Den anerkendte sociolog og klimabogsforfatter Rasmus Willig har umiddelbart ingen planer om at vende tilbage til universitetsverdenen.
– Så længe den klassiske forskerrolle er at lave nøgterne og objektive beskrivelser af problemstillinger frem for at være løsningsorienteret, kommer jeg nok ikke tilbage, siger han til Sustain Report.
Rasmus Willig rykkede tidligere på året teltpælene op fra sin forskerkarriere på RUC for at blive Head of CSR for biotekvirksomheden Gubra. Han udkommer desuden snart med en ny klimabog med titlen ’Vi ved det jo godt’ på Hans Reitzels Forlag.
– Når det gælder den grønne omstilling, er der ikke behov for at beskrive problemet, men for at løse det. Det vil jeg gerne bidrage til, men eftersom vi ikke kommer til at løse den grønne omstilling lige med det samme, vil det tage sin tid før jeg kommer på de tanker igen, siger Rasmus Willig.
Læs også: Rasmus Willig skifter til biotek-virksomhed
Fordi Gubra er en forskningsbaseret biotekvirksomhed sammenligner Rasmus Willig skiftet fra universitetsverdenen til det private erhvervsliv med en overgang fra det samfundsvidenskabelige fakultet til det naturvidenskabelige fakultet.
– Mange af mine nye kollegaer har selv ph.d.-titler og har været omkring Københavns Universitet i forskningsstillinger, så jeg kan ikke mærke den store forskel, bortset fra at jeg kan hellige mig 100 procent til den grønne omstilling, siger han.
De er en del af nogle meget gamle og videnstunge institutioner, som skal igennem en hurtig og voldsom omstilling
Er der behov for, at forskningen bliver mere løsningsorienteret på nogle områder?
– Jeg har været med i de forskellige runder af forskere, som har skrevet under på, at klimakrisen er akut. Senest var vi 700 i Politiken. Så forskerne har gjort opmærksom på det. Men de er en del af nogle meget gamle og videnstunge institutioner, som skal igennem en hurtig og voldsom omstilling på samme måde som virksomheder og andre offentlige institutioner, siger Rasmus Willig.
Han sammenligner problemstillingen med et klassisk kortspil:
– Sorteper-spillet, hvor man beskæftiger sig med, om nogle burde gøre mere end andre, er ikke vigtigt. Samtidig må vi må erkende, at den klassiske forestilling om, at vi kan stemme på politikerne og give dem et grønt mandat, ikke fungerer. De gør ikke nok. Så vi må handle selv, og alle bliver nødt til at være en del af den omstilling. Om man gør lidt eller meget er uvæsentligt. Vi skal bare i gang.
Vinder af bæredygtighedspris
I april blev Gubra den danske vinder af EY’s nye bæredygtighedspris. Den er for første gang en del af den globale prisuddeling EY Entrepreneur Of The Year 2020. I begrundelsen lød det blandt andet:
“Virksomhedens aktive indsats for et bedre klima er klar gennem en række investeringer, donation af 10 % af indtjeningen til klimaforbedrende formål og ambitionen om at blive carbon negative”.
Læs også: Ny bog vil have forskere mere ind i samfundsdebatten
Gubra havde et overskud i 2019 på godt 35 millioner kroner.
Hvad bruger I de penge på?
– Vi donerer en del penge til grønne projekter og NGO´er, samt klimakompensation. Derudover opkøber vi konventionel landbrugsjord, som udleder CO2, og omlægger det til skov og natur, som binder CO2, siger Rasmus Willig.
– Vores Skov- og Naturprojekt på Langeland er den direkte vej til, at vi som virksomhed på sigt kan binde mere CO2, end vi udleder og blive CO2-negative. Gubra købte 78 hektar i 2019, og når det er plantet til i år, er vi i mål på egne jorde om 10-15 år. Vi har dog lige erhvervet 22 hektar mere, og er hele tiden på udkig efter mere jord, så jeg vil tro, at vi inden for to-tre år, er CO2-negative på egne jorde. Indtil da ser vi på forskellige CO2 kompensationsmuligheder, siger Rasmus Willig.
Selvom det lyder som en nem løsning, hvis ens virksomhed genererer et overskud, er de indledende øvelser vanskelige, fortæller Rasmus Willig.
– Det er forfærdelig dyrt at opkøbe jord i Danmark, da vores hektarpriser er høje sammenlignet med mange andre lande. Men det er klart at foretrække, når man ønsker at være CO2-negativ. Undersøger man de mange kompensations- og offsetting-ordninger, er de ofte svært gennemskuelige, og det er jo også paradoksalt, at man skal flyve til Sydamerika for at se den skov, man har reddet eller genplantet, siger Rasmus Willig om årsagen til, at Gubra fokuserer sin indsats på Danmark.
