Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

Siemens-direktør: Vi har brug for “sustainability-ingeniører” 

Ingeniører er afgørende for at nå i mål med den grønne omstiling, mener Simens-direktør.

Hvis Danmark skal nå målsætningen om en reduktion af CO2, der bare kommer i nærheden af 70 procent inden 2030, kræver det, at vi alle bidrager til den grønne omstilling.

Sådan lyder beskeden fra Claus Møller, adm. direktør for Siemens Danmark. Her udvikler man i øjeblikket blandt andet store varmepumper, metoder til at indfange CO2, og i søsterselskabet, Siemens Gamesa, producerer man vindmøller.

Sustain Report har mødt Claus Møller til en samtale om, hvad han tror der skal til for at nå i mål med den grønne omstilling, når det gælder forskning og hans eget fag, ingeniøruddannelsen.

Bliver der investeret nok i forskning i den grønne omstilling efter din mening?

– Inden for energikonvertering synes jeg, der gøres meget. EUDP-programmet (der i 2019 udbød en pulje på 437 mio. kr. til ny energiteknologi, red.) er sat flot op. Både på DTU og på Aalborg Universitetscenter, er de meget obs på at hente EU-midler og EUDP-midler. Vi er jo det land i Europa, der får flest forskningsmidler per indbygger. Så der bliver forsket, tænkt og beskrevet meget i Danmark inden for det her område, og den viden deler man jo.

Der mangler ikke kapital til grøn omstilling
Der er desuden investorkapital at komme efter til den grønne omstilling, mener Claus Møller. Det gjorde direktøren for interesseorganisationen for nogle af landets energikæmper også for nyligt opmærksom på.

– Jeg var til Folkemøde-debat med tre pensionsselskaber, som alle sagde, at de vil investere i virksomheder og teknologier, som fremmer den grønne omstilling og ikke i sort energi. Så det er jo ikke kun fra det offentlige, at pengene skal komme. Der er masser af muligheder for kapital.

De industrier der arbejder med grøn omstilling bør arbejde tæt sammen med universiteterne, mener Claus Møller.

– Jeg har selv fornøjelsen af at være med i bestyrelsen for DTU’s PowerLab, hvor vi sidder en masse industrifolk. Der drøfter vi, hvad den næste udvikling er, hvordan laboratoriet skal udbygges, og hvad der skal undervises i. For hvis ikke de får input fra industrien, underviser de måske de studerende i noget, vi ikke skal bruge, og det er jo dumt. Det er de også lydhøre overfor.

For få grønne iværksættere bliver store
Til gengæld er der en stor hurdle i at tage springet fra universitetet til det private erhvervsliv, så grøn forskning kan omsættes til konkrete løsninger, mener Claus Møller.

– Kommer der nok nye virksomheder i Danmark med over 500 medarbejdere? Nej. Mit bud er, at virksomhederne hurtigt bliver opkøbt, eller vælger at gå på den svenske børs, hvor det er lettere at få adgang som lille eller mellemstor virksomhed. Så mindre start-ups har det svært i Danmark.

– I Siemens er vi så store, at det kan skræmme iværksættere. Derfor har vi lavet et selskab, der hedder Next 47, fordi Siemens er grundlagt i 1847. Her leder man efter det næste firma, der kan blive lige så stort som Siemens. Next 47 får sin finansiering fra os, og vi har peget på de løsninger og markedssegmenter, man skal lede i. Men der ud over fungerer Next47 uafhængigt af Siemens, og det er meningen.

Giver ‘sustainability-ingeniør’ flere ingeniører?
For at komme i mål med den grønne omstilling, skal langt flere studerende, og gerne også de kvindelige af slagsen, vælge ingeniørfagene. Derfor opfordrer Claus Møller til at overveje en rebranding af såvel faget som Danmarks Tekniske Universitet.

– Da H.C. Ørsted grundlagde det vi idag kalder DTU, hed det den Polytekniske Læreanstalt. Jeg har sagt til Anders Bjarklev (rektor på DTU, red.), at det synes jeg stadig navnet skulle være. For mere end nogensinde før, har vi en crossover fra mekanik til elektronik og til kemi, når vi skal lave power to x (når el bruges til at omdanne vand H2O og CO2 til til f.eks. brint eller metanol, red.).

– Nogle af udfordringerne med at få kvinder til at blive stærkstrømsingeniører, starter også med, hvad vi kalder uddannelserne. Stærkstrømsingeniør har ikke meget appeal længere, men kalder man det sustainability-ingeniør ville flere måske søge. For hvis man taler faget ind i konteksten af, hvor mange udfordringer vi har at løse med den grønne omstilling, så må det også appellere til kvinder, siger Claus Møller.

