En adelig engelsk kvinde, en ko ved navnet Blossom, Det Osmanniske Rige, en heldig malkepige, en bonde, syge høns og rådne blommer – alt sammen hjulpet på vej af en række videnskabsmænd fra nær og fjern – er årsagen til, vi i dag kan gå hen til den nærmeste nedlagte skole eller idrætshal og få en vaccination mod corona. Og den er faktisk god nok.
Det hele begyndte med virussygdommen kopper, hvor koen, som vi kender den fra de danske græsmarker, kom til hjælp. Ja, hvem havde gættet, at ordet vaccine kommer af det latinske ord ‘vacca’, som rent faktisk betyder ko?
Hele den farverige historie om køer og kopper fortælles levende i Johan Olsens bog ’Et prik, der ændrede verden’, som netop er udkommet på Politikens Forlag. En af de farverige børnebøger, som alene på grund af indpakningen vil få en plads på børnenes ønskeseddel til jul.
En børnebog?
Tror Johan Olsen, at han har skrevet en børnebog, tager han dog gruelig fejl. Med ord som evolution, inficerer, immunsystemet, petriskål, encellede organismer, kolera og ja B-cellers proteinmolekyler, ribonukleaser og krystallografi – må de fleste i børnehøjde være stået af.

Og det er faktisk, hvad enten børnene har en alder, hvor far og mor læser højt, eller når de nærmer sig teenageårene. Johan Olsen har ganske enkelt glemt at sætte sig til rette i Tripp Trapp-højstolen og ta’ børneskeen i hånden, inden han satte sig til tasterne. Det betyder, han rammer ved siden af, og børnene allerede kapitulerer, inden de kommer igennem første kapitel.
Når det så er sagt, så har Johan Olsen min dybeste medfølelse. Han har nemlig kastet sig ud i lidt af en umulig formidlingsopgave. For én ting er at formidle videnskab til alle os voksne, så vi forstår. Noget andet er at formidle videnskab i børnehøjde, så børnene forstår, men også er i stand til at reflektere, sortere og bruge den viden de tager ind.
Læs også: Den er lidt for svær at forstå, far
Men er bogen egentlig tænkt som en børnebog? Jeg er i tvivl. For ud over, at jeg møder en del videnskabssprog i bogen, som jo egner sig mere til kontoret end børneværelset, løfter Johan Olsen også pegefingeren flere gange med små sådan lidt propagandalignende afsnit, der handler om vigtigheden af at lade sig vaccinere.
Det er vel mere en dundertale rettet mod børnenes forældre end mod børnene selv? Og så kunne jeg ikke lade være med at bemærke den lille sætning gemt under en illustration, som lyder: “Hvis du er læge og læser det her og får ‘gode’ ideer…”. Eftersom det tager det meste af et årti at blive læge, tænker jeg ikke, at børnene er der endnu. Men lad nu den ligge …
Visuelt lækker
Og nu, hvor vi er ved det med, om Johan Olsen har skrevet en bog for børn eller voksne, er der også noget med bogens visuelle del. Jeg bliver personligt kun glad af Thomas Hjorthaabs skønne tegninger, og hvor kunne jeg dog ønske mig nogle flere af dem. De taler til børnene, og understreger teksten på smukkeste vis.
Derfor kan jeg kun undre mig over, hvad et gammelt foto af Niels Steensen (dansk videnskabsmand, 1. januar 1638 – 25. november 1686) laver ved siden af en fantasifuld helsides illustration fra Hjortshaabs kreative hånd. Eller, hvorfor der skal sættes et foto ind af den formodede ko Blossom ved siden af en illustration, som både er sød, sjov og sætter gang i fantasien?
Læs også: 15 russere, én iderig kvinde og millioner af coronasmittede fik Johan Olsen til tasterne
Men er du i stand til at se bort fra de her måske få men betydelige formidlingsmæssige brølere, og nærmer dit barn sig voksenalderen (eller har du selv lyst til at blive klogere), så står du faktisk med en god bog i hånden. For lige nu er det en god ide, at vi alle ved bare et my mere om vacciner, end vi måske gjorde før corona gjorde sit indtog.
Og bogen er både letlæselig – altså for voksne – den er struktureret, informerende, og den kommer omkring de emner, den skal, for at give en forståelse af, hvad vacciner er, og hvorfor det er vigtigt, at vi alle forholder os til dem.
En personlig kommentar
Og til slut en personlig kommentar til Johan Olsen. Du er forsker, og du ved, hvordan du formidler videnskabeligt. Med din erfaring ved du også, hvordan det videnskabelige sprog indimellem skal oversættes, så endnu flere forstår de vigtige videnskabelige pointer.
Men i denne bog er du endnu ikke der, hvor du oversætter i børnehøjde. Og spørgsmålet er også, om du overhovedet skal det? I stedet kan du overveje, om du er bedre tjent med at formidle til et mere ungt eller voksent publikum. Jeg tænker faktisk, at bogen her vil sidde lige i skabet og være med til at bringe endnu mere velfortjent stjernestøv til dine skuldre.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
