kultur

“Politikerne giver olie til hjulet, der skriger højest”

Med ny bog vil astrofysikeren Anja C. Andersen åbne for en diskussion af forholdene for dansk forskning.

Af - 11. marts 2021

Astrofysiker Anja C. Andersen har udgivet bogen 'Hvad skal vi med videnskaben?'. Foto: Københavns Universitet.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Danske forskere og videnskabspersoner skal fortælle politikerne og skatteborgerne, hvorfor det giver mening at give penge til forskningen.

Sådan lyder det fra Anja C. Andersen.

– Forskningen kan nemt tabe i konkurrence med andre prioriteringer. Ikke mindst, fordi forskningen er en investering på den helt lange bane, siger hun.

Anja C. Andersen er astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for videnskaben ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Hun har netop udsendt debatbogen ’Hvad skal vi med videnskaben?’, hvor hun giver en state of the union-tale om dansk forskning – det lige fra forskningens grundvilkår over fagfællebedømmelser til funding af videnskaben.

– Bogen handler meget om naturvidenskab, men jeg prøver at argumentere for, at vi har brug for hele forskningsfronten. For vi ved ikke, hvilke forskningsresultater vi har brug for i fremtiden. Derfor håber jeg, at det bliver en bog, der provokerer folk til at tage en snak om, hvad vi vil med forskningen, siger Anja C. Andersen.

Alle forskningsfelter er vigtige

På nuværende tidspunkt er der fra politisk hold meget fokus på forskning i den grønne omstilling, hvilket resulterer i store bevillinger fra både de offentlige midler og fra private fonde.

Anja C. Andersen peger på, at den aktuelle coronapandemi er et godt eksempel på, at alle dele af videnskaben bør prioriteres.

– Lægerne og farmaceuterne har udviklet vaccinerne, men etnografer, sociologer, psykologer og alle mulige andre forskningsfelter har givet deres bud på, hvordan vi bedst muligt kommer gennem krisen, siger Anja C. Andersen.

Læs også: Anja C. Andersen er Danmarks første professor i forskningsformidling

På trods af, at forskning og videnskab under coronakrisen er trådt frem i forreste række med masser af opmærksomhed, følger økonomien ikke nødvendigvis med.

– Som politiker er man som alle andre mennesker: Det hjul, der skriger højest, får olie først. Så hvis normeringerne i vuggestuerne er for lave, eller at der ingen jordemødre eller sygeplejersker er på hospitalerne, så reagerer politikerne. Det er jo konkrete problemstillinger, der er lette at føle på, siger Anja C. Andersen.

Det er nemt for politikerne at spare på forskningen, for der er ingen lig på bordet lige med det samme

Og her kan det blive problematisk:

– Fordi, der bliver sparet på grundforskningen, kommer der ingen grundforskningsresultater. Så går der 20-50 år, og så vil nogle tænke: øv, der savnede vi en løsning.

Svære politiske beslutninger

Anja C. Andersen anerkender, at politikerne kan opleve, at der er kamp om prioriteringerne.

– Jeg kan til enhver tid sagtens forstå, at der skal flere pædagoger i børnehaverne, og der er også blevet skåret for hårdt på sygehusene og folkeskolerne. Samtidig har vi en befolkning, der ikke er indstillet på at betale mere i skat. Men undlader vi som forskere at protestere over færre bevillinger, vil der ikke komme opmærksomhed om forskningens vilkår, siger Anja C. Andersen og tilføjer:

– Det er nemt for politikerne at spare på forskningen, for der er ingen lig på bordet lige med det samme. Og når ligene endelig kommer, kan ingen huske, at det var politikerne, der valgte forskningen fra.

Læs også: Politikerne bør tage mere ansvar for dansk forskning midt i coronakrisen

Anja C. Andersen anerkender, at politikerne har retten – og forpligtelsen – til at træffe svære beslutninger.

– Det er deres pligt at skele til, hvad samfundet har brug for og penge til, så vi ikke bare sidder og forsker i noget, der måske kan bruges om 50 år. Samtidig skal politikerne også sørge for, at de resultater, der blev skabt for 50 år siden, kommer i spil til innovative løsninger på ting, som samfundet har brug for.

Hvordan sikrer vi, at bevillingerne kommer de rigtige steder hen?

– I virkeligheden er jeg så gammeldags, at jeg tror på, at forskerne er bedst til at fordele pengene. De kan genkende en god idé, når de ser den, siger Anja C. Andersen.

Det lyder selvfølgelig lige så enkelt, som det kan blive kaotisk.

– Det er mange ting, vi som forskere ikke er enige om. Nogle forskere er for eksempel glade for, at der bliver givet mange penge til få, så de få superstars virkelig kan sætte noget i gang, siger Anja C. Andersen.

Læs også: Ungt geni udgiver bog om hemmeligheden bag et langt liv

Gennem flere år er enkelte forskere blevet bevilget store millionbeløb til deres forskning. Dermed har forholdsvis få forskere haft mulighed for at hyre mange ph.d.’er i modsætning til andre forskere, der ikke har fået del i de store bevillinger.

– Det er værd at tage diskussionen om, hvorvidt én forsker skal have ti ph.d.er, så alle hans idéer kan flyve, eller om det er bedre, at ti forskere hver har én ph.d.-studerende, siger Anja C. Andersen.

Mindre kontrol, tak

I slutningen af bogen skriver Anja C. Andersen, at videnskabens kompleksitet kan være en udfordring for politikerne. Det til trods har coronapandemien vist, at politikerne lytter til de forskningsbaserede råd fra videnskaben.

– Så kan man jo altid diskutere, om politikerne har fulgt rådene. Men, at de har spurgt videnskaben, er jo en start, siger Anja C. Andersen.

Men forstår den almindelige politiker, hvad forskning og videnskab drejer sig om?

– Mit indtryk er, at de fleste politikere anerkender, at forskning er nødvendigt. Her er det så vigtigt, at forskningen og politikerne går i dialog om rammebetingelserne for forskningen, siger Anja C. Andersen.

Dialogen har over de seneste år resulteret i to ting.

– Vi er gået fra at have mere frihed, hvor forskerne selv bestemte, til mere kontrol af forskningen, siger Anja C. Andersen.

Det er dog ikke kun en sørgelig historie om at blive kigget over skulderen.

– I samme periode er der blevet smidt flere penge i forskningen, siger Anja C. Andersen.

Hun tilføjer, at hun sagtens kan forstå, at politikerne og de forskellige fonde vil vide, at pengene går til det, de er blevet givet til.

Og her kommer det berømte men:

– Penkowa-sagen fik pendulet til at svinge i retningen af så meget kontrol, at vi i dag bruger for meget tid på den. Nu har vi prøvet det et stykke tid, og overordnet set – bortset fra enkelte smuttere – går det godt. Pengene bliver brugt til det, de er blevet givet til.

I stedet ser Anja C. Andersen gerne, at kontrollen bliver ændret til stikprøvekontroller.

– Gør vi det, kan universiteterne komme tilbage og have fokus på at forske og uddanne folk, siger Anja C. Andersen.

’Hvad skal vi med videnskaben?’ udkom 23. februar på Informations Forlag.