Det er efterhånden blevet kutyme blandt danske forskere at kommunikere via sociale medier. Både for at skabe kontakt til samarbejdspartnere, formidle forskning og deltage i samfundsdebatten.
Og så kan kommunikation på sociale medier også skabe den eftertragtede omtale i danske nyhedsmedier, som forskere også bliver bedømt på.
Svend Brinkmann, professor i Psykologi på Aalborg Universitet, indtager igen i år pladsen som nummer 1, men der er flere nye forskere på listen, der fortjener opmærksomhed, fx somalisk-hollandske Sahra Ahmed Koshin.
Hun skriver på en ph.d. om køn og den somaliske diaspora på KU, og er sprunget direkte ind på en 2. plads som en af listens nye navne.
– Som kvinde, muslim og somalier betyder det meget for mig at være på den liste. Det er ikke hver dag, man får sådan en anerkendelse, skriver hun i en mail til Science Report (red. oversættelse).
Hvordan kan en ukendt forsker gå direkte ind på 2. pladsen?
Listen er lavet af Mike Young og viser de 100 mest populære danske forskere på Twitter og LinkedIn. Den er lavet ud fra Twili indekset – et indeks han selv har skabt, og som bl.a. rangerer forskere ud fra antallet af følgere og graden af aktivitet og engagement.
Han startede i 2019 med at lave en liste over forskere i københavnsområdet og udvidede det derefter til hele Danmark. I år har han også lavet lister for Sverige og Norge, og til næste år kommer der også en om de mest populære forskere i Finland.
Læs også: Bliv en god ”tweeter” og få større impact som forsker
Men hvordan kan en ung, ukendt forsker bare hoppe ind på 2. pladsen uden overhovedet at have været rangeret de andre år? Det kan der ifølge Mike Young være flere grunde til.
– Det kan fx handle om, at forskeren lige er flyttet til Danmark i forbindelse med et forskningsprojekt, eller at vedkommende har fået rigtig mange følgere meget hurtigt, siger Mike Young.
Og det virker til, at Sahra Ahmed Koshin indtog på listen netop skyldes, at hun sidste år begyndte at læse en ph.d. på KU, og derfor bor i Danmark i perioder.
Hun skriver til Science Report, at hun både bruger sociale medier som forsker og som aktivist – hun er nemlig initiativtager til Somalia Gender Hub.
– Jeg bruger sociale medier til at skabe opmærksomhed om min karriere, og til at skabe synlighed og bevidsthed om de ting, jeg brænder for, såsom kønsspørgsmål i Somalia, somaliske kvinders empowerment gennem uddannelse, og helt generelt som inspiration til at drømme og sigte højere.
Twili indekset er ikke fejlfri
Mike Young arbejder til daglig som selvstændig konsulent og kursusleder for universiteter. Han er uddannet i idehistorie og har også en fortid som journalist bl.a. på Uniavisen, dengang det hed University Post.
Hvis en forsker mangler på listen, kan det også være, at Mike Young simpelthen ikke har fundet forskeren. Han fortæller, at listen ikke er 100 procent fejlfri. Han kan have misset nogle forskere i udarbejdningen af den.
– Indekset er ikke 100 procent fejlfri, men det gode er, at forskere selv kan putte deres tal ind i formlen, og hvis de skulle have være på listen, ringer de som regel og siger det. Hvis de har ret, retter jeg det efter listens Beta-release. Men i år var det danske indeks 100 procent fejlfri, så jeg har ikke fået nogle henvendelser. Listen og indekset bliver altså mere og mere kvalitetssikker for hvert år, siger han, og uddyber.
– Men jeg opfordrer altid folk til at skrive, hvis de mener, at der mangler nogle – for det her er en community-ting. Det startede som et hobbyprojekt og er det sådan set stadig, men der er efterhånden mange, der interesserer sig for listen, og det gør også, at den bliver mere kvalitetssikker for hvert år.
Et opgør med Kardashian Index
Det var Kardashian Index, der var motivationen for at lave Twili indekset, fortæller Mike Young. Han syntes nemlig ikke, at det var en fair måde at rangere forskere på sociale medier.
Kardashian Index gjorde grin med, at forskere kunne have mange følgere på sociale medier og samtidig have et lavt H-index – det index der indikerer, hvor ofte en forskers artikler er blevet citeret.
