Det kan – undskyld mit rendestenssprog – fandme ikke være rigtigt, at brugen af forskningsbevillinger afhænger af forskerens køn.
Vi skriver trods alt 2021!
Hvorfor dette udbrud? I mandags interviewede Science Report direktøren for Nordforsk, Arne Flåøyen, om forskningsbevillinger til kvinder kontra mænd.
Læs også: Kun få kvinder får chancen i international forskning, siger fondsdirektør
Flåøyen var klar i spyttet:
– Oldboys netværk stadig i høj grad er en realitet, sagde han.
Han fortalte videre, at kun 24 procent af Nordforsks bevillinger til danske projekter går til projekter med en kvindelig projektleder. I Finland var tallet små 30 procent, mens næsten 62,5 procent af Nordforsks bevillinger i Norge går til projekter med en kvindelig projektleder.
Kvinder sætter mangfoldige hold
At der er flere mænd end kvinder, der modtager støtte, kan hænge sammen med, at de fleste personer i toppen af dansk forskning er mænd.
– Kvindelige projektledere sammensætter i højere grad end mandlige projektledere teams, som repræsenterer både mænd og kvinder, siger Arne Flåøyen.
Velkommen til de gamle drenges klub
Jeg tvivler oprigtigt på, at størstedelen af de mandlige forskere holder de kvindelige ditto væk fra projekterne med vilje. Men selv ubevidste valg kan få stor betydning, forklarede Arne Flåøyen.
– Problemet er, at vores statistik viser, at mænd i højere grad end kvinder bliver eksponeret for muligheden for at deltage i internationale forskningsprojekter. Grunden til det er, at vores statistik viser, at mænd vælger mænd som partnere i projekterne, hvorimod kvinder sammensætter mere balancerede teams.
Bum! Velkommen til de gamle drenges klub med locker room-snak, måling af tissemænd og “lad-os-holde-de-dumme-kvinder-væk-fra-alle-pengene-og-karrieren”.
Magt går i arv
Magt – og mangel på samme – er en mærkelig ting. For, hvordan opnår man(d) egentlig muligheden for at bestemme over sin egen og andres karriere.
Svaret er komplekst, men måske kan vi kigge i retningen af de to italienske økonomer Guglielmo Barone og Sauro Mocetti, der tilbage i 2016 offentliggjorde et interessant studie.
Barone og Mocetti sammenlignede skatteindbetalinger i Firenze fra 1427 til 2011. Og de kiggede også nærmere på indbetalernes efternavne.
Læs også: Dansk forskning har gavn af diversitet, konkluderer DEA-rapport
På baggrund af studierne foreslog de to økonomer, at de økonomiske midler fra de rigeste Firenze-familier i 1427 var gået i arv over næsten 600 år, så de samme familier stadig var ved muffen i begyndelsen af det 21. århundrede.
Måske medlemmerne af old boys-klubberne også har nedarvet deres uformelle magt i dansk forskning?
Mænd i toppen af dansk forskning
Mandag offentliggjorde Tænketanken DEA rapporten ‘Diversitet i forskning og forskningsfinansiering’. Her kunne DEA blandt andet vise, at der i Danmark er lige mange mandlige og kvindelige universitetsansatte med fuldtidsløn på 300.000 – 400.000 kroner om året. Til sammenligning er der 65 procent mænd og 35 procent kvinder i indkomstgruppen, der tjener mere end 700.000 kroner om året.
Her lander vi en større diskussion om, hvordan vi får flere kvinder i toppen af dansk forskning. Vi lader denne diskussion blive ved, at universiteterne og flere private fonde arbejder på at udligne forskellen.
Læs også: Der mangler kvinder i toppen af dansk forskning, mener Birgitte Nauntofte
Men skal vi tro Arne Flåøyens påstand om usynlige netværk af mandlige forskere, der udfører “if you scratch my back, I’ll scratch your back”, kan universiteternes tiltag være som at slå i en blød edderdunspude. Desværre.
Tiden er inde
De rige florentinere har ladet deres rigdom sive ned gennem generationerne, hvilket har sikret mange tusinder af efterkommere et liv på solsiden.
Tiden er inde til, at dansk forskning for alvor tager hul på opgøret med de skjulte old boys-netværk
Gør det samme sig gældende ved gammelmands-netværket af danske forskere? Lader de også deres privilegier sive videre til andre mandlige forskere, der så – bevidst eller ubevidst – opretter forskningsgrupper med videnskabsmænd, der ligner dem selv?
Måske.
Men tiden er løbet fra den slags.
Tiden er inde til, at mænd og kvinder skal have lige vilkår. Tiden er inde til, at vi kigger på kvalifikationer frem for, om man er født med en tap eller et hul. Tiden er inde til, at dansk forskning for alvor tager hul på opgøret med de skjulte old boys-netværk.
Til gavn for os alle.
