sustain

Tænketank undersøger, hvordan grøn omstilling gavner erhvervslivet

Politikerne skal fokusere på forretningsmulighederne i grøn omstilling, mener direktøren for Axcelfuture.

Af - 17. august 2020

Hvordan kan investeringer i grøn omstilling bedst understøtte dansk erhvervsliv og arbejdspladser? Og samtidig sikre, at vi når klimamålet om 70 pct.-reduktion af drivhusgasser i 2030?

Svarene på det skal komme fra et nyt projekt, som er støttet med 500.000 kr. fra Nordea Fonden.

Det ledes af Axcelfuture, der kalder sig erhvervslivets tænketank, med støtte fra et advisory board.

Projektet forventes først klar til november, men hvad løsningen ikke bliver, kan direktør i Axcelfuture Joachim Sperling allerede nu svare på.

– Vi anerkender, at der skal bruges CO2-afgifter for at nå 70 pct.-målet i 2030, men hvis de kommer op på 1.200-1.500 kr. per ton CO2, vil der være nogle virksomheder og måske hele brancher, som ryger i svinget, siger han.

Vi mener, at den grønne omstilling kan blive en god forretning og ikke kun for de største virksomheder

70 mia. kr. i energirelaterde afgifter skal omrokeres med omtanke
Det gælder eksempelvis landbruget og den tunge transport, men også cementvirksomheden Aalborg Portland, påpeger Joachim Sperling og tilføjer:

– Den type beton, de laver på Aalborg Portland kan ikke laves uden fossil opvarmning, og du vil næppe inden for de næste ti år finde en alternativ metode. Derfor bliver det bare en ekstra skat for dem, der på sigt vil flytte aktiviteterne ud.

Med muligheden for at omlægge omkring 70 mia. kr. i energirelaterede afgifter, ser han både store muligheder og store farer, når politikerne sætter sig til forhandlingsbordet. Og håbet er, at den kommende rapport vil få politikerne til at fokusere mere på guleroden end på stokken, når det gælder virksomhedernes grønne omstilling.

– Vi mener, at den grønne omstilling kan blive en god forretning og ikke kun for de største virksomheder som Ørsted, Danfoss, Grundfos og Vestas, men også for de små- og mellemstore. Derfor vil vi synliggøre de effekter som erhvervs-, skatte- og klimapolitikken kan have for virksomhederens vækstmuligheder, siger Joachim Sperling.

Selvom SMV’erne ikke kan trække det største læs, tror vi på, at der ligger et stort potentiale og en stor iderigdom

Hvad er baggrunden for, at I sætter fokus på SMV’erne – er de ikke langt hen ad vejen afhængige af de store virksomheders krav som underleverandører?

– Jo, de er afhængige af dem, og derfor har vi også sat møder op med mange af de store virksomheder. Men selvom SMV’erne ikke kan trække det største læs, tror vi på, at der ligger et stort potentiale og en stor iderigdom, som vi må gøre os mere umage med at få frembragt. Vi vil gøre, hvad vi kan for at fremhæve nogle af de bedste, og at se på, hvilke erhvervspolitiske og skattemæssige rammer, der giver dem de bedste vækstbetingelser i den grønne omstilling.

800 virksomheder har aktie i den grønne omstilling
Med bare ti år til klimamålet i 2030 skal der massive omstillinger til for mange virksomheder, og selvom det kræver investeringer, kan det også blive til forretningsmuligheder.

Det kræver dog et overblik over, hvilke virksomheder, der egentlig er i spil, og derfor har Axcelfuture via forskellige former for research etableret et overblik over de cirka 800 virksomheder, som har en aktie i den grønne omstilling, fortæller Joachim Sperling. Til brug for etablering af databasen er der bl.a. kigget på data fra State of Green og brancheorganisationer.

– Vi vil se nærmere på de mest interessante virksomheder inden for bestemte teknologiområder og undersøge, om de udviser særlige kendetegn og har potentiale for høj vækst, siger Joachim Sperling.

For selvom teknologier inden for solceller og batterier uden tvivl bliver en del af fremtidens løsninger på den globale opvarmning, er det næppe her danske virksomheder har deres force, mener Joachim Sperling med henvisning til Innovationsfondens rapport over Danmarks styrkeområder inden for grøn omstilling.

– Men der er nye områder på vej som den brint-revolution, der er taget de første spadestik til med energiøerne. CO2-fangst og -lagring (CCS) kan på sigt også være noget danske virksomheder kan få gavn af.

Vi har også snuset lidt til, hvad der skal til for at virksomheder bliver set som spændende investeringsmuligheder

Det gælder både føromtalte Aalborg Portland og biomasseanlæggene til fjernvarme og industri.

– CCS kan gøre dem CO2-negative, og det kan medføre en industriel udvikling, at investere i de teknologier. Hvis vi skal undgå, at det bliver for dyrt, for både staten og for virksomhederne, skal vi sikre, at virksomhederne får gavn af de investeringer der foretages. Vi sidder jo hos Axcel (kapitalfond red.), så vi har også snuset lidt til, hvad der skal til for at virksomheder bliver set som spændende investeringsmuligheder.

Hvad er konsekvenserne for den grønne omstilling, hvis politikerne ikke i tilstrækkelig grad har øje for erhvervslivets interesser, mener du?

– Vi skal undgå, at 70 pct.-målsætningen trumfer alt andet. Vi skal se på, hvordan politikernes beslutninger påvirker danske arbejdspladser og vækstmuligheder, så vi undgår grelle eksempler som støtten til solceller på taget af folks private hjem, som viste sig at være utrolig dyr og have meget begrænset klimaeffekt. Vi skal også undgå at arbejdspladserne forsvinder andre steder hen, som vi så det med metroprojektet i København, som gik til italienske entreprenørvirksomheder frem for danske. Det må ikke gentage sig, når vi eksempelvis bygger nye energiøer og power-to-x-anlæg.

Projektets praktiske elementer udføres af Axcelfuture og ledes af et advisory board med deltagelse af rådgiver Finn Lauritzen, der er tidligere direktør i Erhvervsstyrelsen og Konkurrencestyrelsen, formanden for Energinet, tidligere minister Lars Barfoed, Susanne Juhl fra CIP, Jens Sand Kirk, der leder arbejdet med at udvikle en ny grøn afløser for ”ADAM”, professor Kirsten Halsnæs, der er medlem af FNs Klimapanel, direktør Katrine Bjerre M. Eriksen fra Synergi og branchedirektør Troels Ranis fra DI.

Tags: