Alle kan lave fejl. Det gælder selvfølgelig også forskere. Det kan være et fejlbehæftet forsøg eller en kodningsfejl, og det kan man forskeren som regel rette op på, uden det kommer offentligheden eller konkurrenter til kendskab.
Men det bliver straks sværere at håndtere, hvis fejlen indgår i en allerede publiceret videnskabelig artikel. Det er lidt af et skrækscenarie for de fleste forskere, at man med bøjet hoved må gå til bekendelse og tilbagetrække offentliggjorte resultater, som har vist sig ikke at være korrekte.
Men ifølge en undersøgelse, som blev offentliggjort i marts 2017, er der dog ingen skam i at gå til bekendelse.
Godt nok kunne samtlige forskere, som deltog i undersøgelsen, berette om stress og angst, da de var nødsaget til at trække deres resultater tilbage. De fortæller også om vanskeligheder med kommunikationen med de involverede tidsskrifter, og at der var unødige vanskeligheder med proceduren. Men i modsætning til deres forventninger, oplevede ingen af dem, at deres omdømme havde taget skade. I nogle tilfælde snarere at det blev forbedret. De modtog nemlig ros fra de fagfæller, som bedømmer resultaterne, og andre forskere for deres ærlighed.
”Nature Index” har talt med en række forskere, som fortæller, hvad de har lært af deres største videnskabelige fejltagelser. Vi bringer her et uddrag:
Frances Arnold modtog i 2018 Nobelprisen i kemi for sit arbejde med at skabe enzymer med såkaldt styret evolution. Og det skabte en del forundring, da netop hun i januar 2020 måtte trække en artikel i tidsskriftet ”Science” tilbage.
På Twitter skrev hun:
“Jeg er fuldstændig nedtrykt over, at jeg i mit første arbejdsrelaterede twee i 2020 må annoncere, at vi har tilbagetrukket sidste års artikel om enzymsyntese af beta-lactamer. Resultaterne har vist sig ikke ar være reproducerbare”.
Den videnskabelige artikel blev offentliggjort i maj 2019 og beskrev en ny metode til at producere ringe af beta-lactamer, der spiller en nøglerolle i antibiotika. Men hendes egen gruppe ved California Institute of California ikke selv kunne gentage forsøgene med samme resultater, bad hun om tilbagetrækning af artiklen. Hun ville ikke have at nogen spildte deres tid på at reproducere de officielle resultater. Hun fortæller til Nature Index, at hun efterfølgende fik ros for sin ærlighed.
Læs også: Nobelprismodtager hyldes for at trække forskning tilbage.
Frances Arnold har lært, at man skal være ærlig – også når man laver alvorlige fejl.
Diego Forni, ph.d. Ved Institut for Bioinformatik, Lecco, Italien, modtog en alarmerende email blot en måned efter, han havde fået offentliggjort en videnskabelig artikel om to typer herpesvirus i tidsskriftet “Virus Evolution”. En forsker fra USA påpegede, at gensekvenserne, som Fornis gruppe havde anvendt, ganske enkelt var forkerte.
Forni havde hentet genomerne i GenBank, en database der indeholder sekvenser for flere end 300.000 organismer. Han vidste nu, at han straks måtte trække artiklen tilbage, for han var allerede blevet citeret i andre tidsskrifter.
Forni har lært, at man skal handle hurtigt.
Leonhard Schilbach, Max Planck Instituttet for Psykiatri i München, og hans team konkluderede i 2016, at autistiske træk påvirker, hvordan enkeltpersoner træffer beslutninger, men ikke hvordan de læser sociale signaler.
Men da en af Schilbachs studerende opdagede en kodningsfejl, da han forsøgte at gentage forsøget. Resultaterne holdt ikke vand. Artiklen blev trukket tilbage i oktober 2019.
Schilbach fortæller, at tilbagetrækning af en artikel er en vanskelig beslutning for alle forskere, især hvis de har unge medforfattere, som endnu ikke har publiceret mange artikler.
”Videnskab skal handle om at lære nye ting og bedre forstå, hvordan verden fungerer. Det sker ikke, hvis vores analyser er mangelfulde”, siger Schilbach til Nature Index.
Han mener også, at det er vigtigt at se fejl som åbninger for at forbedre sin procedurer, hvad enten det gælder kvalitetskontrol i laboratoriet eller dobbeltkontrol af data med en ekstern forsker inden offentliggørelse.
Schilbach har lært, at man skal omfavne sine fejl, så de kan bidrage til at højne kvaliteten af det videnskabelige arbejde.
