fint at mødes virtuelt.

Gulerod frem for pisk
Det er altså den slags overvejelser, forskere skal gøres sig fremover – men spørgsmålet er, om forskere ikke allerede gør sig de overvejelser, inden man hopper på et fly?

– Det, tænker jeg, at mange gør, men ikke nødvendigvis alle, lyder det fra prorektoren;

– Via vores europæiske partnerskaber kan vi se, at der er meget stor forskel på, hvor stort fokus der er på bæredygtig transport. Selvom de fleste danske forskere ville overveje det, før de sætter sig i et fly, er det ikke sikkert, alle gør det. Nu har de fået en henstilling om at tænke sig om en ekstra gang.

Læs også: 600 danske forskere vil have klimahandling nu.

Derfor overvejer KU også stille “mere avancerede, virtuelle løsninger til rådighed end Skype”, for at fremme det virtuelle alternativ, fortæller prorektoren.

Det er op til den enkelte medarbejder og medarbejderens leder at finde ud af, hvad der er en rimelig meromkostning

De nye klimakrav er det hele taget motiveret af devisen om, at gulerod er bedre end pisk. Derfor har KU heller ingen planer om at sanktionere de ansatte, der ikke begrænser deres flyrejser, siger Bente Merete Stallknecht:

– Vi vil hellere vise, hvor meget CO2 de forskellige institutter udleder via deres flyrejser, og komme med gode idéer til, hvordan institutterne kan nedbringe deres klimaaftryk.

Ingen klima-aflad
Fordi der kan være tilfælde, hvor en rejse er nødvendig, forpligter KU forskerne til at vælge “den mest klimavenlige transportform”, det vil sige bus, tog og bil frem for fly – så længe det kan gøres med “en rimelig meromkostning i tid og udgifter”.

– Vi har med vilje ikke lagt os fast på, hvad det betyder, lyder prorektorens svar på, hvad “en rimelig meromkostning” dækker over:

– Det er op til den enkelte medarbejder og medarbejderens leder at finde ud af, hvad der er en rimelig meromkostning.

Læs også: KU til forskere bag klima-opråb: Vi er allerede i fuld sving.

Samtidig skal KU’s medarbejdere prioritere direkte flyvninger, i de tilfælde hvor fly er nødvendigt, da udledningen af drivhusgasser er størst, når flyet letter.

Hos flere flyselskaber er det muligt at CO2-kompensere rejsen, for eksempel ved at betale et beløb som går til plantning af træer. Men for de KU-rejser, der foregår via fly, kan universitetet ikke dække ekstra udgifter til CO2-kompensation, ifølge prorektoren:

– I de tilfælde, hvor man frivilligt kan CO2-kompensere sin flyrejse, har vi ikke lov til at gøre det, fordi vi er en statslig institution. Det er skatteydernes penge, vi forvalter, så vi har ikke hjemmel til at betale klima-aflad. Desuden er vi finansieret af private fonde, og hvis de ikke har givet tilladelse til, at vi betaler noget ekstra til klimaet, kan vi ikke gøre det, forklarer Bente Merete Stallknecht.

Ny grøn plan
Imens de nye krav om klimahensyn er en ny politik på KU, har arbejdet med at reducere universitetets klimabelastning stået på i flere år.

KU har reduceret CO₂-udledningen fra energiforbrug og transport med omkring 60 procent pr. ansat og studerende siden 2006, ifølge KU’s nyeste opgørelse. Den viser også, at flyrejser i dag udgør 7-10 procent af universitetets samlede klimaaftryk.

Bente Merete Stallknecht tilkendegiver også, at færre flyrejser kun er første skridt på vejen mod et mere bæredygtigt universitet. Og de nye krav om klimahensyn er vedtaget i forbindelse med en revision af universitetets rejseregler, forklarer prorektoren.

Københavns Universitet arbejder på en ny, overordnet bæredygtighedsstrategi, der skal afløse den nuværende “Grøn Campus 2020”.

Du kan læse mere om de nye regler for klimahensyn her.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.