Til november åbner Statens Naturhistoriske Museum for anden gang dørene til udstillingen ‘Wildlife Photographer of the Year’.
Her vil 100 billeder af dyreliv og natur, taget af de bedste naturfotografer i verden, blive stillet til skue i museets højloftede lokaler.
– Det er den største naturfotoudstilling i verden, der startede for snart 60 år siden og organiseres af Det Naturhistoriske Museum i London, hvor det har været en kæmpe publikumssucces. Vi ville også gerne give et dansk publikum mulighed for at opleve de her helt utrolige fotografier, siger direktør for Naturhistorisk Museum, Peter C. Kjærgaard, til Science Report.
Læs også: Festival sætter computerspil og blodige biograffilm i et videnskabeligt lys
Samtidig er det en mulighed for at eksperimentere med nye udstillingsformater op til åbningen af det nye naturhistoriske museum, som skal stå færdig i 2024.

– Vi vil gerne undersøge, hvad publikum reagerer positivt på. Kan vi gøre noget, for at få flere ind på museet – også dem, der ikke normalt går på museer? Der kan de her naturfotos noget helt særligt, siger Peter C. Kjærgaard.
Skaber rum eftertanke
De udstillede naturfotografier giver mulighed for fordybelse. En fordybelse, der ikke opstår, når man sidder og bladrer billederne igennem på sin egen skærm derhjemme, påpeger museumsdirektøren. Dermed opstår ifølge ham et rum, hvor vi kan reflektere over, hvad det er, vi gør ved vores planet.
– Vi er alle sammen klar over den utroligt destruktive effekt, vi som mennesker har på klodens liv. Det er et tema, som er styrket i den her fotoudstilling, og i årets udstilling bliver understreget i endnu højere grad, siger Peter C. Kjærgaard.

Han fortsætter:
– Sidste år så vi, at det startede en hel masse god debat om vores natur. Det blev et fælles rum for at tage den her meget vigtige diskussion om menneskets plads i naturen plads i naturen.
Den sjette masseudryddelse
Ifølge Peter C. Kjærgaard spiller fotografierne også sammen med museets “ægte genstande” i den store fortælling om vores natur i dag og i et historisk perspektiv.
– Vores “ægte genstande”, for eksempel dinosaurfossilerne, fortæller historier om en natur, der ikke længere findes. Et fotografi er naturligvis noget helt andet, men det kan fastfryse den levende natur, som vi ser omkring os lige nu. Et foto giver os i bogstaveligste forstand indblik i, hvordan livet på jorden ser ud lige nu, siger han.
Læs også: Museum i 3D: Ny professor skal digitalisere dinoskeletter, sommerfugle og sten

Dinosaurknoglerne viser den natur, der forsvandt, da en meteorit for 66 millioner år siden ramte jorden og resulterede i en stor massedød, hvor størstedelen af jordkloden arter uddøde.
– I dag står vi over for den sjette store massedød i jorden historie, hvor arter forsvinder med større hastighed end for 66 millioner år siden. Fossilerne illustrerer ret tydeligt, hvor galt det kan gå.
Han fortsætter:

– Vi står i en krisesituation, og det er vi nødt til at tage alvorligt. Så med fotoudstillingen vil vi også gerne skabe et rum, der får publikum til at reflektere over menneskets destruktive adfærd, så det ikke går lige så galt for os, som for dinosaurerne. Vi håber, at udstillingen kan være med til at inspirere folk til at handle anderledes.
‘Wildlife Photographer of the Year’ har eksisteret siden 1965, hvor den blev startet af BBC Wildlife Magazine. I 1984 overtog Natural History Museum i London og skabte konkurrencen og udstillingen, som den er i dag.
Den er gennem årene blevet den førende konkurrence for naturfotografer og bliver kaldt “naturfotografiets svar på en Oscar”.
Udstillingen åbner på Statens Naturhistoriske Museum 19. november og løber frem til maj 2022.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
