sustain

Politisk aftale øremærker 2,1 mia. kr. til grøn forskning og innovation

Et øget samspil mellem erhvervsliv og forskere skal være med til at sikre resultater af de øgede grønne forskningsmidler..

Af - 2. november 2020

Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Foto: Jens Honoré.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

For blot en måned siden lancerede regeringen en grøn forskningsstrategi for Danmark med fire såkaldte missioner for den grønne omstilling. Den strategi har været “hele fundamentet for den aftale”, der i dag blev præsenteret i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det fortalte en glad uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), der har landet – ikke én, men – to aftaler om fordelingen af forskningsreserven for 2021. I alt har partierne fordelt 3,1 mia. kroner, heraf 2,1 mia. til grøn forskning. 

Selve forskningsreserven er på lige knap 1,5 mia., og det er ud over de 750 mio., regeringen allerede har afsat til grøn, strategisk forskning. Derudover er der hentet 867 mio. fra Innovationsfondens finanslovsbevilling over i reserven.

Da samtlige partier ikke kunne nå til enighed om det omdiskuterede Lehmann-program, som regeringen ønskede at femdoble i årets forhandlinger, blev aftalen om ligestillingsprogrammet løsrevet fra selve hovedaftalen. Det vender vi tilbage til. 

Penge til nye “partnerskaber”
I den store aftale, som alle partierne er med i, er der, ikke uventet, et overvejende grønt fokus. Til næste år skal Innovationsfonden spille en meget stor rolle i finansieringen af grønne forsknings- og innovationsprojekter. Fonden skal uddele i alt 1.169 mio. til grønne projekter fra reserven, heraf 700 mio. til “grønne forsknings- og innovationspartnerskaber”. 

– Partnerskaberne er et helt nyt virkemiddel, vi placerer i Innovationsfonden. Vi kan se, især på den internationale evaluering, der har været af fonden, at der er brug for sammenhængende indsatser. Der er brug for en overordnet strategi og for at sætte mere skub på nogle af de ting, vi faktisk tror på virker, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, forklarer Ane Halsboe-Jørgensen til Science Report og uddyber; 

– Derfor har vi skabt fire partnerskabsspor, det regeringen også kalder for missioner i strategien. Vi beder nu forskere og virksomheder om at indgå i nogle store partnerskaber, så vi kan få samlet alt den viden, der er, ved samme bord. Hvis forskere og virksomheder kan blive enige om et samarbejde, er der til gengæld også rigtig mange penge at søge. 

Dermed bakker samtlige partier i Folketinget nu op om fire, nationale forskningsmissioner, som er skrevet ind i aftaleteksten. De fire missioner er: (1) Fangst og lagring eller anvendelse af CO2, (2) Grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X mv.), (3) Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion og (4) Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler.

Kunne man forestille sig projekter, som udelukkende er drevet af forskere? Eller skal der være et virksomhedsperspektiv i dem alle? 

– Vi har virksomhedspotentiale på alle fire missioner, så jeg tænker da, at det udmønter sig i, at der er virksomheder inde over. Men der er forskel på missionerne, og jeg tror, at nogle vil have et større virksomhedsfokus end andre, lyder svaret fra Ane Halsboe-Jørgensen. 

Mere politisk styring af Innovationsfonden
Med aftalen sender regeringen og partierne også et signal om, at man ikke er bange for at sætte mere politisk retning på midlerne til forskning – særligt på det grønne område. 

– Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi bruge midlerne rigtigt, og derfor prioriterer vi politisk midlerne til de områder, hvor vi ved, de har den største effekt – både nu og her og i fremtiden, udtaler uddannelses- og forskningsministeren. 

Regeringen fik opbakning til forslaget om at hente 867 mio. fra Innovationsfondens finanslovsbevilling på godt 1 mia., og flytte de penge over i forhandlingerne om reserven. Det betyder, at næsten alle de penge, Innovationsfonden skal uddele til næste år, er til politisk prioriterede områder. Om det siger ministeren: 

– Både på grund af klimaudfordringerne og den opgave, vi på tværs af Folketingets partier har givet os selv med 70 procent-målsætningen, er der et klart politisk ansvar i at anvise en vej. Vi har været meget ærlige omkring, at forskning spiller en vigtig rolle, siger Ane Halsboe-Jørgensen. 

