Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Sustain

“Vi ser et stort investeringspotentiale i energieffektiviseringer”

Vindmøller er ikke den eneste interessante energibusinesscase for bæredygtige investorer.

Når man siger: goddag, jeg er fra Synergi, interesseorganisationen for Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux, bliver man mødt af to fordomme. Men de er lige så forkerte, som de er udbredte, mener direktør Katrine Bjerre M. Eriksen.

– Den største misforståelse er, at det er for dyrt at energieffektivisere i forhold til udbyttet. Den anden misforståelse er, at vi kun vil gå via tilskudsvejen og offentlige investeringer, når vi taler om energieffektiviseringer.

Efter at have haft fokus på to valg, til Folketinget og til Europa Parlamentet, samt et Folkemøde, siden sin ansættelse i marts, er Katrine Bjerre M. Eriksens opgave blandt andet at sikre, at det ikke er den opfattelse, der gør sig gældende hos de nye danske og europæiske politikere.

– Holdningen til, at det ikke kan betale sig at energieffektivisere har oftest rod i de gamle energispareordninger, hvor der blev brugt alt for mange penge på administration og for få penge på de konkrete projekter. Så det er ikke en retvisende reference. Laver man en ny ordning skal så mange penge som muligt ud at arbejde i projekterne, siger hun og tilføjer:

– Men det er ganske enkelt sund fornuft at energieffektivisere. Den energi, der ikke bruges, er den energi, der giver det allerlaveste klimaaftryk. Og så er det en billig vej til den grønne omstilling. Faktisk kan vi slet ikke komme uden om energieffektivisering. Vi er nødt til både at udbygge den vedvarende energi, elektrificere og energieffektivisere, hvis vi skal nå vores klimamål i 2030.

Vi får ofte skudt i skoene, at vi bare vil have offentlige tilskud

Når det gælder opfattelsen af energieffektiviserings-lobbyens forkærlighed for tilskud, er sagen lidt mere kompleks.

– Vi får ofte skudt i skoene, at vi bare vil have offentlige tilskud, men det er ikke det, vi er sat i verden for. Danmark som kommercielt marked er relativt uinteressant for de fire stiftende virksomheder. Til gengæld har de fire virksomheder siden de blev grundlagt for mere end 80 år siden forsøgt politisk at skubbe på i en mere bæredygtig retning. Det kan godt være, Danmark er et lille land, men det umuliggør ikke at iføre sig den globale grønne førertrøje. Det handler derfor om at øge ambitionerne herhjemme og finde løsninger, som kan inspirere andre lande, så vi når i mål med Paris-aftalen, siger Katrine Bjerre M. Eriksen.

Hun erkender dog, at også offentlige investeringer i for eksempel offentlige bygninger spiller en væsentlig rolle, hvis energieffektiviseringerne skal nå deres fulde økonomiske potentiale.

Og det er ikke småpenge, der er tale om. Den grønne omstilling står nemlig til at blive mellem 120-160 mia. kr. dyrere for Danmark frem mod 2050, hvis ikke energieffektiviseringer bliver en del af løsningen. Det viser en ny rapport fra EA Energianalyse, som Synergi har bestilt sammen med en række andre partnere.

Vi bliver vi nødt til også at fokusere på lommerne af spildt energi

– Vi står i en situation med stigende energiforbrug, IEA (det Internationale Energiagentur, red.) siger, at vores energiforbrug stiger med 30 procent frem mod 2040. Hvis vi skal mætte appetiten på grøn strøm uden at løbe tør for den, bliver vi nødt til også at fokusere på de lommer af spildt energi, der er i industrien og i bygninger, hvor vi kan gøre ting lidt smartere og for eksempel spare på energien ved at renovere.

Hvor skal pengene til energieffektivisering komme fra?

– Uanset om vi stiller nye vindmøller op, udbygger vores elnet eller optimerer vores bygninger, så koster den grønne omstilling. Nu handler det om at finde løsningerne, hvor vi får mest for pengene. Og selvfølgelig er der er en investering i den grønne omstilling fra det offentliges side. Også inden for energieffektivisering. Det gælder for eksempel de offentlige bygninger, der har et kæmpe efterslæb, og det er jo altså i de bygninger, vores kernevelfærd foregår, og her vi sender vores børn, syge og ældre hen. Så energieffektivisering er også en investering i eksempelvis vores børns fremtid, idet bedre indeklima fremmer indlæringen.

Men der findes også et stort investeringspotentiale i energieffektiviseringer fra en anden side, mener man i Synergi.

