15 russere, én iderig kvinde og millioner af coronasmittede fik Johan Olsen til tasterne

”Tak til Daisy for ideen”, står der bagerst i forsker, forfatter og forsanger i Magtens Korridorer, Johan Olsens nye bog, ’Et prik, der ændrede verden’.

Daisy er hans kone, og det var hende, der gav ham ideen til at skrive en bog til børn om vacciner.  

– Jeg gik rundt derhjemme og sagde til Daisy, min kone: Ih, jeg glæder mig til at gå i gang med den næste bog – jeg ved bare ikke, hvad den skal handle om. Hun sagde: Du skal da skrive en bog om vacciner, fortæller Johan Olsen, da undertegnede møder ham på SBiNLab i Biocentret på Københavns Universitet.   

Han faldt straks for ideen og kom i tanke om et billede, han havde set for mange år siden på Louis Pasteur-museet i Paris.

– Her hang der et billede af 15 russere, som var kommet fra den russiske by Smolensk. De havde rejst 2.500 kilometer derfra til Paris, fordi de alle sammen var blevet bidt af ulve med rabies, og de havde hørt, at Pasteur kunne ”kurere” rabies, siger Johan Olsen.

– Det kunne han ikke, fortsætter han.

Men rabies er meget lang tid om at komme fra såret og til hjernen, forklarer Johan Olsen, og Pasteurs vaccine kan booste immunsystemet tilstrækkeligt meget til, at det kan stoppe sygdommen.

Læs også: Selv “røvsyg” dansk natur kan føre til nye erkendelser

Pasteurs vaccine var den første attenuerede vaccine, som det hedder, når man tager det rigtige virus (eller bakterie) og ”ødelægger den tilstrækkeligt, til den er død – men ikke så meget, så immunsystemet ikke kan kende den”, som Johan Olsen forklarer det.

Det er den type vacciner, vi bruger i dag – bortset fra den nye mRNA-metode, som vi kender fra coronavaccinerne.

Fra sund skepsis til bims i bærret

De 15 russere fik alle sammen rabies-vacciner og kun én af dem døde.

– Historien med russerne var virkelig én, jeg fik kuldegysninger over. Også når man tænker på den skepsis, der er over for vacciner i dag i nogle kredse. Den er meget naturlig og har altid været der, siger Johan Olsen.

Faktisk har anti-vaccinationsbevægelser eksisteret, lige siden Edward Jenner i slutningen af 1700-tallet opfandt verdens første vaccine ved hjælp af snask fra kokopper. Og man skal da også være skeptisk, mener Johan Olsen. Til en vis grænse.

Han har ikke været aktiv i debatten om vaccinationer, som har rullet det seneste halvandet års tid på grund af coronavaccinerne. Til sidst i bogen skriver han dog, at der er ”nogle derude, der vil gøre alt − også lyve − for at bekæmpe vaccinationer”. Han fortsætter, at ”der er altid nogle tosser, og verden ville være fattigere uden tosser”, men at det er et problem, hvis der er mange, der ikke lader sig vaccinere. ”Så kommer de store, farlige epidemier tilbage – epidemier, der er langt værre end Covid-19”, skriver han.

– Når anti-vaxx stopper med at være en skepsis over for medicin og går over i, at du får sprøjtet mikrochips ind, så synes jeg, det er tosset. Det er så kontrafaktuelt, som det kan være. Det er ligesom folk, der gør et stort nummer ud af, at jorden er flad, siger Johan Olsen.

Han fortsætter:

– Hvis man som voksen reelt tror, at der er monstre nede under sengen, så er man altså bims i bærret. Hvis man tror det som barn, så er man bare et barn, der er i gang med at lære om, hvordan verden hænger sammen.  

Viden – en vaccine mod dumhed

Netop det med at lære børn, hvordan verden hænger sammen, er hele pointen med Johan Olsens nye bog. Og de fire andre videnskabsformidlende bøger til børn, han har skrevet.

– Jo bredere ens horisont er, og jo mere du ved om, hvordan verden hænger sammen – om det så er sociologisk, æstetisk eller naturvidenskabelig viden – jo smukkere bliver dit liv. Og det gør det altså også sværere at tage røven på dig, siger han.

Han husker selv, hvordan han gik og var bange for den kolde krig som ung.