Derfor har regeringen fået kortlagt Danmarks styrkepostitioner med input fra både klimapartnerskaberne, erhvervslivet og forskningsmiljøerne, fortæller ministeren. 

– Og det har udmøntet sig i Danmarks første grønne forskninsstrategi, som er hele fundamentet for aftalen om forskningsreserven. Derfor giver det også mening politisk at tage stilling til de midler, der er. Det er det, vi har gjort. Det handler om at fokusere midlerne der, hvor vi tror, der er størst potentiale, og det vil jeg godt takke for, at der har været villighed til siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer;

– Det er min opfattelse, at Innovationsfonden er helt med på den vigtige opgave, der nu ligger hos dem. Jeg mener jo egentlig, at det er en politisk beslutning, der skal sætte en retning på de her penge, fremfor Innovationsfondens bestyrelse. Det bliver en kerneopgave for Innovationsfonden at bringe os hele vejen mod den grønne omstilling, og derfor har vi selvfølgelig også politisk et ansvar for at sætte nogle rammer for, at det sker. 

Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Ulla Tørnæs, mener også, det er nødvendigt at sætte politisk retning på Innovationsfondens bevilling: 

– Vi har i fællesskab fastsat nogle klimamål, som vi har forpligtet os på at nå, og vi ved alle, at vi er nødt til at finde nye løsninger for at nå i mål. Derfor synes vi, det giver rigtig god mening at sætte en retning for den del af de skattekroner, som bliver brugt på forskning. Vi bestemmer ikke konkret, hvilke projekter, der skal have støtte, men vi har sat en politisk retning for, hvilke temaer, vi mener, der er brug for, at vi får skabt mere udvikling på, siger Ulla Tørnæs. 

Også Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre, der ofte advarer mod politisk detailstyring af forskningsmidlerne, er glad for den aftale, partierne har indgået.

– Vi står midt i en klimakrise, så det er klogt at sætte et markant grønt præg på forskningsreserven men dog med tilpas bredde til, at det er forskerne, der skal komme med svarene – ikke politikerne, siger han, og understreger af de brede formuleringer har været afgørende for Radikale Venstre. 

Flere ordførere bekræfter over for Science Report, at der snart bliver taget hul på nye forhandlinger, hvor partierne skal drøfte Innovationsfondens fremtidige opgaver og mandat i forlængelse af fondens rolle i den grønne omstilling. 

Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti mener, at der er brug for at se på hele værdikæden i Innovationsfonden. 

Formålet med Innovationsfonden er både at identificere de store samfundsudfordringer, og at understøtte markedsnære projekter, påpeger Thulesen Dahl og siger i den forlængelse:

– Jeg tror, at fonden har udviklet sig med en tendens til at kigge mere på arbejdspladser og markedsnære projekter, end den har kigget på samfundsudfordringer. Nu skal vi kigge mere på de store samfundsudfordringer og sige, at fonden skal lægge noget vægt der, siger han og uddyber;

– Samtidig kan fonden blive bedre til at understøtte de tidlige stadier i værdikæden. Lige nu har vi brug for, at den også kigger på projekter, der har et perspektiv om 10-20 år. Jeg tror godt, den kan, hvis den vil. 

Fakta om de grønne prioriteter i reserven
2.102,8 mio. kr. udmøntes til ambitiøse og grønne forskningsinitiativer i 2021:
– Under Danmarks Innovationsfond afsættes i alt 1.169,0 mio. kr. til grønne forsknings- og innovationsprojekter – herunder 700 mio. kr. til grønne forsknings- og innovationspart-nerskaber og 469,0 mio. kr. til grøn forskning, teknologiudvikling og innovation
– Under Danmarks Frie Forskningsfond afsættes 312,9 mio. kr. med henblik på, at fonden gennem konkurrenceudsatte opslag kan uddele midler til den grønne, frie, nysgerrighedsdrevne forskning i Danmark.
– Der afsættes i alt 511 mio. kr. til de tre udviklings- og demonstrationsprogrammer samt 39,3 mio. kr. til styrket grøn forskning på landbrugsområdet.
– Der afsættes 50,0 mio. kr. i 2021 og 60,0 mio. kr. i 2022 og 2023 til delfinansiering af et nyt forskningsskib DANA med de nødvendige kapaciteter til at løse opgaver i Arktis.
– Der afsættes 10,6 mio. kr. til grønt internationalt forskningssamarbejde og styrket monitorering af grøn forskning

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet 

Lehmann-program splitter partierne
Det omdiskuterede Inge Lehmann-program, der har til formål at skabe en mere lige kønssammensætning blandt forskere, splittede partierne i en sådan grad, at det for første gang var nødvendigt med to aftaler. 

