tech

Humanister skal omfavne big data, mener tekno-antropolog

Man kan ikke drive ordentlig kritik af big data uden selv at være nede i maskinrummet, siger Anders Koed Madsen.

Af - 5. marts 2021

Lektor Anders Koed Madsen mener, at humaniora bør omfavne brugen af big data i forskningen. Foto: Backscatter.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Humanister skal omfavne fremtiden og bruge big data i deres forskning.

Det mener lektor Anders Koed Madsen fra Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

– Man kan ikke drive ordentlig kritik af big data uden selv at være nede i maskinrummet. Humaniora skal ned i koden, hvis vi vil påvirke de spørgsmål, som vi stiller til data, siger Anders Koed Madsen.

Han har som en del af Teknoantropologisk Laboratorium (TANT Lab) kombineret antropologien med teknologi til gavn for blandt andet byudviklere.

– Antropologien har i mange år udviklet værdifulde metoder til at forstå de menneskelige aspekter af byen. Men inden for humanistisk datavidenskab har vi gennem de seneste ti år arbejdet med nye datakilder og metoder, som kan være med til at skabe en ny forståelse af bymiljøet og de mennesker, der anvender og lever i dem, siger Anders Koed Madsen.

Alternativt bykort bygget på mennesker

I den forbindelse har Anders Koed Madsen blandt andet arbejdet sammen med arkitektgruppen Gehl om et pilotprojekt, der skal skabe en visualisering af humanistiske data om indbyggere i storbyer. Derudover har TANT også samarbejde med blandt andre Københavns Kommune og Bjarke Ingels Group.

Læs også: Hvad er humanioras rolle i fremtiden?

Visualiseringen af indbyggere i storbyer har blandt andet resulteret i udviklingen af et interaktivt kort, der giver et billede af den politiske diversitet i København.

– Folk efterlader spor af deres dagligdag og af den måde, hvorpå de interagerer med byen og nyheder. Det giver os en bred palet af dataspor til rådighed, siger Anders Koed Madsen.

Kortet over København bygger på data fra projektet Det Danske Facebookatlas og er baseret på data fra 300.000 anonyme Facebook-brugeres interaktioner med politisk indhold i perioden 2012 til 2018, og hvordan de melder sig til events på Facebook. Al data er anonymiseret og GDPR-registreret.

De her metoder er enormt sensitive overfor politiske bevægelser

At TANT kun har data frem til slutningen af 2018 skyldes, at Facebook som følge af Cambridge Analytica-skandalen lukkede for adgangen til data.

– De her metoder er enormt sensitive over for politiske bevægelser, siger Anders Koed Madsen.

Han forklarer videre, at de med kortet genbruger data fra kommercielle platforme, hvilket er meget anderledes end selv at producere sit data gennem for eksempel interviews.

Læs også: Professor:”Humaniora er en sand succeshistorie”

– Det har store fordele at bruge data på den her måde. Vi er der, hvor folk naturligt er til stede. Vi beder dem ikke om at svare på spørgsmål. Men det er klart, at der er nogle praktiske udfordringer med både Facebooks algoritmer og etiske spørgsmål, siger Anders Koed Madsen.

Mere kontrol over forskningen

At humaniora bør omfavne big data handler blandt andet om kontrol.

– Når vi overlader dataarbejdet til andre, er det andre, der bestemmer, hvordan du gør verden til data, siger Anders Koed Madsen.

Samtidig åbner brugen af big data også for datakilder som billeder og tekst. Data, der ifølge Anders Koed Madsen kan afkodes ved hjælp af forskellige machine learning-mekanismer.

Vi arbejder med data, der afspejler den måde, folk giver mening til verden på

– Er en humanistisk forsker interesseret i racerepræsentation i de danske medier, kan vedkommende downloade den seneste halve million billeder fra en avis og få en algoritme til at genkende mønstre, siger Anders Koed Madsen.

Dermed bliver det muligt at se på menneskerne, før der bliver lagt en kategori ned over dem, mener Anders Koed Madsen:

– Vi arbejder med data, der afspejler den måde, som folk giver mening til verden på.

Viser den politiske diversitet

Anders Koed Madsens visualisering af København viser den politiske diversitet på hvert venue – det er alt fra museer til biblioteker – i byen. Hvis et venue primært tiltrækker et venstreorienteret publikum, er stedet farvet helt rødt. Venues markeret med gult tiltrækker et nationalistisk publikum, mens steder markeret med grøn er de mest politisk varierede steder.

– Kortet gør det muligt at se et enormt finmasket net på byen, siger Anders Koed Madsen.

Grafik: TANT Lab

Nogle ting er ikke overraskende. For eksempel er indre Nørrebro politisk enormt homogent og tiltrækker primært folk fra venstrefløjen. Men med kortet er det også muligt at se brud på normen.

– Der ligger for eksempel et lille bulgarsk spisested på Åboulevarden, der tiltrækker folk fra Dansk Folkeparti. Vi kan altså se, hvor Nørrebro bryder sin boble, siger Anders Koed Madsen.

Muligt at designe en by til beboerne

Med kortet bliver det dermed muligt for arkitekter og byplanlæggere at designe den by og de bydele, beboerne gerne vil have.

– Et normalt kort er i forvejen ofte baseret på politiske interesser og agendaer – det kan være alt fra luftforurening til støj. Med de briller på, vil mange af de ting, der er værdifulde på mit kort, være dårlige for byen, siger Anders Koed Madsen.

Han henviser blandt andet til fodboldfans, der går fanmarcher gennem København til Parken, og gaden Gothersgade, hvor der ligger mange udskænkningssteder. Begge dele larmer, og begge dele har stor diversitet, da folk fra begge sider af det politiske spektrum kan lide at se fodbold og drikke farvestrålende drinks.

Læs også: Humaniora: En mulighed – og en udfordring

– Der er mange, der vil se den slags event som noget irriterende – noget, der skæmmer byen. Men vores kort viser en anden historie til byplanlæggerne. Vores kort viser, at der er noget værdi i de her ting, siger Anders Koed Madsen.

Lav jeres egne kategorier

For Anders Koed Madsen er det interessant, at kortet ikke viser København sten for sten og vej for vej, men derimod menneske for menneske.

– Vi er ikke vant til at se folks levede liv gjort til et kort, siger han.

Håbet er, at kortet og den humanistiske datavidenskab kan føre til en ændring i opfattelsen af byplanlægning, som ikke kun handler om fysiske forhold.

– Med humanistic data science kan vi lave vores egne kategorier i stedet for at overtage nogle opdelinger, som måske ikke er relevante for de spørgsmål, vi gerne vil stille, siger Anders Koed Madsen, der gerne ser, at humaniora udvikler sig og bevæger sig i retningen mod humanistisk datavidenskab.

– Humaniora har traditionelt kritiseret brugen af big data og kommenteret, hvad der er etisk forsvarligt og uforsvarligt. Vi vil gerne have, at humanister begynder at arbejde med den her form for data, så humanisterne ikke længere er sådan nogle, der bare står og kritiserer fra distancen, siger Anders Koed Madsen.