– Der er enormt mange forskere og praktikere, der ligger inde med fantastisk viden på det her område. Så idéen er at få dem samlet, eller starte med at få dem samlet på den her platform, fortæller Sarah Netter, der er Centerleder for CBS Sustainability og CBS Business and Development Studies.
Hun står desuden bag CBS’s nye podcastserie ‘Cirkulær mode’, der vil belyse og skabe dialog inden for cirkulær økonomi.

For dialog er der brug for, når Sustain Report spørger Sarah Netter, der har en ph.d.-grad i deleøkonomi og bæredygtig forbrugeradfærd. Dialogen kan nemlig være vejen dels til at oplyse flere forbrugere, dels til at skabe dialog mellem forskere.
– Hvis vi gerne vil rykke på det her og sætte gang i den cirkulære omstilling, så er vi nødt til at begynde at tale med hinanden, siger hun.
Frustrerende, når videnskabelige artikler ikke bliver læst
Sarah Netter fortæller, at CBS i første omgang havde drøftet andre måder at skabe dialog på, hvor blandt andet netværksmøder var oppe og vende. Men valget faldt på podcasts, fordi den platform giver mulighed for at formidle tungt stof på en mere tilgængelig måde, fortæller hun.
– Der er mange videnskabelige artikler, der går ud på at lyde så komplekse som muligt, siger Sarah Netter, der selv tidligere har arbejdet på fuld tid som forsker, og nu forsker ved siden af jobbet som centerleder.
Hun oplevede desuden frustration over, at meget forskning ikke bliver læst af særligt mange.
– Der er måske ti, der læser din artikel, og det er irriterende, at der ikke er nogen, der rent faktisk bruger forskningen til noget, siger hun og tilføjer, at det derfor var vigtigt for hende, at podcasten blev lavet i et let tilgængeligt sprog.
Læs også: CBS henter ny prorektor fra Aalborg Universitet
Podcastens målgruppe er foruden folk i forsknings- og sustainabilitymiljøet også danskere, der er alment interesserede i forbrug, tøj, bæredygtighed og cirkulær økonomi. Derfor er første emne, som podcasten i de første ti episoder beskæftiger sig med, tøj.
– Tøj er noget alle har et forhold til. Selv hvis du ikke går op i mode, har de fleste taget stilling til det tøj, de går i på den ene eller anden måde. Og de har præferencer til pasform, materialer eller produktionen, siger Sarah Netter.
Podcastforsker: Det giver værdi mens du gør rent
Ifølge podcastforsker og postdoc på Aarhus Universitet, Sigrid Nielsen Saabye, er podcasts et “nørdemedie”, der giver lytteren mulighed for at gå i dybden med et emne, som hun fortalte til Sustain Reports søstermedie Science Report i begyndelsen af august.
– Mange oplever podcastlytning som et optimeringsredskab i hverdagen, hvor man kan kombinere alle de kedelige og trivielle sider af hverdagslivet – at gøre rent, rydde op eller transportere sig til og fra arbejde – med samtidig at give sig selv noget værdifuldt indhold, hvor vi kan blive klogere, overraskede og udvide vores horisont, fortalte Sigrid Nielsen Saabye.
Læs også: Sådan laver du en god forskningspodcast
Ifølge Danmarks Statistik lytter omkring 40 procent af befolkningen til podcasts, hvilket svarer til 1,7 millioner danskere.
Væk fra silotænkning
Men når det kommer til at tænke i løsninger, så mener Sarah Netter, at vejen frem er at samle “kloge hoveder” på en platform som CBS’s podcast. Sarah Netter siger, at podcasten er den første podcast herhjemme, der udelukkende beskæftiger sig med cirkulær økonomi.
– Vi er stadig på et ret spædt stadie, eller et pilotstadie, når det kommer til at omsætte cirkulær økonomi i praksis. Der mangler enormt meget viden, og der mangler enormt meget data, og samtidig er cirkulær økonomi så kompleks en størrelse, der kræver systemisk samarbejde langs hele værdikæden, siger Sarah Netter.
Hun tilføjer:
– Det kræver, at der er rigtigt mange aktører involveret. Og indtil videre er vi bare ikke særligt gode til at tale med hinanden og lytte til hinanden. Vi holder os rigtigt meget inden for vores egne siloer.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