I Siemens kæmper man, ifølge direktøren, en brav kamp for at tiltrække flere kvinder.

– Men når en ud af 100 ingeniørstuderende på DTU er en kvinde, er det jo svært. Sidste år havde vi ca. 400 ubesatte ingeniørstillinger, som endte med at flytte til vores søsterselskaber i for eksempel Hamborg.

Grøn omstilling kræver, at vi alle er nørder
Når det gælder fremtidig rekruttering, ser det ikke lyst ud, hvis kvinder fortsat fravælger ingeniørfaget, mener Claus Møller med henvisning til, at, “65 procent af dem der gennemfører en studentereksamen i Danmark er kvinder”.

Skal det offentlige være med til at løfte opgaven med at skaffe flere kvindelige ingeniører?

– Ja, det synes jeg der en forpligtelse til. Ordet nørd er gået fra at være noget negativt til at være positivt, og noget man gerne vil være. Så vi er ved at vende den udvikling. Og vi skal alle være lidt nørdet, så vi kan bidrage til den grønne omstilling. Det må ikke blive en dagsorden for de få, og man skal ikke tro, at det er noget politikerne kan løse. Der er vist kun to med ingeniørbaggrund i Folketinget, ellers er de jo økonomer alle sammen, så de skal have hjælp.

På privatfronten er Claus Møller dog ikke kommet i mål med sin ambition om at lokke flere til ingeniørfaget.

– Jeg har fem børn, og ingen af dem er ingeniører, selvom de har set på masser af toge og vindmøller og hørt mig fortælle begejstret. Den mindste kan nå det endnu, for hun er kun 9 år. Men selvom man ikke skal være med til at regne på den grønne omstilling, eller udvikle løsninger, så kan man være med til at formidle. På den måde sikrer man, at debatten om den grønne omstilling er faktabaseret og handler om, hvad der reelt kan lade sig gøre og i hvilken rækkefølge.

Klimadebatten mangler fakta
Manglen på fakta er nemlig et af de største problemer i debatten om den grønne omstilling, mener Claus Møller. Men han vil ikke pege fingre af forskerne for ikke at tage nok ansvar i den forbindelse.

– Debatten bliver gjort for simpel. Når man som ingeniør lyttede til den seneste valgkamp, hvor der blev talt meget klima, handlede det meget om hensigter og vage mål. Så vi er nødt til at være nogle, som kommunikerer fakta og tager ansvar for, hvad debatten skal dreje sig om.

– Men når det gælder forskere finder de sammenhænge i fysikken og beskriver det i rapport, som de afleverer. Hvis ingen læser det, kommer det ikke videre. Industrien kan så sige, at det eksempelvis er nogle teknologier, den vil have. Men det er ikke udviklerens fejl, at en teknologi ikke bliver brugt.

Du taler også om regnestykket i forhold, hvad den grønne omstilling koster, og hvad der bør prioriteres, bør forskerne komme mere på banen i den diskussion?

– Ja, når der for eksempel skal hjælpes teknologier i gang, som man gerne vil have, som el, kræver det at man udfaser den hårde beskatning af el. De indtægter skal vi finde et andet sted i det nye energisystem, vi skal skabe. Der har økonomerne på CBS og andre steder en opgave i at regne på afgiftsomlægninger, så vi kan få en lovgivning, der fremmer grøn omstilling.

Svært at satse på usikre grønne projekter, som stor virksomhed
Siemens Danmark har også selv forskningsafdelinger, primært i Siemens Gamesa, men de fungerer noget anderledes end universitetsforskningsordningen, fortæller Claus Møller.

Får jeres forskningsafdelinger frie nok tøjler til at udvikle nye grønne teknologier?

– Ja, inden for rimelighedens grænser, men det skal give mening for os. Der er på DTU Scion to atomfysikere som referer til mig. De er totalt nørdet, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med dem. De arbejder med specielle materialer, der kan modstå varme, hvilket er vigtigt, når vi i fremtiden skal afbrænde brint. Når jeg spørger dem: “hvornår er I færdige?” svarer de: “det ved vi da ikke, nu må du holde op”.

– Noget af det, der er svært at gøre i store selskaber er at finde 4-5 folk, som er totalt begejstret for noget, som det tager tre år at udvikle, og som man ikke kender resultatet af. Det er for usikkert for et salgsselskab, som Siemens A/S i Danmark også er. Det er ikke det, vi er sat i verden for.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Click to comment

Leave a Reply