– Vi bør dvæle ved fiaskoen, mener professor

Det er en befrielse at høre andre fortælle om deres livs værste professionelle nederlag. Det fortæller Razvan Gheorghe Suta, der er medarrangører af de såkaldte Fuck up Nights i Aalborg.

– Fuck up Nights er en glædesfuld begivenhed, siger han.

I 321 byer verden over finder aftenerne i fiaskoens tegn sted. Det er aftener, hvor professionelle mødes og deler, hvordan deres liv var, da det ramte et absolut nulpunkt. Foran et publikum fortæller de om konsekvenserne af deres dårlige beslutninger og manglende dømmekraft.

Fuck up Nights finder også sted i flere danske byer. Blandt andet i Aalborg, hvor de i løbet af denne sommer holdes foran et fysisk publikum igen.

– Vi oplever stor tilstømning til vores Fuck up Nights, fortæller Razvan Ghorghe Suta og fortæller, at der typisk deltager over 100 mennesker til en aften i fiaskoens tegn. 

Kun dem med et positivt efterspil

Fiaskoer vækker stærke følelser i os. Det oplevede Dannie Kjeldgaard, professor ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet, selv da han som en del af sit feltarbejde deltog i en Fuck up-Night.

– Fiaskoer er noget, som vi normalt ikke snakker så højt om, og jeg ved heller ikke, om vi skal, men der er noget dybt eksistentielt på spil, siger han. 

Læs også: Molboagtig forskningspolitik

Han mener dog, at der hersker en performance- og positivitetskultur i samfundet, som også kommer til udtryk til fiasko-aftenerne. 

– Det er de fiaskoer, som har et positivt efterspil man hører om, siger han. 

Som et del af et forskningsprojekt er Dannie Kjeldgaard i gang med at undersøge fiaskoens natur sammen med kollegaer fra Göteborgs Universitet, Nord Universitet i Norge, Stockholms Universitet og Royal University for Women i Bahrain. Projektet har netop kastet en videnskabelig artikel af sig.

– Den vigtigste erfaring har været, at når professionelle fiaskoer omtales i marketing- og ledelsesverdenen, er det som regel kun i succeshistorier. Fiaskoer i sig selv, uden en lykkelig slutning, er et tabu, siger han

Dannie Kjeldgaard mener også, at følelsen af fiasko i høj grad også hersker i forskningsverdenen. 

Vi ser kun succes

– Alle ser kun succeserne. Ingen har set alle de stillinger ens kollega har søgt, men ikke fik. Ingen har set de fondsansøgninger, der blev afvist eller de artikler, der aldrig er blevet publiceret, siger han.

Han mener, at vi bør blive bedre til at dvæle ved, hvad der gør fiaskoerne til en fejl. 

Læs også: Kristendemokraterne trækker støtte til vedtagelse om forskningsregulering

– Ved at undersøge fiaskoer får vi en masse viden om værdierne i vores kultur og i samfundet, siger han.

Et sted, der giver plads til fiaskoer er Museum of Failure i Helsingborg i Sverige. Museet udstiller nogle af de produkter, der er blevet lanceret på markedet, men som er blevet trukket tilbage i en erkendelse af, at de er en fiasko. Som en del af museet er der et skrifterum, hvor gæsterne kan skrive om deres største fejl og hænge det op på en post it.

– Ham, der etablerede museet, fandt ud af, at fiaskoerne havde en stor attraktion. Folk var begejstrede for at komme der, helt almindelige mennesker, ikke bare markedsføringsforskere som mig, siger Dannie Kjeldgaard.

Rent videnskabeligt mener han, at der er en samfundsvidenskabelig indsigt at hente ved at kigge på fiaskoerne.  

– Der er ingen grund til at prøve at give fiaskoerne et positivt twist. De er en del af livet, og nogle gange kommer der bare ikke noget noget godt ud af et nederlag, siger Dannie Kjeldgaard.