– Se ikke verdensmålene som en bingoplade, hvor man bare sætter kryds over de firkanter, man beskæftiger sig med.
Ordene er sagt af Laura Storm, grundlægger og direktør for Regenerators, under åbningskonferencen for et nyt, stort projekt, hvis formål er at finde innovative og bæredygtige løsninger i restaurationsbranchen.
Projektet hedder Verdensmål i Værdikæden og er et samarbejde mellem Global Compact Network Denmark, brancheforeningen Danmarks Restauranter og Cafeer og deres bæredygtighedsinitiativ, REGA. Der er desuden en lang række partnere med i projektet, herunder PlanMiljø, Stop Spild Af Mad og plastikindustrien, mens projektet er finansieret af Industriens Fond.
For Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network Denmark, er der flere årsager til samarbejdet.
– Vi har længe haft planer om at igangsætte sektor- og brancheorienterede initiativer for at se, hvordan vi kan ændre dem indefra. Vi havde allerede en rigtig god dialog med DRC (Danmarks Restauranter og Cafeer red.), så vi vidste, at der var udfordringer i restaurationsbranchen, siger hun og forsætter:
– Vi ved desuden, at branchen og dens aktører efterspørger løsninger som bæredygtige take away-bakker, reducering af madspild osv. Så helt konkret handler det om, at branchen skal blive bedre til at være cirkulære.
Samtidig fortæller Sara Krüger Falk, at Global Compacts mission er at gøre verdensmål til hverdagsmål, og at tiden er moden til at igangsætte bæredygtige initiativer.
Årsagen til, at Danmarks Restauranter og Cafeer er gået ind i samarbejdet, er at udbygge et allerede eksisterende arbejde med at forberede branchen på en bæredygtig fremtid, siger Torben E. Hoffmann Rosenstock, direktør for brancheforeningen.
–Vi har gennem en længere periode arbejdet indgående med en gruppe restauratører, i brancheinitiativet REGA, med det formål at løfte samfundsansvaret i fællesskab. Arbejdet er baseret på Global Compacts principper, så projektet ligger fantastisk godt i forlængelse af vores REGA-samarbejde, da det direkte understøtter vores arbejde med miljø. Med ”Verdensmål i værdikæden ”-projektet får vi mulighed for at accelerere en række processer, ideer og løsninger, som vi også kan dele ud til resten af branchen, uddyber han.
Det skal der ske
Helt konkret går projektet ud på at skabe nye modeller og løsninger, der tager afsæt i en bæredygtig agenda ved hjælp af 70 aktører.
Specifikt vil projektet fokusere på temaerne ”Fremtidens Ressourcer og Emballage” og ”Fremtidens Fødevarer”, der hver især tager afsæt i et verdensmål.
Jeg håber, vi finder løsninger, som vi kan bruge og forhåbentlige også eksportere og bruge i andre lande.
Aktørerne kommer fra henholdsvis medlemmer af REGA, eksisterende leverandører til branchen samt nye leverandører, herunder startups, og vidensaktører som NGO’er og ministerier.
De forskellige aktører, som afspejler flere led i restaurationsbranchens værdikæde, er placeret i fire værdikædegrupper, som består af Den Cirkulære Restauration, Fremtiden Take Away System, Fra Græs til Gæst og Fra Madspild til Ressource.
Under de fire værdikædegrupper skal aktørerne finde løsninger til hovedudfordringerne i løbet af en treårig periode, og forventningerne er, at der kommer implementerbare outputs. Blandt andet håber Torben E. Hoffmann Rosenstock, at der bliver produceret svar, som restauratører på alle niveauer kan forholde sig til.
– Vi håber selvfølgelig, at det store arbejde, der bliver lagt i projektet vil bringe konkrete svar på faktiske problemstillinger. Det ser vi gode muligheder for, når hele værdikæden involveres i at finde ud af, hvordan vi skal arbejde med bæredygtighed fremadrettet. Det gode resultat er, at løsningerne er både målbare, implementerbare og kommunikerbare, siger Torben E. Hoffmann Rosenstock.
Sara Krüger Falk håber ligeledes, at resultaterne kan forplante sig som noget konkret.
– Jeg håber, vi finder løsninger, som vi kan bruge og forhåbentlig også eksportere og bruge i andre lande. Mange af de her udfordringer går igen i USA, Argentina og mange andre lande, og hvis vi kan dele nogle af de her løsninger, så har vi både en god businesscase og gode løsninger, siger hun og fortsætter:
– Mit helt store håb er, at vi sammen kan tænke ret meget ud af boksen.
Sara Krüger Falk taler derfor ind i Laura Storms opfordring til de tilstedeværende til konferencen om ikke at spille bingo med verdensmålene.
– Jeg håber I har modet til at tænke rigtig nyt, afslutter hun.
Projektet starter i 2019 og løber indtil ultimo 2021. Kick-off-konferencen blev afholdt tirsdag d. 29. oktober 2019.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
