Forsvaret rykker ind i forskningen – men må Det Europæiske Forskningsråd betale prisen?

Af: Susanne Ditlevsen og Thomas Sinkjær,
Præsident og generalsekretær i Videnskabernes Selskab

Med verdens uro, krig i Europa og derfor stigende forsvarsbudgetter vil forsvaret sætte aftryk på EU’s forskningspolitik. 

Derfor benytter vi dette tankeeksperiment til at sætte os i uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds stol og diskutere, hvordan forskning og forsvar skal være en del af de næste syv års europæiske forskning.

Heldigvis har Danmark en unik mulighed for at præge FP10, det kommende rammeprogram for forskning og innovation. Det er meget sjældent, at vi sidder for bordenden i starten af forhandlingerne om EU’s forskningsprogrammer. Derfor er det afgørende, at vi med forskningsministeren som bannerfører udnytter denne mulighed til at sikre, at FP10 bliver et program, der styrker både sikkerhed og grundforskning.

Et ambitiøst udspil med skjulte risici

Den 17. juli præsenterede EU-kommissær for startups, forskning og innovation, Ekaterina Zaharieva, det første udspil til FP10. Det fortjener på mange måder ros. 

Forslaget bekræftede, at FP10 bliver et selvstændigt rammeprogram – det er en vigtig og positiv afklaring. Det bliver desuden foreslået næsten at fordoble budgettet fra ca. 96 mia. euro til 175 mia. euro. 

Grundforskningen bliver tilsvarende styrket gennem institutionen European Research Council (ERC). Det er et selvstændigt organ, der har sit eget budget og specifikke mandat til at understøtte nysgerrighedsdrevet forskning inden for alle videnskabelige områder. 

Læs også: Ti danske forskertalenter får Europas mest prestigefyldte forskningsbevilling

ERC’s andel af det samlede budget bliver fastholdt på ca. 25 procent, hvilket er en vigtig anerkendelse af den rolle, grundforskningen spiller i Europas innovations økosystem. Det er desuden i tråd med Draghi-rapportens anbefaling om, at budgettet til ERC skal fordobles. 

Der er dog et vigtigt men. EU-kommissæren Zaharieva introducerede et markant skifte: Der bliver åbnet for forskningsprojekter med ”dual-use” formål i hele FP10.

Det vil sige teknologier, viden og forskning, der kan anvendes både til civile og militære formål. Det drejer sig ikke om tilfældige anvendelser – som en smørkniv, der i princippet også kan bruges som våben – men om forskning, hvor begge anvendelser er centrale. Det kunne være nukleare materialer, kunstig intelligens, cybersikkerhed og bioteknologi, som både kan bidrage til samfundets positive udvikling og til militære kapaciteter. NATO har bl.a. allerede fremhævet de områder i en forsvarskontekst.

Spørgsmålet om dual-use kommer dog ikke fra en klar himmel. I marts fremgik det af White Paper for European Defence – Readiness 2030, at the European Innovation Council (EIC) skal kunne finansiere dual-use projekter. Det var i sig selv en nyhed.

Men med Zaharievas udspil blev det klart, at hele FP10 skal støtte ”dual-use by default”. Det betyder, at hele rammeprogrammet bliver åbnet for forskning og teknologi, der både kan anvendes civilt og militært. Det kom som et chok for mange i forskningsverdenen.

Det er nemlig et markant brud med traditionen: I de 40 år, der har eksisteret et EU-rammeprogram for forskning og innovation, har det udelukkende været muligt at søge midler til civile projekter. 

Åbner vi Pandoras æske?

De nye takter rejser en række principielle og praktiske spørgsmål, som vi mener bør diskuteres åbent og kritisk. 

FP10 åbner med dual-use for en række nye aktører, herunder militære institutioner og forsvarsindustrier, som tidligere har stået uden for EU’s civile forskningsprogrammer. Det betyder, at konkurrencen om midlerne intensiveres – og at midler, der tidligere var reserveret til civile forskningsinstitutioner, nu kan ende i militær forskning. Det kan skabe en udhuling af det ellers ambitiøse og velunderstøttede program. 

Det gælder også ERC, som i udspillet får et budgetløft fra 25 mia. euro til 44 mia. euro. Det er en glædelig udvikling – men hvis ERC skal kunne finansiere dual-use projekter, risikerer vi, at en betydelig del af midlerne bliver kanaliseret til forskning med militære formål. Det underminerer ERC’s raison d’être: at støtte excellent grundforskning, baseret på open access, vidensdeling og forskernes egne ideer.

Det er vigtigt at understrege, at man ofte ikke ved, hvordan grundforskning kan blive anvendt i fremtiden. Men det er en strategisk beslutning eksplicit at tillade og opfordre til muligheden for dobbelte anvendelsesmuligheder. 

Kæmp for åben forskning

EU-Kommissionen lader sig inspirere af USA’s Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) – en institution under Forsvarsministeriet, der har haft stor succes med at udvikle banebrydende teknologi til både militære og civile formål. Men DARPA er ikke et forbillede når det gælder ERC. 

ERC bør derfor blive undtaget fra dual-use. Fordi det er ikke blot en teknisk ændring. Det er et paradigmeskifte. Hvis militære hensyn får muligheden for at søge penge i ERC, ændrer det den måde, vi tænker forskning på. Det kan føre til klassificering af resultater, begrænset samarbejde og mindre åbenhed. Fordi militær forskning af gode grunde bygger på fortrolighed, klassificering og begrænset samarbejde.

Læs også: Åben forskning skaber resultater

At holde ERC udenfor betyder desuden ikke, at forskningsverden skal trække sig fra den militære udvikling – fordi den udvikling ræser afsted uanset. Det er vigtigt at se FP10 i sammenhæng med det øvrige EU-budget. Udover FP10’s 175 mia. Euro, afsætter EU 125 mia. Euro til Resilience and Security, Defence Industry and Space. Det betyder, at der allerede findes en betydelig pulje til investeringer i forsvar. 

Hvis vi var ministeren, vil en af vores vigtigste kampe derfor være at sikre, at de foreslåede budgetter for basal videnskab rent faktisk holder. Fordi en ting er, at kommissionen foreslår, at budgettet til videnskab og ERC skal fordobles. En anden ting er at sikre, at det bliver realiseret.

Djævlen ligger i detaljen

FP10 er et ambitiøst og nødvendigt skridt for europæisk forskning. Budgetløftet og styrkelsen af grundforskningen er opløftende. Men djævlen ligger i detaljen. Forskningsminister Christina Egelund har derfor nu en særlig rolle. Heldigvis har hun erfaring med at få sine budskaber igennem og en oprigtig interesse for forskning. Vi håber derfor, at ministeren vil lytte nu og arbejde for, at ERC undtages fra dual-use.

Det vil sikre, at grundforskningen fortsat kan fungere som en fri og uafhængig drivkraft for viden og innovation – også i en tid med øget fokus på sikkerhed og forsvar.

Læs også tidligere afsnit i debatserien: Europa skal du af startboksen