Dansk kvantesucces demonstrerer værdien af langsigtede investeringer i grundforskning

Af Søren-Peter Olesen, professor og direktør i Danmarks Grundforskningsfond & Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i Dansk Industri

Dansk forskning inden for kvantevidenskab er i verdensklasse. Det gik det op for mange, da det i 2022 lykkedes Niels Bohr Instituttet at vinde i den benhårde internationale konkurrence om NATO’s placering af sit kvanteteknologiske center.

I dag vil stadig flere kunne forbinde den hidtil ret esoteriske kvantevidenskab
med et igangværende teknologisk spring, nemlig udviklingen af kvantecomputeren, der spås at få gennemgribende samfundsbetydning inden for fx informationsteknologi, sundhedsområdet og grøn omstilling.

Vi er på et tidspunkt i historien, hvor der er kritisk behov for nye ideer.

Det er værd at overveje, hvordan den udvikling skete, i en tid hvor den internationale konkurrence inden for nøgleteknologier kun spidser til, og hvor dansk forskning taber flyvehøjde. Vi er på et tidspunkt i historien, hvor der er et kritisk behov for nye idéer – alene med tanke på klimakrisen.

Visionære forskere

Den kapacitet, den danske kvantesucces hviler på, opstod naturligvis ikke fra den ene dag til den anden. Kapaciteten er resultatet af forskeres visionære valg, lang tid før journalister, politikere og alle os andre begyndte at øve os på at stave til kvantecomputer.

Den begyndte blandt andet på Århus Universitet omkring årtusindskiftet. På det tidspunkt kunne den internationale interesse for kvantevidenskab måles på en nano-skala. Det havde været småt med nybrud i flere årtier, men århusianske forskere fornemmede nok et tøbrud, da de inviterede den amerikanske kvantefysiker Eugene Polzik til at tilbringe nogle år i Danmark. For der var begyndt at ske noget, i takt med
at man begyndte at forbinde kvantevidenskab med felter som beregning, sensing og kommunikation.

Centrene blev ikke udvalgt, fordi der var udsigt til kommercielle gennembrud, men fordi forskerne var dygtige og havde gode idéer.

Felter, der i de seneste få årtier har udviklet sig til at være ekstremt lovende i forhold til både nye forskningsgennembrud og innovation – en udvikling, der ofte betegnes som ”den anden kvanterevolution”. Da Eugene Polzik fik bevilling til et forskningscenter fra Danmarks Grundforskningsfond, besluttede han at
blive i Danmark. Siden da er der igangsat 11 grundforskningscentre med fokus på kvantevidenskab spredt rundt på de danske universiteter.

Centrene blev ikke udvalgt, fordi der var udsigt til kommercielle gennembrud, men fordi forskerne var dygtige og havde gode idéer. Hvert af disse centre har uddannet en sværm af talenter, der som en kædereaktion med tiden har genereret arbejdskraft, topforskning og innovation, som har understøttet en kapacitetsopbygning, vi har nydt godt af, og i de kommende mange år vil høste mange frugter af.

Læs også: Merværdien af nordiske forskningsprojekter trumfer de nationale

Grundforskningen som arnested

Man kunne fortælle samme historie om flere andre felter, såsom katalyseforskning. Med Innovationsfondens grønne missioner har Danmark meldt sig fuldtonet ind i konkurrencen om det fremtidige grønne energimarked og begrænsningen af den globale opvarmning. I dag er begreber som power-to-X og CO2-fangst allemandseje. I begge tilfælde er udviklingen af nye – og i dag faktisk helt ukendte – katalysemetoder betingelsen for, at det kan lade sig gøre i stor skala.

Den danske kapacitet på feltet, der betinger denne markante vision, baserer sig ikke mindst på et usædvanligt samarbejde mellem DTU og virksomheden Haldor Topsøe, der blev indledt midt i 1980’erne. Mange af de forskere, der i dag leder den danske forskning inden for katalyse, trådte deres barnesko i to grundforskningscentre på DTU, der blev startet for over 20 år siden.

Vi finder det tankevækkende, at grundforskningen kan levere så meget innovation.

Spinouts dækker vel at mærke blot én variant af den opfindsomhed, centrene bidrager med. Når der i disse år fx udvikles en økonomisk model, GreenREFORM, der indregner klima- og miljøeffekter i den økonomiske politik, bygger det på et arbejde, der blev indledt i et grundforskningscenter i 1993. Også på dette punkt er Danmark i dag en pioner. Værdien heraf skal ses i lyset af behovet for nye idéer og indsigter til at understøtte den grønne omstilling, men desuden kan man glæde sig over, at de store tværfaglige grundforskningscentre i stigende grad leverer innovation.

Læs også: Mere efterspørgsel efter viden skal drive større investeringer

Grundforskning leder til innovation

Set over de seneste ti år har grundforskningscentre fx været involveret i 11 pct. af de spinouts, der skabes ved offentlige danske forskningsinstitutioner, mens de blot tegner sig for under to pct. af forskningsbudgettet. Det viser, at grundforskning og en konkret praktisk anvendelse ikke er hinandens modsætninger. Indsatsen står på skuldrene af universiteterne og den brede forskningsstøtte fra fx Den Fri Forskningsfond, og dens værdiskabelse er i høj grad betinget af andre fondes videreudvikling af de idéer, der opstår i grundforskningscentrene.

Et godt eksempel er Novo Nordisk Fondens store investering i udviklingen af en funktionsdygtig kvantecomputer. Vi finder det tankevækkende, at grundforskningen kan levere så meget innovation. For os at se er det en logisk konsekvens af, at dygtige forskere under de rette betingelser søger imod og kan se det, der er
væsentligt, før os andre.

Denne evne er en ressource, der kun vil blive vigtigere for samfundet i en fremtid med vanskelige udfordringer, som kræver teknologiske spring. Derfor er det så vigtigt, at vi ved siden af målrettede forskningsinitiativer prioriterer meget langsigtede forskningsbevillinger som bygger på stabilitet, tålmodighed og tillid.

Læs også: Forskere er mere stressede end andre – og det truer kvaliteten af forskningen