– På Ørsteds tid sagde man: “Hvem går op i, hvordan en magnetisk nål bevæger sig?” Men det har fuldstændig ændret vores liv.
Sådan lyder introsekvensen i episode fire af DR 2’s nye serie “På skuldrene af H.C. Ørsted”. Her er det nobelvinder i fysik Gerard t’ Hooft, der refererer til dengang for præcis 200 år siden, hvor den danske fysiker Hans Christian Ørsted opdagede elektromagnetismen.
Opdagelsen blev grundstenen til det moderne elektrificerede samfund. I DR-serien, der blev udgivet i november, dykker nogle af verdens dygtigste forskere inden for fysik og kemi ned i opdagelsens betydning for deres videnskabelige karriere.
“På skuldrene af H.C. Ørsted” er blevet til på foranledning af Videnskabernes Selskab, der fik ideen til serien og etablerede kontakten til de interviewede.
– H.C. Ørsted har haft kæmpe betydning for nutidens samfund. Derfor tænkte vi, at hvis nutidens største forskere, primært nobelprismodtagere, fortalte præcis hvordan, ville det være en god måde at illustrere det, siger Kristoffer Frøkjær der er kommunikationsansvarlig i Videnskabernes Selskab.
Nysgerrighed over for naturlove
Deres faglige inspiration tematiseres i bred forstand. Eksempelvis er Gerard t’ Hooft ekspert i at udvikle teori om tyngdekraftens funktion i universitets sorte huller. Det er ikke direkte relateret til H. C. Ørsteds virke. Til gengæld relaterer den hollandske nobelprisvinder sin egen forskermotivation til den berømte danske fysiker på et dybere plan.
– Uden en forståelse for elektromagnetisme ville vi ikke have kunnet opfinde telefoner, fjernsyn osv. [] Hvis man ikke er nysgerrig, så får man ingen svar. Og vi kan godt undvære de svar, men vi ville ikke være mennesker, hvis ikke vi stillede spørgsmål uddyber han refleksivt.
Serien zoomer ind på forskernes passion for viden og deres arbejde med at skabe skelsættende naturvidenskabelige resultater. I første afsnit er hovedpersonen tyske Klaus von Klitzing, som vandt nobelprisen i fysik i 1985.
Han fortæller om, hvordan han nåede frem til en universel bestemmelse af et kilogram. Det kaldes også for Klitzings konstant. Det ville ikke have været muligt uden H. C. Ørsteds teori om modstand og tiltrækning.
– Det er fantastisk at have en konstant opkaldt efter mig, siger en storsmilende Klaus von Klitzing i programmet.
Generelt får man som seer en oplevelse af at komme kortvarigt ind under huden på nogle af verdens dygtigste forskere. Især fordi de får lov at udfolde deres viden i forskellige og tilsyneladende komfortable rammer som biblioteket og laboratoriet.
Tung viden i et let program
Foruden de to ovennævnte nobelvindere deltager yderligere tre i programserien. Sir Roger Penrose fra Oxford Universitet giver et indblik i sin søgen efter at kortlægge Big Bang og verdens opståen. Sir Konstantin Novoselov beretter om sit fund af stoffet grafen, mens molekylærbiolog Richard Henderson viser sit supermikroskop Kryo-EM frem.
Læs også: Roger Penrose: Min teori krævede 40 års stædighed.
Fællesnævneren for alle deltagerne og koblingen til H. C. Ørsted er, at drivkraften for at forstå naturens kræfter står i centrum. Og den får de lov at udfolde i serien, der har et lettilgængeligt format på blot otte-ni minutters varighed per episode.
DR har gjort meget ud af pædagogiske forklaringer og visualiseringer, der hjælper den udenforstående seer. Det gør serien tilgængelig for dem, der ikke har et forudgående kendskab til forskernes opdagelser.
I tillæg til nobelvinderene deltager også Charles M. Marcus, som er leder af Microsoft Quantum Lab ved Niels Bohr Instituttet i et afsnit.
