samfund

Bliv en god ”tweeter” og få større impact som forsker

Formidling, funding – eller måske endda dit nye job. Sådan bruger du sociale medier til at øge din impact.

Af - 17. september 2021

Kan man forbedre sine funding-chancer på sociale medier? Foto: iStock

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Der var engang, hvor aviserne og tv-kanalerne herskede over mediebilledet.

I dag er de sociale medier blevet en dominerende informationskanal – både i forhold til formidling, men også i forhold til den forskningsmæssige praksis.

– LinkedIn og Twitter er et effektivt værktøj til at formidle forskning, udbygge dit netværk og til at teste og forfine dine ideer og metoder. Bruger du LinkedIn og Twitter rigtigt, kan det øge din impact som forsker, siger Mike Young, der blandt andet rådgiver og underviser forskere i, hvordan de kan bruge og kommunikere på sociale medier.

Studie: SoMe kan have stort betydning

Ifølge et studie fra The Society of Thoracic Surgeons, som blev publiceret i foreningens tidsskrift sidste år, kan det faktisk have ganske stor betydning at dele sin forskning på sociale medier.

Studiet viste, at antallet af citationer i andre forskeres publikationer på sundhedsområdet steg signifikant, hvis man delte sin forskningsartikel på Twitter.

– Det kan godt betale sig at bruge sociale medier til at skabe opmærksomhed omkring sin forskning. Men det er ikke kun for at skabe opmærksomhed omkring sin egen forskning, siger Mike Young.

Læs også: Svend Brinkmann er på listen – er du?

Netop citationer er noget af det, forskere bliver målt på – og det har også betydning for fondene, når de udvælger kandidater til at modtage forskningsbevillinger. Så hvad betyder synlighed på sociale medier egentlig for forskeres mulighed for at få funding?

Fond: Synlighed er vigtigt

Hos Novo Nordisk Fonden er synlighed ifølge kommunikationschef Steffen Lüders ikke noget, de har fokus på i forhold til uddeling af bevillinger. Men han mener, at det er vigtigt, at forskere er aktive på sociale medier.

– Alle dem, der får bevillinger hos os, skal også skrive under på en bevillingsaftale. Men der står ikke noget specifikt om forskernes synlighed, og der er ikke krav til, at de er aktive på sociale medier eller i medierne generelt, siger han.

– Når det så er sagt, så synes jeg, det er rigtig vigtigt, at der bliver skabt opmærksomhed omkring det, forskere laver, og at forskningen bliver formidlet ud til den brede offentlighed. Så vi håber da, det bliver mere og mere udbredt, at forskere er aktive på sociale medier og deler deres forskningsresultater, fortsætter han.

Læs også: Forskere skal bruge sociale medier varsomt

Derfor støtter fonden også pt. to projekter hos henholdsvis Videnskabernes Selskab og Forlaget Information, som handler om netop forskningsformidling, herunder på sociale medier. De formidler også selv ny viden fra de forskere og projektere, de støtter, på deres eget site, Science News.  

Betyder det noget for jer, når I udvælger, hvilke forskere der skal have støtte, om de er synlige i medierne, herunder på sociale medier?

– Den proces, der er omkring vores bevillinger, foregår i udvalg, hvor andre forskere vurderer kvaliteten af ansøgningerne og ansøgerne. Her er det altså ikke med i betragtningen, om de er respekteret i offentligheden og optræder i medierne. Faktisk har vi slet ikke så mange forskere herhjemme, som på den måde er meget synlige i det brede mediebillede, siger Steffen Lüders.

Så det er altså ikke sådan, at de mediedarlings, der er inden for forskning, kan snuppe alle pengene?

– Haha, nej! Så ville det godt nok være svært for os, for der er slet ikke så mange af dem.

Skaber Twitter flere citationer?

