For nostalgikere der husker Svend Aukens ministertid i Miljøministeriet med glæde, er der muligvis også glæde over at se, at hans protégé, Dan Jørgensen, nu overtager nøglerne til Klima-, miljø- og forsyningsministeriet.
Det stod klart, da den nye regering, som udelukkende består af socialdemokratiske ministre, blev præsenteret torsdag. Miljøministerposten gik til Lea Wermelin, som hidtil har været bæredygtighedsordfører.
De to nye grønne ministre, og deres kollegaer, skal nu til at levere på høje klima-ambitioner. I aftalen mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, som har fået navnet ”Retfærdig retning for Danmark”, er klimaet nemlig punkt nummer et.
“Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at leve op til Paris-aftalen,” lyder det.
Også Verdensmålene har fået en plads i hjertet af den nye regerings ambitioner:
“Vi skal løfte et ansvar for verden. Så Danmark er et land, der hjælper mennesker i nød. Som står vagt om de internationale konventioner, aktivt arbejder for FN’s verdensmål og engageret indgår i forpligtende internationale fællesskaber. Danmark skal være et åbent land, hvor vi lever af vores udsyn til resten af verden.”
Det officielle foto af regeringen Mette Frederiksen #dkpol pic.twitter.com/Bws6j8APJB
— Regeringen (@regeringDK) June 27, 2019
Af aftaleteksten på i alt 18 sider, fremgår det desuden, at Danmark skal være et “grønt iværksætterland”:
“Verdensmarkedet for grøn omstilling bliver kun større. For at nå målet om at begrænse temperaturstigningerne, skal verdenssamfundet de næste 11 år investere svimlende 90.000 mia. kr. i den grønne omstilling. Det er en unik mulighed for dansk erhvervsliv, som skal udnyttes. Danmark skal vær kendt som et grønt iværksætterland,” hedder det i teksten.
Allerede tidligere på ugen kom det frem, at de fire partier var nået til enighed om det meget ambitiøse mål, at Danmark skal udlede 70 procent mindre CO2 og andre klimagasser i 2030 i forhold til 1990.
Med den nye politiske aftale præsenterer partierne også en ”klimahandlingsplan”, der skal bidrage til at sikre, at Danmark når reduktionsmålet.
Det vil først og fremmest kræve ”energieffektivisering” og ”en national strategi for bæredygtigt byggeri”. Men også flere penge til ”grøn forskning og demonstrationsprogrammer”, er skrevet ind i teksten, dog uden at der er sat tal på denne del af aftalen.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
