samfund

Nobelprismodtager hyldes for at trække forskning tilbage

Den amerikanske forsker Frances Arnold, der har modtaget Nobelprisen i kemi, har trukket sit seneste studie tilbage. Nu bliver hun hyldet for sin åbenhed og forskningsintegritet

Af - 15. januar 2020

Frances H. Arnold modtager Nobelprisen i kemi i Stockholm d. 10. december 2018. Foto: Nobel Media, Nanaka Adachi.

Det trækker overskrifter i medierne, når en Nobelprismodtager trækker sin forskning tilbage.

Hos både BBC, Forbes og The Guardian har man kunnet læse, at den anerkendte forsker og nobelprismodtager, Frances Arnold, trækker en forskningsartikel tilbage, da studiet, ifølge forskeren selv, ikke er reproducerbart. 

– I mit første arbejdsrelateret tweet for 2020, må jeg nedslået meddele, at vi har trukket sidste års studie af enzymatisk syntese af beta-laktamer tilbage. Arbejdet har ikke være reproducerbart, skriver Frances Arnold på Twitter den 2. januar. 

Det er en af videnskabens grundpiller, at forsøg skal kunne gentages med det samme resultat. At studiet, som Arnold og hendes grupper har publiceret, ikke er reproducerbart – det vil sige, at det ikke kan genskabes af andre forskere – giver derfor et stort troværdighedsproblem, hvorfor forskerne nu har trukket studiet tilbage.  

Som modtager af Nobelprisen i kemi i 2018, er Frances Arnold en af de fremmeste forskere inden for sit felt. Ikke desto mindre skal man kigge langt efter skyggen af kritik for tilbagetrækningen, blandt de mange reaktioner, der er kommet på Frances Arnolds tweet. 

Et tweet, hun også siden har delt med en uforbeholden undskyldning og kortfattet forklaring om, at hun havde “en smule travlt, da det (studiet, red.) blev indsendt, og gjorde ikke mit job ordentligt”. 

En pioner bliver rollemodel
Den amerikanske forsker bliver nu intet mindre end hyldet for sin åbenhed og ærlighed omkring den alvorlige fejl i studiet. 

– At se en nobelmodtager tweete om at trække et studie tilbage viser, hvor vigtigt det er for forskere at være ærlige omkring deres data. For en som mig, der lige er begyndt på et nyt forskningsfelt, er din handling en vigtig lektie, lyder det i en kommentar, der har fået mere end 500 likes. 

I flere af de hundredevis af kommentarer bliver Frances Arnold især rost for sit “mod”, og sin “videnskabelige integritet”. 

FAKTA
Frances H. Arnold er professor ved California Institute of Technology (Caltech), der er et privat forskningsbaseret universitet i Pasadena i staten Californien i USA.

Hun modtog Nobelprisen i kemi i 2018, sammen med forskere fra Harvard og Cambridge,  for sin forskning i enzymer.

Studiet, der nu er trukket tilbage, blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science i maj 2019.

Frances Arnold har knap 28.000 følgende på Twitter.  

Også herhjemme gør det stort indtryk, at en fremtrædende forsker offentligt står ved sit ansvar. 

– En pioner inden for kemi, som Frances Arnold er, har vist sig også at være en rollemodel for integritet og ansvarlighed, mener Mette Galsgaard Malle, ph.d.-studerende på Kemisk Institut på Københavns Universitet: 

– Det, at hun har fået så meget positiv opbakning, viser netop, at de fleste i forskningssamfundet gerne vil have en åben samtale omkring science, tilføjer hun. 

Det kommer derfor heller ikke bag på Mette Galsgaard Malle, at der har været så stor opbakning til Frances Arnolds tilgang: 

– Alle forskere vil gerne bedrive gennemsigtig og ærlig forskning, og det er netop dét, hun er frontfigur for. Hun viser, hvordan man burde bedrive og diskutere forskning. 

Også præsidenten fra Videnskabernes Selskab understreger, at “Frances Arnold har min fulde respekt”:

– Forskning handler om at finde løsninger og blive klogere. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi som forskere tør vise, vi nogle gange tager fejl, for eksempel som det sker her, hvor resultaterne ikke kan reproduceres, siger professor Mogens Høgh Jensen og uddyber;

– Og jo – det kræver noget at sige, man har taget fejl. Når hun som modtager af den fineste forskningspris i verden tør trække en artikel tilbage, er det med til at hylde principperne bag god forskning. Alt, hvad der er med til at skabe god forskning, er værd at respektere.

