Hvad er det egentlig, vi kan lære af romanen? Hvad kan den fortælle os om verden, som vi ikke kan få fra historiebøger?
De spørgsmål satte Peter Nielsen sig for at besvare i sin nye bog ‘Med fortællingen går jeg i døden’, som netop er udkommet på Informations forlag.
– Romanen er en alternativ historiefortælling. Den ledsager og reflekterer de vigtigste politiske og kulturelle skred, fortæller han.
Begynder efter 2. verdenskrig
Peter Nielsen har en ph.d. i litteraturhistorie og arbejder som litteraturredaktør på Information. Med udgangspunkt i 15 romaner har han undersøgt den rolle, den europæiske roman har spillet i forskellige historiske perioder, særligt relateret til større begivenheder. Og han starter med det vel nok største europæiske traume nogensinde.
– Efter det totale sammenbrud i 1945 lå alle europæiske værdier i ruiner. Hvordan skulle man dog tro på fremtiden, når man kan frembringe sådanne uhyrligheder? Der er min tese, at kun romanen kan hjælpe os med rigtigt at forstå, hvad der skete under holocaust.
Læs også: CPH:DOX klar med årets science-program
Romaner kommer ikke altid til tiden, men de kommer heller ikke for sent. Sådan udtrykker Peter Nielsen sit syn på litteraturen om historiske begivenheder. Nogle ting kan man nemlig først rigtig beskrive lang tid senere.
– De, der overlevede koncentrationslejrene, kunne ikke bare sætte sig ned og beskrive deres oplevelser. Der gik op til 30 år, før det i dybden blev beskrevet i fiktionsform, hvordan det var. Og før det skete, kunne vi andre ikke forstå holocausts natur.
Kun underlagt ét dekret
Det betyder naturligvis ikke, at man ikke via billeder, optagelser, vidneudsagn og meget andet med det samme kan få et indtryk af en begivenhed som den systematiske udslettelse af seks millioner jøder. Men først i den gennemarbejdede roman med det rigtige tidsperspektiv kan man forstå betydningen.
– Vi så eksempelvis først nazismen og udryddelseslejrene som en undtagelsestilstand, en afvigelse i vores kultur. Men der viser en roman som ‘De Skæbnesløse’, som er skrevet af en tidligere fange i Auschwitz, at det var noget, der opstod som en logisk følge af tendenser i vores kultur. Vi skal på afstand af vores egen tid for at forstå den på mere end overfladen, siger Peter Nielsen.
Læs også: Her er årets bedste forskningsbilleder
Peter Nielsen mener ikke, romanen er bedre eller mere vigtig end historiefortællingen. Men de supplerer hinanden, og romanen kan noget helt andet.
– Romanen er kun underlagt ét eneste dekret, og det er i kunstnerisk form altid at skabe noget nyt. Gør den ikke det, har den ikke nogen eksistensberettigelse. Men derudover er det en legeplads. Den kan eksperimentere med, hvad jeg’et kan på en måde, historieskrivningen ikke kan tillade sig.
Pandemien kan vi først forstå om årtier
“Romanen giver os vores liv i hænderne”, står der på bagsiden af Peter Nielsens bog. Den sætter ansigter på historien og fortæller os på en mere vedkommende og nær vis, hvordan læserne skal forstå ikke bare begivenheden, men dens plads i vores kulturelle identitet.
– Fiktionen hjælper os med at bearbejde vores fortid, den er et monument over vores ugerninger og en måde at holde fortiden i live på. Den hjælper os til at lære af fortiden og fortæller os, hvordan vi kan bruge de lektioner i fremtiden, siger Peter Nielsen.
Læs også: “Politikerne giver olie til hjulet, der skriger højest”
Og netop fordi de gode romaner om de store begivenheder i europæisk historie som regel lader vente årtier på sig, ser Peter Nielsen i sin bog ikke meget på værker om nyere hændelser. Men det betyder ikke, at der ikke også findes god samtidskunst, understreger han.
– Selvfølgelig er der meget, der rammer plet med det samme. Ser vi eksempelvis på coronapandemien er der jo allerede produceret masser af god kunst i form af dagbøger, teatermonologer og lignende. Kunsten har jo altid været optaget af et forstå sin egen samtid.
– Men der vil nok gå 20-30 år, før vi rigtig kan forstå, hvad der skete i denne tid. Hvordan pandemien har forandret os. Hvilken effekt, det vil have på os, at vi pludselig mistede vores forbindelse til resten af verden. Hvad det betyder, at ens nærmeste pludselig kan være en trussel på grund af noget usynligt virus. De ting kan vi kun forstå fra en vis afstand, siger Peter Nielsen.