Læs også: Danmark har for lidt videnskabsformidling på sociale medier
Men det kan jo aldrig være dårligt, at en forsker har mange følgere på sociale medier, mener Mike Young.
– Det er en positiv tilkendegivelse, når folk vælger at følge en forsker, og der er en positiv korrelation mellem populariteten på sociale medier og antallet af citationer. Men indekset er også en indirekte markør for, hvor gode forskere er til at netværke og til at integrere sociale medier i deres forskning. Og så er det også positivt, at indekset fremhæver nogle typer af forskere, der ikke er anerkendt eller får taletid i de traditionelle medier, siger han.
Twili indeksets funktion i danske forskningsmiljøer
Listen fra i år indeholder rigtig nok forskere, der næsten aldrig bliver interviewet i de danske medier om deres forskningsfelter.
Og det er her, sociale medier bliver interessante, fortæller Mike Young.
De opfylder et behov der altid har været der – nemlig at man kan hoppe ud af sin sociale eller faglige boble, og kommunikere én-til-én med et menneske på den anden side af jorden.
Det behov har de traditionelle medier aldrig opfyldt.
– Det er derfor, at et medie som fx Twitter bliver så vigtigt for forskere – for pludselig kan de komme i kontakt med fagfæller på den anden side af jorden, som de ellers aldrig ville have mødt. Derfor har Twili-indekset en funktion i det danske forskningsmiljø, for det er en måde, hvorpå man indirekte skaber opmærksomhed om de forskere, der formidler på en anden måde, end de forskere der gør sig i de traditionelle medier, siger han.
Læs også: Twitter hiver forskere ud af elfenbenstårnet
Den pointe underbygger Sahra Ahmed Koshin; hun bruger også sociale medier til at netværke.
– Jeg bruger også sociale medier til at forbinde mig med mennesker på tværs af geografiske skel. Teknologi er fantastisk. Der er mennesker, jeg har mødt på sociale medier, og har arbejdet med i årevis, som jeg aldrig har mødt, skriver hun til Science Report, og tilføjer, at hun også har tænkt sig at bruge Twili indekset til at finde nye samarbejdspartnere.
Her er de 10 mest populære forskere på LinkedIn og Twitter i 2022:
1. Svend Brinkmann – AAU
Professor, Psykologi. Twitter-følgere: 48,932 LinkedIn-følgere: 38,045 TwiLi index: 21.48
2. Sahra Ahmed Koshin – KU
PhD-kandidat, ekspert i køn & somalisk diaspora og stifter @SomGenderHub, Twitter-følgere: 29,160 LinkedIn-følgere: 27,855 TwiLi index: 19.85
3. Alf Rehn – SDU
Professor i innovation, design og ledelse. Twitter-følgere: 64,294 LinkedIn-følgere: 10,459 TwiLi index: 19.33
4. Alireza Dolatshahi-Pirouz – DTU
Assoc. Professor ved DTU Health og CTO og medstifter af OuroBionics. Twitter-følgere: 9,897 LinkedI-følgere: 31,560 TwiLi index: 17.98
5. Bent Flyvbjerg – ITU
Professor ved Oxford Universitet og ITU. Twitter-følgere: 8,468 LinkedIn-følgere: 24,145 TwiLi index: 17.22
6. Christine Stabell Benn – SDU
Professor, Global Health, SDU. Twitter-følgere: 16,851 LinkedIn-følgere: 11,770 TwiLi index: 17.21
7. Lars Christensen – CBS
Research associate (Økonomi) ved CBS, m.m. Twitter-følgere: 15,733 LinkedIn-følgere: 9,891 TwiLi index: 16.77
8. Finn Tarp – KU
Prof. ved Økonomisk Institut, KU. Twitter-følgere: 26,961 LinkedIn-følgere: 3,466 TwiLi index: 15.69
9. James Rogers – SDU
Associate prof. ved Institut for Statskundskab, SDU. Twitter-følgere: 13,444 LinkedIn-følgere: 4,399 TwiLi index: 15.04
10. Peter Nedergaard – KU
Prof. ved Institut for Statskundskab, KU. Twitter-følgere: 2,193 LinkedIn-følgere: 29,301 TwiLi index: 14.9
Se listen over de 100 mest populære forskere på Twitter og LinkedIn her.
