Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Sustain

Lego fremstiller klods af genanvendt plastik

Prototype af gamle plastikflasker fra USA skal bane vej til bæredygtigt legetøj.

Prototype af gamle plastikflasker fra USA skal bane vej til bæredygtigt legetøj.

Lego, en af verdens største legetøjsproducenter, har fremstillet sin første prototype på en legoklods, der er fremstillet af genanvendt plastik.

Det skriver Billund-virksomheden i en pressemeddelelse.

Plastikken kommer fra brugte plastikflasker indsamlet i USA.

– Vi er virkelig begejstrede for det her gennembrud, lyder det fra Tim Brooks, der er chef for miljøansvarlighed hos Lego-koncernen.

– Den største udfordring på vores bæredygtighedsrejse er at gentænke og udvikle nye materialer, der er lige så holdbare, stærke og af samme høje kvalitet som vores eksisterende klodser – og som passer med Lego-elementer, der er fremstillet igennem de sidste 60 år. Med den her prototype kan vi nu vise de fremskridt, vi gør os, tilføjer han i meddelelsen.

Læs også: Lego misser to af sine klima- og miljømål for 2020

Klodsen er produceret af polyetylentereftalat, forkortet PET, som er et let genanvendeligt plastik i polyesterfamilien.

Børnene stiller krav til bæredygtighed

Lego skriver, at de igennem de seneste tre år har testet mere end 250 variationer af PET-materialer og hundredvis af andre plastikkombinationer, inden de nåede frem til prototypen.

Godt 150 eksperter er beskæftiget i Lego med at finde bæredygtige løsninger til den populære plastikklods.

Den næste testfase af prototypen ventes at tage mindst et år, skriver Lego, der nu skal i gang med at vurdere, om den nye klods skal justeres inden den kommer videre til pilotproduktionsfasen.

Foto: Lego

Den nye legoklods er en del af den danske legetøjsmagers bæredygtighedsstrategi, hvor Lego har investeret op mod 400 millioner amerikanske dollars frem mod 2022 for at sætte skub på sin grønne omstilling.

Læs også: Lego: Et team på 150 leder efter mere bæredygtige materialer

Legos målgruppe stiller nemlig tidligt krav til bæredygtighed:

– Vi ved, at børn tænker på miljøet og vil have os til at gøre vores produkter mere bæredygtige. Selvom det vil vare et stykke tid, før de kan lege med klodser lavet af genbrugsplastik, så vil vi fortælle dem, at vi arbejder hårdt på det og tager dem med på rejsen med os, lyder det fra Tim Brooks.

I gennemsnit bliver en én-liters PET-flaske til råmateriale nok til at producere ti styks 2×4-klodser.

Forsiden lige nu:

Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience

DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.

Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning

DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.

Seneste artikler:

ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen

ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading