Lise Kingo: Vi er ved et vendepunkt for ansvarlige virksomheder

Efter fem år i New York som CEO for FN’s Global Compact er Lise Kingo tilbage i København. Her skal hun holde snor i en ny karriere som internationalt bestyrelsesmedlem i Fortune 500-virksomheder, foredragsholder og meget mere fra sit kontor på Rådhuspladsen.

Så hvordan er hendes sindsstemning efter intensivt at have arbejdet for at skubbe virksomheder i en mere bæredygtig og ansvarlig retning på globalt plan de seneste fem år. Går det den rigtige vej?

– Det er 50 år siden, at Milton Friedman udgav sin berømte artikel om, at virksomheders eneste sociale ansvar er at optimere deres finansielle bundlinje til fordel for aktionærerne. I dag er det statement lagt totalt i graven. Det er enormt positivt, siger Lise Kingo.

Det ensidige fokus på finansiel optimering har nu hevet tæppet væk under virksomheden

Minevirksomhed gravede sin egen grav
Hun trækker et par aktuelle eksempler frem fra Financial Times, som har markeret 50 års dagen for Friedmans artikel.

– For eksempel, besluttede minevirksomheden Rio Tinto i foråret, at sprænge to forhistoriske, hellige huler i Australien væk i jagten på flere mineraler. Det ensidige fokus på finansiel optimering har nu hevet tæppet væk under virksomheden. Aktionæraktivister har grebet ind, CEO’en er fyret, og der er stillet spørgsmålstegn ved hele bestyrelsens evne til at sikre ”god skik”. Når konsekvenserne når op på det niveau, er ingen i tvivl om, hvor alvorligt det er.

Det gør historien til et eksempel på, hvad Financial Times kalder; ‘The Power of ESG’, siger Lise Kingo med henvisning til de miljømæssige-, sociale- og ledelsesmæssige faktorer, som virksomheder i stigende grad holdes op på af investorer, NGO’er og andre stakeholdere.

– Et andet eksempel er, at den store corona-hjælpepakke på 750 mia. euro fra EU kan blive bundet op på grønne obligationer. De skal bruges til rejse penge til projekter, som har et positivt miljøperspektiv. Det er heller aldrig set før, siger Lise Kingo og konkluderer:

– Begge eksempler er vigtige vendepunkter, som beviser, at ansvarlige virksomhedsdrift er vejen frem. Så på trods af verdens tilstand lige nu er jeg positiv.

Corona understreger behovet for forandring
Hvad er baggrunden for, at de vendepunkter du ser finder sted nu?

– Coronaepidemien har været med til at tydeliggøre over for mange mennesker, som ikke nødvendigvis tænkte over det før, at den måde vi lever på ikke er bæredygtig. Vi bliver nødt til at ændre adfærd, hvad end det handler om rejseaktivitet, hvor meget skrald vi producerer eller hvor meget tøj vi køber og smider ud. Jeg tror coronaepidemien har hjulpet os til at blive mere eftertænksomme i forhold til, hvordan vi lever, arbejder og transporterer os selv. Både som privatpersoner og som virksomheder.

Vi har al den teknologi, der skal til. Vi skal bare i en pokkers fart investere og implementere løsningerne

Så du mener ikke, at et “teknologisk fiks” kan redde os?

– Nej, vi har al den teknologi, der skal til. Vi skal bare i en pokkers fart investere og implementere løsningerne. 2020’erne er the Decade of Action, som generalsekretæren for FN rigtigt siger. Vi har snakket og tænkt nok. Nu skal der handles.

Status på 5 år med Global Compact
Men hvordan har Lise Kingo selv handlet i spidsen for FN’s Global Compact? Og hvad har hun lært?

– Jeg har lært en masse om, hvordan man agerer i et politisk-diplomatisk miljø. Jeg tror til gengæld også, at jeg har lært FN’s Global Compact en masse om, hvordan man driver en organisation på en professionel, international, moderne måde.

Det indebar blandt andet at lave en Global fem-årig strategi for Compact og dets 70 lokale forretningsnetværk på baggrund af en undersøgelse blandt mere end 1.500 medlemsvirksomheder, NGO’er og partnere i FN-systemet om.

– Strategien handlede dels om, hvordan vi ønskede at optimere organisationen til at være moderne, professionel og global med en solid forretningsmodel. Dels handlede den om, hvordan vi kunne rulle verdensmålene ud og kombinere dem med Global Compacts ti principper.

De er nemlig fundamentet, som alle andre ansvarlighedsindsatser bør hvile på, mener Lise Kingo.

– I Global Compact kræves det, at virksomheder forankrer deres arbejde med verdensmålene i de ti principper. Det nytter ikke noget at kun arbejde med verdensmålene, hvis man ikke har styr på at efterleve menneske- og arbejdstagerrettighederne samt principperne inden for miljø og antikorruption.

Stort antal virksomheder arbejder med verdensmålene
Resultaterne af strategien blev offentliggjort i rapporten ‘Uniting Business in the Decade of Action’, som udkom i sommer i forbindelse med Global Compacts 20 års jubilæum.

Det lykkedes ved at få en hel organisation og alle medlemmerne til at købe ind på en simpel idé

Den viste blandt andet, at mere end 84 pct af virksomhederne i Global Compact kender verdensmålene og arbejder aktivt med dem. 64 pct af dem bruger desuden de ti principper som udgangspunkt for at indarbejde verdensmålene i deres forretningsstrategi.

– Da jeg gav stafetten videre til den nye direktør Sanda Ojiambo i sommer, havde vi gennemført stort set hele strategien. Det havde jeg faktisk ikke troet, da vi startede, for den var lavet på som en forretningsstrategi, og spørgsmålet var, om den kunne implementeres i en FN/virksomhedshybrid som Global Compact, siger Lise Kingo og tilføjer:

– Men det lykkedes ved at få en hel organisation og alle medlemmerne til at købe ind på en simpel idé. Den var, at vi ville lave en global bevægelse bestående af virksomheder og andre organisationer, som virkelig ønskede at være med til at skabe den verden, som er beskrevet i agenda 2030, og som de 17 verdensmål sætter en konkret retning for, siger Lise Kingo.

Højere rapporteringskrav er på vej
Nogle eksperter mener, at FN bør stille flere krav til virksomheder, som arbejder med verdensmålene. Burde der ikke være mere kontrol med, om virksomhederne lever op til deres forpligtelser?

– Der ingen andre ansvarligheds-initiativer, som afkræver årlig rapportering på den måde Global Compact gør. Indsender man ikke den, bliver man fjernet fra listen over medlemsvirksomheder. På den måde sætter Global Compact barren højt, og det skal man også som en del af FN. Der er højere rapporteringskrav på vej i forhold til verdensmålene, men man skal også passe på med at stille så mange krav, at man tager modet fra de små- og mellemstore virksomheder med færre ressourcer end de store, for de udgør halvdelen af medlemmerne.

I dag forstår mange virksomheder, at de er nødt til at have et bredere agenda end blot indtjening

Når man beder Lise Kingo pege på nogle af de vigtigste resultater hun har opnået i FN-systemet gælder det særligt Global Compacts rolle i at udbrede kendskabet til verdensmålene og det konkrete arbejde med dem.

– Vores årlige analyser, hvor vi spurgte virksomhederne om, hvordan de arbejder med målene, viste tydeligt, at ansvarlighed er blevet en strategisk agenda. CEO’en er nu personligt involveret i mere end 64 pct. af medlemsvirksomhederne. Sådan har det aldrig været før.

Den udvikling bakkes op af nye tal fra 615 danske virksomheder, som viser, at verdensmål er blevet en CEO-agenda, som CEO’en ofte spiller en aktiv rolle for i over 80 pct. af de adspurgte virksomheder.

– Tidligere foregik arbejdet typisk i en sustainability-afdeling, som blev inviteret med ved festlige lejligheder uden at være en integreret del af forretningsstrategien. I dag forstår mange virksomheder, at de er nødt til at have et bredere agenda end blot indtjening, og at fremtiden er ansvarlig forretningsdrift, siger Lise Kingo.