I serien ”Derfor blev jeg forsker”, sætter Science Report fokus på nogle af landets mest fremtrædende forskere og undersøger grundene til, at de valgte at gå forskningens vej.
Vi spørger ind til, om de fx har haft en oplevelse, der åbnede deres øjne for et bestemt forskningsfelt, eller om der var et forbillede, der satte et vigtigt aftryk i de formative år.
Serien startede med professor Lone Simonsen, også kendt som ’Corona-Lone’, der fortalte, at hun oprindeligt skulle have været gymnasielærer, inden en konference vendte karriereforløbet på hovedet.
Vi skal også skal høre fra blandt andre kemiforsker og nobelpristager Morten Meldal og leder af Novo Nordisk Fondens kvanteprogram Peter Krogstrup; men i dag gælder det Jens Myrup Pedersen.
Han er til daglig professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet. Her leder han forskergruppen inden for feltet og står i spidsen for Danmarks eneste kandidatuddannelse i cybersikkerhed.
Derudover er han også landstræner for landsholdet i cybersikkerhed, der i september vandt guld ved de europæiske mesterskaber i Wien.
Vild med kombinationen af forskning og undervisning
Hvad var det der gjorde, at du valgte at blive forsker?
– Det er et virkeligt godt spørgsmål! Min kandidatuddannelse var med matematik som hovedfag og datalogi som bifag, og frem mod slutningen af studiet kunne jeg godt se, at mange med den kombination endte som undervisere. Det vidste jeg, at jeg ikke ville være – så da jeg fik mulighed for at læse en “ingeniør-ph.d.” indenfor netværksplanlægning tænkte jeg, at det kunne være et skridt mod at anvende matematikken til noget der kunne bruges i det private erhvervsliv, fortæller han og uddyber:
Læs også: Anja C. Andersen: – Voyagermissionerne styrede mig i retning af stjernerne
– Men i løbet af min ph.d. blev jeg også rigtigt glad for at undervise, og jeg blev fascineret af hvor mange forskellige greb og værktøjer man kan gøre brug af for at skabe spændende og gode læringssituationer. Så da jeg fik muligheden for at fortsætte på universitetet – med spændende forskningsprojekter og friheden til at udvikle god undervisning – sagde jeg ja tak. Skulle jeg sige det helt kort, så er jeg vild med kombinationen af forskning og undervisning!
Hvad er din største glæde ved at arbejde som forsker?
– Jeg synes selvfølgelig, at det er fedt at bidrage til at udvikle teknologier, der gør vores digitale samfund bedre og sikrere. Noget af den forskning vi laver er umiddelbart brugbart, men andre projekter lægger fundamenterne til noget, der måske først kan bruges om nogle år (eller viser at man skal gå en anden vej end vi troede). Og så har jeg altid været glad for friheden til at gå egne veje i min forskning, i alt fald så længe man kan finde sponsorer, der tror på at der kan komme noget godt ud af idéerne, siger han og tilføjer:
– Men jeg tror alligevel mit perspektiv har ændret sig med årene, så det der glæder mig allermest i dag er, når jeg føler, at jeg bidrager til at unge forskere og studerende vokser og kan indfri deres potentialer. Eller når det lykkes at skabe miljøer og fællesskaber, som de unge gerne vil bidrage til og være en del af. Jeg vil også mene, at den største ’impact’ vi har for det samfund der omgiver os er de studerende og unge forskere, der bliver færdige på universitetet og går ud og bruger deres viden alle mulige forskellige steder i samfundet, siger han.
Angriberne prøver altid at skjule sig
Hvad bidrager din forskning konkret til inden for dit felt?
– Oprindeligt fokuserede min forskning primært på analyse af netværkstrafik med henblik på at finde skadelig trafik – f.eks. fra computere, der er inficeret med virus eller på anden måde er under angreb. Det er en svær disciplin, fordi der er rigtigt meget trafik på et computernetværk, og den skadelige trafik vil typisk udgøre en meget lille del. Derudover prøver angriberne jo altid at skjule sig bl.a. ved at camouflere sig som almindelig trafik og på anden måde forsøge at snyde detektions-mekanismerne. Og vi er oppe imod nogle meget dygtigere aktører, siger han og fortsætter:
Læs også: Anders Fomsgaard: – Forskningen trak i mig, da jeg oplevede, hvor mange menneskeliv vacciner kan redde
– Det laver jeg stadigvæk, men efterhånden som vi er blevet en større forskergruppe, kan vi også bidrage til at studere og forstå hvordan hackere arbejder på andre måder, bl.a. ved hjælp af honeypots, der lokker hackere til så vi kan studere hvordan de angriber, og virtuelle sandkasser hvor vi kan eksekvere malware og også her blive klogere på, hvordan det opfører sig. Vi forsøger også at tage høje for teknologiske trends, som f.eks. det stadigt voksende antal enheder der er koblet på internettet, siger han.
Hvilket forskningsarbejde er du stoltest af?
– Det er svært at sige, for jeg synes jeg har lavet adskillige spændende og vigtige projekter med mange dygtige kolleger og studerende. Men måske er jeg allermest stolt af, at jeg selv og en god kollega for lidt over 10 år siden besluttede os for at investere de ganske få midler vi havde i forskningsgruppen i et ph.d.-projekt inden for cybersikkerhed. Projektet handlede om hvordan man kan detektere en bestemt type skadelig netværkstrafik – aktivitet fra botnets – ved hjælp af maskinlæring, forklarer han og konkluderer:
– Vi skabte nogle virkeligt interessante resultater, og banede på den måde også vej for nye samarbejder som er blevet til andre og større projekter siden. Så det lagde i den grad fundamentet for meget af det, vi arbejder med i dag. Jeg er også stolt af at vi blev ved, selvom der dengang var mange der ikke mente, at cybersikkerhed var vigtigt og samfundsrelevant!