En undersøgelse udført af The Society of Thoracic Surgeons, som blev publiceret i foreningens tidsskrift i 2020 viser, at hvis en forskningsartikel blev delt på Twitter, var der en signifikant forøgelse af antallet af citationer i andre artikler på sundhedsområdet.

Undersøgelsen hedder ’Does Tweeting Improve Citations? One-Year Results From the TSSMN Prospective Randomized Trial’, og der var efterfølgende en debat efterfølgende af resultaterne – herunder på The Society for Scholarly Publishings site The Scholarly Kitchen, og der er en fortløbende debat om, hvor stor effekt det har at tweete.

Forpligtigelse til at formidle

Hos Danmarks Frie Forskningsfond oplyser de til Science Report, at fonden ifølge ’Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond’ kap. 4 stk. 4 skal ”bidrage til at styrke formidlingen af forskningsresultater.”

– Denne forpligtelse informerer vi vores bevillingshavere om, når de modtager støtte fra DFF. Det betyder, at fonden til sine bevillingshavere understreger, at Danmarks Frie Forskningsfond lægger vægt på, at den fondsstøttede frie forskning bliver synlig i samfundet, og at resultaterne af forskningsaktiviteterne er offentligt tilgængelige, skriver fonden i en mail.

Læs også: Forskning bør handle om at skabe værdi for den grønne omstilling

Derudover følger der med en bevilling også en forpligtelse til, at forskerne ”formidler om projektet og af de opnåede resultater – også ud over videnskabelig publicering”.

Ifølge Steffen Lüders oplever en del forskere, at det er svært at trænge igennem til de klassiske medier. Skal forskere derfor have sin fondsstøttede forskning bredt yderligere ud, kan sociale medier være en effektiv kanal, når man efterfølgende skal afrapportere om sin formidling.

Også et arbejdsredskab for fondene

Mike Young peger på tre niveauer, hvor forskere kan få stor gavn af at bruge sociale medier som LinkedIn og Twitter: Formidling, netværk og faglig sparring.

Der, hvor det begynder at blive rigtig givtigt for forskere, er ifølge Mike Young, når forskerne bevæger sig videre fra formidling og op til de næste niveauer.

– LinkedIn og Twitter er gode værktøjer til at udbygge sit netværk. Det giver mulighed for at finde og knytte forbindelse til mennesker, du ikke kender på forhånd, som interesserer sig for det samme som dig, siger han.  

Læs også: Anja C. Andersen er Danmarks første professor i forskningsformidling

Og det er ikke kun andre forskere, der er derude i det digitale netværk. Også fondene, virksomhederne, investorerne – eller måske din kommende arbejdsgiver – kigger med.

– Hvis du for eksempel forsker i lægemidler, vil du opdage, at også de ansatte i styrelser, virksomheder, fonde og så videre er på LinkedIn. Så kan du lige pludselig danne netværk ikke kun inden for lægemiddelforskningen, men også i alle de områder, der støder op til, siger Mike Young, der hvert år laver det såkaldte TwiLi-indeks, som måler forskeres impact på sociale medier.   

Steffen Lüders stemmer i:

– Jeg vil til enhver tid råde en forsker til at være aktive på sociale medier, især LinkedIn, men det kan også være Facebook og Twitter, siger han og påpeger, at de også selv bruger sociale medier aktivt hos Novo Nordisk Fonden.  

– Det er også et arbejdsredskab for os. Vi er måske i berøring med 20 forskellige områder, og vi kan ikke komme ud til alle de målgrupper via traditionelle medier. Men vi kan nå dem via de sociale og digitale medier. Det er vores vigtigste redskab for at komme ud, siger han.  

Hvorvidt aktivitet på sociale medier rent faktisk øger en forskers mulighed for at tiltrække flere penge til hans eller hendes forskning, er der ifølge Steffen Lüders og Mike Young ikke et klart svar på. Men at synlighed er en god ting, er de i hvert fald meget enige om.