Kortere vej til at blive CO2-negativ
Med sit fokus på forskning inden for nye lægemidler, er Gubra heldigere stillet end mange andre virksomheder, når det gælder klimaregnskabet for der er ikke tale om en tung produktionsvirksomhed i traditionel forstand.
Det gør vejen til at blive CO2-negativ kortere, men alle virksomheder kan med fordel gøre som Gubra, mener Rasmus Willig, som understreger, at CO2-binding skal gå hånd i hånd med effektiviseringer på el, vand og varme og ikke mindst affaldshåndtering.
– Gjorde bare en femtedel af danske virksomheder det samme som os, ville vi være i gang med at binde enorme mængder af CO2. Det er en hurtigere vej end at vente på, at politikerne handler. Det der karakteriserer både klima- og biodiversitetskrisen, er jo, at vi har kort tid til at komme i mål med nogle løsninger, og at der er behov for, at alle bidrager, siger han og tilføjer:
– Vores vigtigste budskab er, at det ikke er så svært at blive CO2-negativ. Det er samtidig et stærkt add on for os, at vi, i forbindelse med den skov vi rejser, etablerer en kursusvirksomhed for de ansatte, som også kan leje sig ind og feriere på Langeland. Det ser vi en stor fordel i.
I har jo oplevet vækst og har fået et pænt overskud, men alle virksomheder er jo ikke i den situation – eller også har de investorer, som kræver udbytte, så det er vel ikke lige nemt for alle at gøre som jer?
– Gubra ejes stadig af de to stiftere, Niels Vrang og Jacob Jelsing, som begge brænder for den grønne omstilling. Mange mener, at det er mange penge at donere og investere ti procent af overskuddet før skat, men vi beholder jo 90 procent og geninvesterer det i virksomheden. Beløbet vil selvfølgelig variere alt efter virksomhedens størrelse, men hvis flere tog beslutningen om at give en lille del af overskuddet til grønne projekter, kan vi få vendt udviklingen hurtigt for Danmarks vedkommende. Ja, så ville vi være verdensførende i den grønne omstilling, siger Rasmus Willig.
Teknologi er dyrt
Flere kritikere har peget på, at skov- og natur til binding af CO2 kan være en forholdsvis kortsigtet løsning, da træer sjældent står for evigt. Samtidig mere kritikere, at det er for svært at opgøre, hvor meget CO2, der bliver opsuget.
Skulle I ikke som biotek-virksomhed i højere grad være fortaler for teknologiske løsninger?
– Mange teknologier er stadig under udvikling, ekstremt dyre og man skal vente længe på, at de kan tages i brug. Skovrejsning og det at udlægge dyrket jord til natur er stadig den billigste og lettest tilgængelige teknologi. Man siger typisk, at man kan binde 10 ton CO2 per hektar, siger Rasmus Willig.
Inden han tilføjer:
– Med nye metoder, der øger humusindholdet i jorden, kan vi måske binde 12-15 ton CO2 per hektar. Så der er ingen tvivl om, at jo mere viden vi får på det område, jo større et marked for skovdrift vil der opstå. Derudover har arbejdet med naturens egne løsninger også andre fordele.
Der er en opbyggelighed i at få jord under neglene
Rasmus Willig har tidligere argumenteret for, at mennesket både skal regenerere kloden og os selv.
– For os der har været igennem en klima- og biodiversitets-depression, er det fantastisk at opleve, at den forsvinder når først man stikker spaden i jorden og ser, hvor lidt der skal til for at regenerere jorden.
Opløsning af modstand mod klimaindgreb
Oplevelser som den kan også være med til at opløse noget af modstanden mod klima-indgreb, mener Rasmus Willig.
– Når vi får at vide, at vi skal skære ned på kødforbruget og flyve mindre, kan det virke som om, vi mister en del af os selv, derfor stritter vi imod. Men der er en opbyggelighed i at få jord under neglene og være med til at binde CO2 på en naturlig måde. Det giver en ny selvrealiseringsfigur, vi kan nikke genkendende til.
Ifølge Rasmus Willig bliver målsætninger om at være CO2-negativ det næste, der vil kendetegne virksomheder med grønne ambitioner.
– I øjeblikket vil mange reducere deres CO2-udledning med for eksempel 50 procent i 2030 og være CO2-neutrale i 2050. Men den reelle udfordring er, om man kan gå så langt, at man bliver CO2-negativ og tilmed får et markant negativt fodaftryk. Det er et nyt billede, der er ved at tegne sig, siger Rasmus Willig.
