Vertical farming, intelligente varmepumper eller revolutionerende maskiner, der kan omstille industrien er eksempler på mulige projekter, som Vækstfonden kan skyde ekstra investeringskapital i nu.
Med finanslovsaftalen for 2020, blev Danmarks Grønne Fremtidsfond på i alt 25 mia. kr. en realitet. Samlet set skal Vækstfonden, med adm. direktør Rolf Kjærgaard i spidsen, og Danmarks Grønne Investeringsfond, booste grønne startups eller scaleups med 10 milliarder kr.
Samfundsafkastet er også vigtigt at levere på
For at få fingre i de grønne milliarder, skal virksomhederne dog levere på tre bundlinjer, fortæller Rolf Kjærgaard.
– Når vi vælger projekterne, ser vi på tre bundlinjer. Den grønne bundlinje hanldler om, at de skal skabe løsninger, der bidrager til fx CO2-reduktion, øget biodiversitet eller cirkulære forretningsmodeller. Samfundsafkastet er også vigtigt at levere på. Den bundlinje omhandler, at vi skal sikre nye grønne arbejdspladser i Danmark ved at sikre finansiering til grøn eksport, som skaber øget omsætning og ultimativt også skatteindtægter som bidrager til at finansiere velfærdsstaten, siger Rolf Kjærgaard.
Den tredje bundlinje han har kig på, når de grønne milliarder skal investeres, er den finansielle bundlinje.
– Virksomhederne skal have en pæn sandsynlighed for at blive kommercielt bæredygtige, så de kommer til at tjene penge og skabe blivende værdi. Det er vigtigt for at få private investorer med. De 10 mia. kr. vi har, skal trække 3-5 gange så meget privat kapital. Det får vi kun, når vi kan overbevise banker, businessangles og investeringsfonde om, at de både får grøn omstilling og et fornuftigt afkast.
Der er også en anden og mere kapitaltung dimension af virksomheder med grønne løsninger
Hvad er det Vækstfonden særligt kan bidrage med i forhold til private investorer, når det gælder den grønne omstilling?
– Vækstfonden kan gøre en afgørende forskel, fordi vi kan investere massivt, langsigtet og tålmodigt i at drive både spæde og modne teknologier, som kan omstille verden til at være grøn. Vores investering er ikke en garanti for succes, men den giver private investorer et incitament til at skyde penge i projekterne, fordi vi tager den største risiko i starten af projekterne, siger Rolf Kjærgaard og minder om at ikke alle grønne løsninger kan fikses digitalt:
– App-løsninger som Too Good To Go eller Plant Jammer samt andre digitale løsninger er stærkt skalerbare, og du finder hurtigt ud af, om der er et marked. Men der er også en anden og mere kapitaltung dimension af virksomheder med grønne løsninger. De kræver måske, at man først bygger en proteinfabrik eller en brændselscellefabrik, som kræver to- eller trecifrede millionbeløb, før man ved, om teknologien holder og har globalt potentiale. Til de hardware-løsninger er der typisk et større fravær af kapital, så det kræver dybe lommer og langsigtede investeringer som vores.
Effekterne vil først for alvor vise sig på 5-10 års sigt, så timingen passer med regeringens målsætning
Hvad bliver de økonomiske og klimamæssige effekter af jeres investeringer – kan vi måle resultaterne om et års tid fx?
– Om et års tid har vi lavet de mange første investeringer. Men i lyset af at mange af teknologierne skal igennem lange udviklingsforløb og så kommercialiseres og rulles ud, vil effekterne først for alvor vise sig på 5-10 års sigt. Så timingen passer glimrende med regeringens målsætning om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, siger Rolf Kjærgaard med henvisning til, at mange forventer, at vi med kendte teknologiske løsninger kan nå 55-60 pct. af reduktionsmålet, men får brug for nye opfindelser til at sikre resten.
– Så forventningen skal afgjort være, at det der kommer ud af milliarderne, vi investerer, kan måles i 2030 som bidrag til de sidste procentpoint.
Hvad stiller I op med et evt. dilemma om en løsning, som måske ikke bidrager synderligt til det danske reduktionsmål, men kan have stor effekt for den globale CO2-reduktion? Får den så støtte eller ej?
– Med de 10 mia. kr. fra Danmarks Grønne Fremtidsfond får vi mulighed for at investere yderligere i den grønne omstilling, men de penge kommer på toppen af vores bestående forretning og kapitalstyrke. De projekter der ikke passer ind i Fremtidsfonden kan vi derfor løfte over i den anden del af Vækstfonden. Så det dilemma ser jeg ikke for mig. Vores fokus er at finde og udvikle de grønne virksomheder, som Danmark ikke må gå glip af.
