– Det er også enormt spændende at begrebet sustainability eller bæredygtige investeringer fortsat er et begreb, hvor forståelsen og mulighederne for at agere konstant er i forandring.
Sådan siger Christian Storm Schubart, 32 år, Senior Portfolio Manager i PFA. Han er en central aktør i ESG-teamet med ansvar for at integrere bæredygtighed i investeringsbeslutningerne.
Christian Storm Schubart har stor erfaring inden for ansvarlige og bæredygtige investeringer, og derfor er han blevet indstillet som Årets Sustainability Håb af Niels Overgaard, Chef for Bæredygtighed i PFA. Læs hele teksten til indstillingen sidst i artiklen.
Hvad arbejder du primært med i dag inden for sustainability?
– Jeg arbejder med at forbedre og inkorporere sustainability i investerings- og beslutningsprocesserne. Området hedder mere specifikt ESG, der dækker tre centrale faktorer inden for bæredygtighed hhv. miljø-, sociale- og ledelsesforhold. Disse parametre er betydelige både før og efter vi investerer.
Udfordringen er tit, hvordan man omsætter intentionen til handling og dermed skaber det bedste bæredygtige afkast.
Hvad er din drivkraft, når det gælder sustainability som karrierevej?
– Antallet af og folk, der vil arbejde med området samt studerende, der vil skrive afhandlinger om f.eks. bæredygtige investeringer, er imponerende højt. Så man kan ikke undgå at føle sig privilegeret, når man beskæftiger sig med området. Viljen til at forbedre sig er tilstede de fleste steder, men udfordringen er tit, hvordan man omsætter intentionen til handling og dermed skaber det bedste bæredygtige afkast.
– I PFA ønsker vi at være bedst til det, det er en motiverende agenda i sig selv, men det er også enormt spændende at begrebet sustainability eller bæredygtige investeringer fortsat er et begreb, hvor forståelsen og mulighederne for at agere konstant er i forandring. Hvad der var ‘best practice’ i går er det ikke nødvendigvis i dag, og på den måde er man nødsaget til at være omstillingsparat og være med til at udvikle området konstant. Det foregår i samspil med en række aktører både internt og eksternt, nationalt og globalt, hvor man lærer fra en lang række af interessenter, herunder folk fra finanssektoren, det bredere erhvervsliv og NGO’er.
Generelt så har vi muligheder i dag, som vi ikke havde for f.eks. bare to år siden.
Hvilken konkret forskel vil du gerne gøre med dit arbejde inden for sustainability?
– Jeg har haft en fantastisk indflyvning til området og har arbejdet steder, der vil agendaen. Prioriteringen skaber de nødvendige forudsætninger for forandring, hvor ESG-fokus i finanssektoren har oplevet en ekstrem fremgang de seneste 5 år. I PFA har vi blandt andet lige lanceret et nyt pensionsprodukt, PFA Klima +, der tilbyder kunderne en grønnere opsparing. Generelt så har vi muligheder i dag, som vi ikke havde for f.eks. bare to år siden. Data bliver stadig bedre og mere dækkende, så det er muligt at gøre en forskel ved forsat at være med til at drive udviklingen, rykke dagsordenen og udnytte de nye muligheder vi har og får for at analysere, vurdere og agere i forhold til bæredygtige investeringer.
Hvis I har spørgsmål eller er mere interesseret i Christian Storm Schubart arbejde, så er han på LinkedIn.
Indstilling af Christian Storm Schubart
Bæredygtighed er afgørende for PFA som virksomhed, og det gælder ikke mindst inden for investeringsområdet, hvor selskabet har en stor samfundsmæssig påvirkning, idet det investerer mere end 550 mia. kr. på vegne af 1,3 mio. danskere.
Christian Schubart er som Senior Portfolio Manager en central aktør i ESG-teamet, som blandt andet har ansvar for at integrere bæredygtighed i investeringsbeslutningerne og er med til at drive vores aktive ejerskab, hvor vi ønsker at påvirke selskaber, vi er investerede i, i en ansvarlig retning.
Christian repræsenterer endvidere PFA som bestyrelsesmedlem i DANSIF – en organisation, hvis formål er er udbrede erfaringer omkring ansvarlige investeringer og ’best practice’ blandt foreningens medlemmer fra finanssektoren. Tidligere har Christian siddet i advisory board hos hollandske GRESB Infrastructure, et selskab hvis primære produkt er at ensarte rapportering og sammenligningsgrundlag omkring sustainability for investeringer i infrastruktur. Han har også tidligere arbejdet i knap fire år med ansvarlige investeringer i ATP.
Christian har dermed trods sin unge alder stor erfaring inden for ansvarlige investeringer og et stort ansvar i sit arbejde for PFA. Derfor er han en oplagt kandidat som årets unge sustainability håb.
Vi har desuden brug for kandidatens:
Navn, alder, titel og email.
Det hele skal sendes til tine@sustainreport.dk senest d. 31. august.
Forsiden lige nu:

Aalborg-rektor vil satse på signaturprojekter
Aalborg Universitet vil skabe missionsdrevet forskning til gavn for samfundet. Og her spiller grundforskning en rolle, fortæller genansat rektor.

Dobbeltblindhed fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen
Forsøget med dobbeltblindhed i Villum Experiment fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen, fortæller professor Jesper Wiborg Schneider.

Nietzsche og Foucault trækker tråde gennem Mikkel Thorups idéhistorie
Idéhistoriker og professor Mikkel Thorup har valgt tre bøger, der har formet ham som forsker. Og de er faktisk alle tre fra hans studietid.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