– Vi gik jo rundt med en reel angst for, at der var nogle, der ville detonere en atombombe. Vi var virkelig, virkelig bange, siger han og fortsætter:

– Hele det storpolitiske spil var meget svært at forstå. Men jeg kan huske, at da jeg fik det forklaret, så hjalp det rigtig meget, for så kunne jeg godt se, hvorfor man ikke bare lige smed sådan en bombe.

Læs også: Johan Olsen: Sandheden? Det er sådan noget, diktatorer og præster påstår, de har

På samme måde er der mange børn og unge, der efter coronapandemien har fået en masse information og oplevelser, og han håber, at hans bog kan hjælpe dem til at være mindre bange.

– Det er vigtigt, at de i det mindste bliver informeret på et videnskabeligt grundlag. Så må de gå ud og tage deres beslutning senere som voksne mennesker – men forhåbentlig som mindre bange voksne mennesker, siger han.

Han understreger:

– Jo tidligere, man lærer om, hvordan verden hænger sammen, jo bedre. Viden er en rigtig god vaccine mod dumhed.

Hvordan vi så handler på den viden, er vores eget valg, tilføjer han dog:

– Jeg ryger jo for eksempel cigaretter. Det gør jeg på et meget velinformeret grundlag. Jeg er godt klar over, at det indebærer en stor risiko og er usundt, men jeg vælger som voksen at gøre det. Hvis der er nogle, der læser den her bog og bagefter stadig vælger ikke at lade sig vaccinere, så må man respektere det. Det er dit valg. Man skal have lov til at bestemme over sin egen krop. Men derfor er det vigtigt, at dialog og information gør det muligt for folk at vælge på et informeret grundlag.

’Det er bare svært’

Johan Olsen forsker til daglig i proteiners funktion. Derfor har han ret godt styr på, hvordan sygdomme inficerer patienter, og hvordan vacciner fungerer på det molekylære niveau.

– Proteinerne udgør det maskineri, livet i virkeligheden er. Hvis DNA er hulkortet, så er proteinerne det, der aflæser hulkortet og får hele systemet til at virke, siger han.

Men faktisk var det netop kapitlet om, hvordan den nye mRNA-vaccine virker, der var det sværeste for Johan Olsen at skrive.  

Læs også: Den er lidt for svær at forstå, far

– Jeg har brugt mange kræfter på at prøve at skrive det så simpelt som muligt, men det er ikke nemt.

Her kommer hans kone Daisy igen ind i billedet. Hun er folkeskolelærer og har givet input i forhold til, hvad børn egentlig kan forstå.

– Forlaget har også haft nogle forsøgsbørn til at læse det, men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at hvis man er 11 år og læser det kapitel, så skal man have hjælp af en voksen. Også fordi jeg prøver at forklare, hvad immunsystemet er. Det er bare svært stof, siger han.

Læs også: Tror Johan Olsen, at han har skrevet en børnebog, tager han grueligt fejl

Han har forsøgt at ramme en balance, hvor han ikke overforsimpler det, men hvor det samtidig er til at forstå. Og for at være på den sikre side, har han også haft det ude hos andre forskere, som kunne blåstemple hans forklaringsforsøg.

– Jeg har prøvet at forsimple det så meget som muligt. Men jeg skal ikke være dommer over, om det lykkedes. Det må de børn, der læser den være, siger han og fortsætter:

– Resten af bogen er sådan set røverhistorier og videnskabshistorie om, hvordan man har set på og bekæmpet sygdom.

Man kan blandt andet læse om, hvordan vi kan takke køer for den første vaccine, der blev opfundet, og om, hvordan mugne blommer, en sløset praktikant og syge høns har været med til at sikre, at vi i dag kan bekæmpe en pandemi med et enkelt stik (eller to).     

Læs også: Du kan være sikker på, at du træder nogen over tæerne, siger Roger Buch

’Et prik, der ændrede verden’ er Johan Olsens femte bog til børn og unge. Lige nu har han ikke flere på vej til de små poder. Til gengæld arbejder han på en bog til voksne, som har været på blokken i årevis.

– Den handler om måden, mennesker har erkendt fænomenet lys de sidste 2.500 år. Altså helt fra de gamle grækere og frem til Niels Bohr. Det er også videnskabshistorie, ligesom ’Et prik, der ændrede verden’, og bogen udkommer til næste år.

’Et prik, der ændrede verden – bogen om vacciner’ udkom på Politikens Forlag den 1. november.