Det skyldes, at Henrik Dahl fra Liberal Alliance ikke ville gå med til at femdoble talentprogrammet til næste år. Liberal Alliance er en del af det forlig, der finansierer hovedparten af forskningsreserven, og derfor har partiet mulighed for at nedlægge veto mod aftalen.

Frem for at nå til enighed om én, samlet aftale blandt alle partier, valgte uddannelses- og forskningsministeren at lave en selvstændig delaftale, så de 110 mio., der nu bliver afsat til Inge Lehmann-programmet, ikke er stammer fra forliget, også kendt som reform af førtidspension og flexjob i 2013, som LA er med i. Fordi udfaldet blev en delaftale, ville hverken Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige gå med i aftalen om talentprogrammet. 

– Jeg har meget stor respekt for, at der er partier i Folketinget, som ikke ønsker at være en del af de mere end 100 mio., vi lægger over til at styrke ligestilling i dansk forskning, siger Ane Halsboe-Jørgensen; 

– Det var en rigtig vigtig prioritet i mit udspil, at der var et fokus på ligestilling. Det skal ikke være køn, der afgør, om du kan blive professor i det her land. Vi har brug for at styrke ligestillingen, så vi er sikre på, vi får alle talenter i spil. Så det vigtigste for mig er, at der stadig var et bredt flertal for det. 

Siden Lehmann-programmet blev søsat sidste år, har eksperter – blandt andet over for Science Report – kritiseret det for at være i strid med både dansk ret og EU-retten. 

Derfor har det været afgørende for flere partier, at “Justitsministeriet vurderer, at Inge Lehmann programmet ligger inden for de gældende retlige rammer” og, ikke mindst, at denne afgørende vurdering er skrevet ind i aftalen

Talentprogrammet var også en vigtig prioritet for regeringens støttepartier, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.

– Der er meget guld i aftalen. Vi får et stort, fedt program for kvindelige forskere, masser af grønt for eksempel et klimaforskningscenter, stor satsning på pædagogisk forskning i små børn, styrket fokus på arktisk forskning og opstart af et nyt center i Grønland. Alt sammen hjerteblod for mig og Enhedslisten, siger forskningsordfører Eva Flyvholm og tilføjer; 

– Vi har også kæmpet for mere fri forskning, det kom ikke højt nok op, men vi rykkede et godt stykke, siger hun med henvisning til, at aftalen indeholder flere penge til fri forskning, end hvad regeringen spillede ud med. 

Der er afsat 340 mio. til Danmarks Frie Forskningsfond på reserven, som primært (313 mio.) skal udmøntes til “den grønne, frie, nysgerrighedsdrevne forskning i Danmark”. Det svarer til et mindre fald i forhold til sidste år. 

Også i år har hver af de 11 partier, der er med i aftalen, haft nogle “små Hassaner” og særlig områder, de har ønsket at prioritere penge til. 

Flere ordfører er glade for, at der er afsat 50 millioner kroner til forskning i de mindste børn. 

– Børneforskningen er så vigtig. Bevillingen er helt ny, og heldigvis også flerårig, så vi sikrer et stabilt niveau. Der er meget, meget lidt forskning på det område, siger forskningsordfører Astrid Carøe fra SF. 

De Konservative har især “kæmpet for” forskningsskibet Dana og arktisk forskning, og for penge til life science, fortæller ordfører Katarina Ammitzbøll, som derfor er glad for, at Innovationsfonden skal udmønte 340 mio. til “life science, sundhed og velfærdsteknologi”. 

Endeligt ”konstaterer” partier, at “der er et behov for at drøfte fordelingen af universiteternes basismidler til forskning. Partierne noterer sig, at uddannelses- og forskningsministeren snarest muligt vil invitere partierne til at drøfte en fremtidig model for fordelingen af basismidlerne til forskning”, lyder det i aftalen. 

Læs den fulde aftale her.

Tags:

Science Report