tech

Ny klyngedirektør: – Vi skal gøre forskningen fakturerbar

Carolina Benjaminsen vil som direktør for DigitalLead arbejde på at forbinde forskerne med virksomheder.

Af - 12. februar 2021

Carolina Benjaminsen er CEO i DigitalLead. Foto: DigitalLead.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Den danske forskning og de danske virksomheder skal i endnu højere grad til at samarbejde på det digitale felt.

Det mener Carolina Benjaminsen, der 1. februar begyndte som administrerende direktør i DigitalLead.

– Vi skal kigge på meget større videnstilførsel ind i virksomhederne, særligt SMV’erne, så vi hurtigt kan få gjort vores viden fakturerbar, siger Carolina Benjaminsen til Science Report.

LÆS OGSÅ: Forskningsminister vil have mere innovation uden for København

DigitalLead er den danske klyngeorganisation for digitale teknologier – det dækker alt fra kunstig intelligens over digital kommunikation og Cyber Security til Internet of Things. Med over 600 medlemsvirksomheder, Alexandra Instituttet, Force Technologies og stort set alle de danske universiteter, arbejder DigitalLead blandt andet på at skabe samarbejder på mellem universiteterne og virksomhederne.

Den nye forskning skal ud i virksomhederne

Ifølge Carolina Benjaminsen kan universiteterne og GTS-institutterne bidrage med afgørende ny viden, der kan øge muligheden for innovation og kreativitet på det digitale felt.

– Den nye forskning skal ud i virksomhederne, hvor den kan være med til at give et vidensløft og sikre, at virksomhederne tænker i andre retninger og udvikler nye typer af forretningsmodeller, siger Carolina Benjaminsen.

Hun siger videre, at forskningen er ekstra vigtig, fordi ikke alle IT-virksomheder er på størrelse med IBM eller Microsoft:

– Så det er vigtigt at få universiteternes forskningskompetencer og viden om det her felt ud til virksomhederne.

For på trods af Danmarks ringe geografiske størrelse er vi som land langt fremme på globalt plan, når det handler om digitalisering.

– Og det skal vi lave forretning på, siger Carolina Benjaminsen.

Danmark er et lille land

Med en Ph.d. i teknologi og læring, erfaring som blandt andet leder af et forskningscenter på Københavns Universitet, hvor også Aarhus Universitet og Professionshøjskolerne var inde over, og senest en position som CEO i innovationsnetværket Ørestad Innovation City Copenhagen mener Carolina Benjaminsen, at hun er rustet til sin nye position som CEO i DigitalLead.

– Du kan sige, at jeg vender tilbage til mit hjemmefelt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Forpligtende partnerskaber grundlægger grøn succes

Den nye direktør mener, at alle danske virksomheder kan nyde godt af øget digitalisering. Særligt i forhold til den grønne omstilling, mental sundhed på arbejdspladsen og andre måder at arbejde på.

– Men der er uendeligt mange punkter, hvor det digitale kan være med til at sikre en bæredygtig vækst i virksomhederne, siger Carolina Benjaminsen.

Her kommer den aktuelle coronapandemi ind i billedet. Ifølge Carolina Benjaminsen har den vist, at danskerne sagtens kan være digitalt bårne.

LÆS OGSÅ: Danmark skal være førende inden for innovation i lyd

– Jeg siger ikke, at jeg ønsker den nuværende situation. Men tidligere har vi tænkt, at det er svært for Nordjylland at arbejde sammen med Fyn, og for Fyn arbejde med Bornholm til eksempel. Her har coronapandemien vist os, at vi sagtens kan arbejde på tværs af de regionale grænser, så vi er nærmest blevet båret ind i det den digitale klynges, skal, siger Carolina Benjaminsen, der håber, at det bliver muligt at samle det digitale forsknings- og erhvervsliv på én fælles platform for vidensudveksling, forretningsudvikling og innovation.

Åben for samarbejde

På nuværende tidspunkt har Carolina Benjaminsen ikke lagt en fast kurs for, hvordan digitaliseringen i endnu højere grad bliver rullet ud.

En ting ligger fast: DigitalLead er åben for samarbejder.

– Fordi vi allerede samler så mange virksomheder, universiteter og GTS-institutter, er der rig mulighed for samarbejde – både i DigitalLeads fokusnetværk, men også i de mange projekter, der er ved at blive startet op, siger Carolina Benjaminsen.

Dem, der kan finde ud af at samarbejde, ender med alle fordelene

Samarbejdet må også gerne finde sted på tværs af landets 14 klynger, hvor Carolina Benjaminsen ser mange muligheder for fælles projekter.

– Der er også meget data og tech i alle de andre klynger, og derfor giver det mening, at vi samarbejder på tværs, siger Carolina Benjaminsen, inden hun tilføjer:

– Jeg tror på, at dem, der kan finde ud af at samarbejde, ender med alle fordelene.

Carolina Benjaminsen har allerede booket møder med nogle af de andre klynger.

Samarbejdet kan også komme til udtryk ved, at DigitalLead hjælper deres medlemmer med at blive dele af konsortier omkring større ansøgninger.

 Her kommer vidensdeling igen ind i billedet.

– Vi er forbi det punkt, hvor vi holder viden for os selv. Netop fordi, der skal så mange forskellige kompetencer i spil for at udvikle og innovere forretningsmodeller inden for det digitale felt, siger Carolina Benjaminsen.

SDU udnævner ny professor

Christian Gluud, overlæge og dr. med., er fra 1. marts 2021 udnævnt til professor i evidens-baseret klinisk interventionsforskning.

kultur

Det er fucking god formidling

Eske Willerslev og YouTuberen Maria Jarjis taler begge til deres målgrupper. Alligevel rammer Jarjis mere plet med sin formidling, vurderer ekspert.