Det tredje niveau

Oppe på det Mike Young kalder det tredje niveau, er de sociale medier en fuldt integreret del af forskerens praksis, hvor man kan bruge for eksempel Twitter til det, man på engelsk kalder ideation; ideudvikling.

– Det er et redskab til at teste forskellige ideer blandt ens forskningsfæller. Det kan for eksempel være, at man spørger, om programmeringssproget ‘R’ kan bruges til at finde ud af, om nogle bestemt data passer sammen. Så er der måske en, der svarer: “Ja, men du kan også bruge det”.

– På den måde kan man både kan se, om ens egne ideer har gang på jord, og bruge andres ideer til at forfine sine egne ideer.

Læs også: Digitale værktøjer i forskning: – Vi bør tale om de etiske hensyn    

Det svarer altså lidt til, at man spørger sin kollega på den anden side af skrivebordet – det foregår bare oppe i den globale, digitale forskningssky.

– Og man skal huske, at jo bedre, man bliver til niveau 3, desto mere forbedrer det niveau 2. Og jo bedre, du bliver til niveau 2, des mere bliver dit niveau 1 forbedret, påpeger Mike Young.

Jo mere, du bruger de sociale medier til at idégenerere og sparre, desto flere lægger mærke til dig – også dem, du ikke selv er i netværk med, men som er i netværk med dem, du sparer med.

Så begynder de måske at følge dig, og dermed har du udvidet dit netværk. Og når du har flere følgere og et større netværk, når du også ud til flere og får dermed et større ”publikum” til din forskningsgerning.

Det vigtigste er, ifølge Mike Young, at man er villig til at dele ud af sin viden og aktivt deltage i det sociale netværk, som LinkedIn og Twitter er.

– Der er ikke nogle lette tricks. Det handler ikke bare om at poste en artikel om sin forskning. Du skal aktivt fortælle folk, hvad du er nysgerrig på og spørge ind til det, de arbejder på.  

Skemalæg din SoMe-tid

Sociale medier er i forvejen notoriske tidsrøvere, og i en travl hverdag med forskning, undervisning, peer reviews, fondsansøgninger og artikelskrivning kunne man godt komme til at tabe pusten lidt over også at skulle retweete og kommentere diverse opslag i tide og utide.  

Læs også: Sig nej – uden at sætte karrieren over styr

Derfor anbefaler Mike Young, at man skemalægger sin SoMe-tid. Selv bruger han en halv time om morgen og en halv time senere på dage, men en halv time to gange om ugen kan også gøre det.

– Det er også rigtig godt at have formuleret for sig selv, hvad man vil bruge Twitter og LinkedIn til. Lav et koncept for din tilstedeværelse på social medier, hvor du tænker over, hvordan det skal virke, hvordan din tone skal være og så videre. Tænk på det som et strategisk værktøj.

Tre tricks til at få mere opmærksomhed på sociale medier

1. Det ord, der står efter dit navn på LinkedIn, er det, der bliver set mest, når du er aktiv på platformen. Lad være med at skrive din titel her – skriv, hvad du arbejder med. Det er vigtigere, at folk kan se, at du arbejder med for eksempel immunologi, end at du er professor.

2. Hvis du er aktiv på LinkedIn, så sørg for, at du også har en Twitter-konto. Når folk googler dit navn, forøger det din troværdighed, hvis du også har en Twitter-konto med billede på og en udfyldt profil. Det figurer også højt på Google-søgninger, så det er en god ide at tillade Twitter at tilføje din lokation og tilføje din arbejdsplads’ Twitter konto i profilen – det er typisk det, folk googler. Og sørg for, at det navn, du har på din Twitter-konto, rent faktisk er dit navn.

3. Hvis du poster noget på LinkedIn eller Twitter, så sørg altid for at poste linket til der, hvor du har fået info fra og ‘tag’ gerne personen, så han eller hun bliver opmærksomme på, at du deler noget af deres.

Kilde: Mike Young

Tags:

Science Report