Læs også: Videnskabernes Selskab: Vi skal have et system, hvor forskere kan begå fejl.

Omvendt kan konsekvensen ved ikke at trække sin forskning tilbage, når det kræves, være meget store, pointerer Mogens Høgh Jensen:

– I forskning står vi i dén grad på skuldrene af de resultater, andre har skabt. Faren for at nogen går ned af en blindgyde, og måske bruger år på noget, der aldrig kan give et resultat, fordi udgangspunktet har været forkert, er alt for store, hvis ikke man gør det, forklarer præsidenten for Videnskabernes Selskab.

Antallet af tilbagetrækninger stiger
Selvom det, ifølge Mogens Høgh Jensen, er “meget usædvanligt, at en nobelprismodtager trækker artikler tilbage”, er tilbagetrækninger generelt ikke et sjældent syn inden for forskning.

Hvert år udgiver ét af verdens største videnskabelige tidsskrifter, Science, omkring 800 forskningsartikler.

Selvom det er nogle af verdens fremmeste og mest banebrydende forskere, der står bag artiklerne i det prestigefyldte tidsskrift, må Science årligt trække et stigende antal forskningsartikler tilbage på grund af fejl.

Det konkluderer et dansk studie, der har undersøgt tilbagetrækningen af artikler over de sidste 35 år.

Det er i stigende grad på grund af videnskabelig uredelig, og ikke på grund af utilsigtede fejl som i Frances Arnolds tilfælde, at forskningsartikler trækkes tilbage. Andelen af tilbagetrækninger, der skyldes utilsigtede fejl, er derimod faldet over perioden.

Det er imidlertid langt fra alle studier, der bliver trukket tilbage med så stor åbenhed som i Frances Arnolds tilfælde, pointerer Mette Galsgaard Malle:

– Mange (artikler, red.) bliver trukket tilbage i stilhed. Derfor er Frances Arnolds tilgang ret usædvanlig, pointerer den ph.d.-studerende, som heller ikke mener, at tilbagetrækningen på længere sigt vil skade Arnolds troværdighed som forsker: 

– Når man begår sådan en fejl, kunne man godt frygte, at det ville skabe mistillid til resten af hendes forskning. Men det tror jeg ikke vil ske nu, hvor hun har valgt at håndtere det ved at være åben og ikke har forsøgt at gemme sine fejl væk, siger Mette Galsgaard Malle.

Et slag for “slow science”?
Det er dog ikke kun i forskersamfundet, Frances Arnold bliver rost for sin tilgang til tilbagetrækningen. 

Den britiske avis The Guardian kalder det for “den bedste måde at undskylde på”, idet Arnold ikke kommer med dårlige undskyldninger, men påtager sig det fulde ansvar. 

– Desværre er der ikke en Nobelpris for glimrende undskyldninger – men professor Frances Arnolds ord bør være et eksempel til efterfølgelse for os alle, skriver avisen. 

Da det er så anerkendt en forsker, der er kommet i centrum, har tilbagetrækningen også sat fokus på “problemerne med publikationsdreven forskning” i netmediet Chemistry World

Tilbagetrækningen handler nemlig mere om et “systemisk problem”, end om Frances Arnold og hendes gruppe, lyder argumentet: 

– Videnskab er ofte forbundet med for meget hastværk af grunde, der er forståelige, men ikke fordelagtige for videnskaben i sig selv, skriver videnskabsskribenten Philip Ball. 

Frances Arnold har da også begrundet sin del af ansvaret med, at hun havde “en smule travlt”, da studiet blev sendt ind til tidsskriftet Science. 

– Med mere end 1500 invitationer siden Prisen (Nobelprisen, red.) i 2018, tager alene det at svare mere tid, end jeg har, uddyber Frances Arnold om sin travlhed i et opfølgende tweet.

Læs også: Nobelprismodtager: Du skal acceptere det ansvar, der følger med æren.

 


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252