Sustain Report er Danmarks nye digitale medie om sustainability-strategi, og hvordan den omsættes til forretningsmuligheder og praksis. Mediet er målrettet professionelle der arbejder med bæredygtighed på tværs af brancher og sektorer. Mediet går i luften denne uge og dermed får Science Report et søstermedie.
Innovation og partnerskaber mellem erhvervslivet, forskere og studerende vil være et stærkt fokusområde for Sustain Report, for det er her nogle af svarene på klimaudfordringerne kan findes. Sustain Report vil desuden dække områder som organisationskultur og ansvarlige investeringer.
– Sustainability er rykket op i toppen af dagsordenen hos rigtig mange virksomheder, som inden for det seneste par år for alvor har sat skub i deres satsninger på bæredygtighed, arbejdet med Verdensmålene og konkrete mål for alt fra CO2-reduktion til hvordan man får sine stakeholdere og medarbejder med på vognen, siger Tine Brødegaard Hansen, der er redaktør for Sustain Report.
Hun har en fortid på en stribe digitale medier og glæder sig til at sætte sustainability kontinuerligt på dagsordenen i det nye medie, der som det første i Danmark løbende vil give mulighed for at følge med i sustainability diskussionerne på tværs af brancher og organisationer.
TILMELD DIG DET NYE NYHEDSBREV – GRATIS OG UFORPLIGTENDE
Ligesom Science Report vil Sustain Report også formidle trends, tendenser og spotte konsekvenserne blot med danske virksomheder og andre der arbejder professionelt med sustainability som den primære målgruppe, fortæller chefredaktør for begge medier Tor Arnbjørn:.
– Vi tror på, at videndeling og partnerskaber på tværs af brancher og mellem det private erhvervsliv og forskningsverdenen er vejen frem, hvis vi skal gøre os håb om at gøre en forskel for klimaet med alle de små og store skridt, som det indebærer, siger han og uddyber:
– Sustainability er ikke alene af afgørende vigtighed for private virksomheder, men også for forskningsverdenen, hvilket DTU-konferencen Sustain i sidste uge er det seneste eksempel på, siger Tor Arnbjørn med henvisning til konferencen, som bl.a. matchede forskere og virksomheder om bæredygtighedsprojekter.
Selvom de to medier, Science Report og Sustain Report, får hver deres redaktionelle profil og redaktion, er det naturligt at se på, hvordan de kan styrke hinanden,
– Derfor tror vi selvfølgelig på, at det giver rigtig god mening, at de to redaktioner hjælper hinanden med at afdække, hvad henholdsvis forskningsmiljøet, fonde og private virksomheder har fokus på i forhold til energi, klima og miljø, og hvordan de tiltag kan spille sammen.
– Det er ved at være sidste udkald. Og det er samtidig en kæmpe mulighed for danske virksomheder.
Du kan gratis og uforpligtende tilmelde dig nyhedsbrevet fra Sustain Report her. Det kommer hver torsdag morgen – og første gang torsdag d. 6. december.
Hvis du har ideer i form af artikler, forskningsprojekter, debatindlæg eller lignende som du tror vil passe til Sustain Report, hører redaktør Tine Brødegaard Hansen meget gerne fra dig. Skriv til tine@sustainreport.dk.
Forsiden lige nu:

Forskningsmastodont lander milliardoverskud for 2022
Novozymes endte 2022 med et overskud på 3,7 milliarder kroner – cirka 500 millioner mere end året inden. Væksten bekræfter, at vores bioløsninger er mere relevante end nogensinde, udtaler Ester Baiget, Præsident og CEO.

Forskere kritiserer rådne rekrutteringssystemer og skjulte uretfærdigheder
En række forskere har henvendt sig til Science Report med kritik af ansættelsesprocesserne til forskerstillinger. Danske Magistre, Danske Universiteter og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd lytter og giver perspektiv på problemerne.

Ny værktøjskasse styrker integriteten på din forskningsinstitution
En ny værktøjskasse til universiteter, forskningsinstitutioner og fonde hjælper med at håndtere brud på forskningsintegritet, og bruges som reference til Horizon Europe-ansøgninger.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