– Vi ser et stort investeringspotentiale fra private i energieffektiviseringer. Derfor skal vi have fundet modeller for, hvordan vi får de private- og institutionelle investorer som pensionsselskaberne i gang med energieffektiviseringer. De er jo i fuld gang med at skubbe på udbygningen af vedvarende energi som havvindmølleparker, men hvordan gør vi det attraktivt for dem at investere i denne del af markedet? spørger Katrine Bjerre M. Eriksen og svarer selv med et eksempel, der kommer fra det seneste medlem af Synergi, PKA’s Energifond SustainSolutions.

Der er en økonomisk gevinst, som gør energieffektiviseringer til en rentabel forretning

– SustainSolutions har fået en mia. kr. i ryggen af PKA, som de skal investere i energibesparelser. Ofte kan de finde besparelser på op til 30 procent i de projekter, de går ind i. Så den investering PKA er med til at sætte i gang kan betales tilbage over en relativt kort periode. På den måde er der en økonomisk gevinst, som gør energieffektiviseringer til en rentabel forretning. Den slags modeller skal vi kigge mere ind i, for det har vi måske ikke været så gode til tidligere.

Hvad er det, der gør businesscasen i energieffektiviseringer sværere end i vedvarende energi?

– Med havvindmølleparker er staten ofte den største interessent, og det er store projekter til mange milliarder. Når vi taler energieffektiviseringer i for eksempel de små husholdninger er det utrolig komplekst. Særligt boliger fra før 1980, hvor vi fik bygningsreglementet, har et stort efterslæb. Problemet er, at boligerne er små og ikke ligner hinanden, siger Katrine Bjerre M. Eriksen og tilføjer:

– Når det er sagt, er der er stor interesse fra pensionsselskaberne i det her. Mange har store ejendomsporteføljer, som de har en interesse i at få optimeret, så driften af dem forbedres og så deres værdi består. Bygningsmassen er jo vores største værdi i samfundet, så den skal vi løbende vedligeholde for at fremtidssikre værdien.

Vi vil gerne af med de lovgivningsmæssige barrierer for den almene sektor

Ud over udfordringerne med at tiltrække private investorer og at få volumen nok i energieffektiviseringen af private hjem, døjer Synergi med endnu en finansierings-udfordring. Der ligger nemlig ifølge Katrine Bjerre M. Eriksen en stor mængde penge og sover hos de almene boligforeninger.

– Vi vil gerne af med de lovgivningsmæssige barrierer for den almene sektor. Nogle steder har man midlerne til at renovere, men man kan ikke komme i gang.

– Det samme gælder visse kommuner, der rammes af anlægsloftet. Det betyder, at de bruger pengene til mindre projekter frem for de store, der virkelig batter. Så når det gælder energirenoveringer, mener vi, at man skal se på, om det giver mening at give dispensation fra anlægsloftet, siger Katrine Bjerre Eriksen og opsummerer:

– Så det er en lang række af nye finansieringsmuligheder og lovgivningsmæssige barrierer, som gør energieffektiviseringer meget komplekst. Der er mange håndtag at skrue på, men det kommer ikke i en lige så fin pakke som vedvarende energi.

Jeg tror nu også, at det giver en god dynamik inden for det her område, at vi bliver nogle flere kvinder

Katrine Bjerre M. Eriksen bliver primært målt på, hvad hun kan flytte af konkret lovgivning, så de politiske beslutninger får en mere grøn og bæredygtig retning. I den kommende tid er der derfor blandt andet fokus på at få etableret sekretariatet yderligere.

– Vi har netop ansat en ny politisk konsulent og ansætter forhåbentlig flere på sigt. Derudover handler det om implementeringen af bygnings- og energieffektiviserings-direktivet inklusiv renoverings-strategien fra EU, som sætter klare retningslinjer for Danmark. Og EU har skarpt kritiseret det store efterslæb på energieffektivisering, som vi har i Danmark. Derudover kommer der formentlig en tillægsaftale til energiaftalen og en ny klimalov, så det er bare nogle af de store klumper, der ligger foran os i det kommende år.

Noget der kendetegner jeres kommunikation er, at Bendt Bendtsen løber med meget af opmærksomheden – hvordan er jeres arbejdsfordeling?

– Jeg er den daglige leder af sekretariatet, og Bendt er en arbejdende formand. Han kan sparke døre ind, som har været givtige og sikret os opmærksomhed. Men jeg tror nu også, at det giver en god dynamik inden for det her område, at vi bliver nogle flere kvinder, som griber tingene anderledes an, end man traditionelt har gjort, siger Katrine Bjerre M. Eriksen.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Click to comment

Leave a Reply