Ny viden

Else Skjolds forskning er kommet på mode

Den 50-årige lektor i design og bæredygtighed er én af de eneste i Danmark, der forsker i mode og bæredygtighed ud fra en tværfaglig tilgang. Det gør hende til en ombejlet kvinde med det stigende fokus på modeindustrien som en stor klimasynder. Men sådan har det ikke altid været. Oprørstrang og viljen til at bevise, at man godt kan være klog og samtidig beskæftige sig med mode har banet vejen for Else Skjold

Af - 29. april 2020

Foto: Katrine Worsøe

Else Skjold er nødt til at udskyde vores interviewaftale en halv time, da hun samme morgen er inviteret til et live-interview i P1 om danskernes tøjvaner i post-corona-tiden. Jeg er ikke den eneste, der har fået øjnene op for den 50-årige lektor i design og bæredygtighed på Kunstakademiets Designskole.

– Det hænger nok sammen med, at jeg har beskæftiget mig med almindelig tøjpraksis, som vi forholder os til på en lidt anden måde i denne tid. Og så er jeg heller ikke den eneste, der sammenkobler coronakrisen med klimakrisen, forklarer lektoren.

Men Else Skjold er faktisk én af de eneste i Danmark, der forsker i bæredygtig mode og tøjforbrug – med et tværfagligt perspektiv – med sin baggrund i kulturvidenskab samt design- og virksomhedsudvikling. Hun er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling og ph.d. i designledelse fra CBS og Designskolen i Kolding, hvor hun efterfølgende er ”gået den slagne vej”, som hun selv beskriver det og har været post.doc, adjunkt og lektor indtil september 2019, hvor hun startede som lektor på Kunstakademiets Designskole.

Men ud af en flok på syv, der fra 2014 – 2017 tog deres ph.d’er fra Designskolen i Kolding og CBS, er de meget få, som har fået fodfæste i forskningsverdenen.

– Det viser, at der ikke er nogen stor satsning på området. Men det håber jeg ændrer sig. For tøjindustrien er vores fjerde største eksporterhverv og én af verdens mest forurenende industrier, siger hun.

De skal drive den grønne omstilling

Da de er meget få forskere inden for bæredygtig mode og tøjforbrug, oplever Else Skjold derfor også at være ekstremt efterspurgt af medierne.

– Når man arbejder med kulturvidenskab, er det som om, at man ved det hele – og både skal være moderedaktør, trendforsker og tekstilforsker. Men som forsker i bæredygtighed er det ikke min rolle at kommentere på hverken sæsonens modetendenser eller andre ting, der ligger uden for mit forskningsfelt. Derfor har jeg også været nødt til at lave en strategi for, hvad jeg vil sige og til hvem,” fortæller hun.

Modebranchen som den dumme lillesøster

Men Else Skjold har langt fra altid oplevet, at hendes ord vejer så tungt, som de gør i dag. Med hele bæredygtighedsdiskussionen er man dog begyndt at tage modeindustrien som vidensfelt mere alvorligt, hvor det førhen ”er blevet vejet og fundet for let”, forklarer hun og uddyber:

– På grund af hele bæredygtighedsdebatten, der er et alvorligt emne, er man også begyndt at tage tøj og mode mere seriøst, da det forurener ekstremt meget. Men tidligere har der ikke været prestige i at forske i mode, da det har været forbundet med kvinder, kapitalisme og forfængelighed. Derfor har det også ligget meget lavt i videnshierarkiet og været ’den dumme lillesøster’ i kulturklassen.

I starten var det derfor også ”på trods”, at hun viede sit liv til modeforskningen, forklarer hun:

– For at vise, at det ikke er spor dumt. For vi har jo alle tøj på hver dag – og det er en kæmpe identitetsmarkør. Derfor insisterer jeg også på at ligne mig selv, når jeg optræder som ekspert. For to år siden var jeg fx i Go’ Aften Danmark sammen med Dan Jørgensen, hvor jeg havde en bøllehat på med trykte guldkæder, som jeg synes er pæn. Så det er altså også et oprør mod en idé om, at man ikke både kan være klog og gå op i tøj.

Der har da også altid været noget oprørsk over Else Skjold. Hun er ”et rigtigt hippiebarn”, som hun selv beskriver det – og opvokset i bl.a. et stort kollektiv nord for København, før hun i 1976 startede i folkeskole i den lille by Aså i Nordjylland.

– I 1970’ernes hippiemiljø var det at være forfængelig virkelig ikke populært. Man skulle hellere tegne end at gå med perlekæder. Derfor var det største oprør også at gå ind i modebranchen, griner hun og fortsætter:

– Forskning er jo tit et personligt projekt. Og det med at gå mine egne veje blev nok tidligt mit lod i livet, da jeg hurtigt indså, at jeg aldrig ville komme til at ligne mine nordjyske klassekammerater som hippiebarn fra Nordsjælland.”

Tværfaglige løsninger
Selvom det at beskæftige sig med mode var et oprør med hippie-opvæksten, har den alligevel lagt kimen til, at hun i dag forsker i den bæredygtige omstilling af modeindustrien, forklarer hun:

– Jeg er jo opdraget med at tænke på miljøet, spise biodynamisk og ikke slå dyr ihjel. Så rent personligt er min karrierevej blevet et kinderæg, hvor jeg får lov at have glæde af tøj, mens jeg samtidig forsøger at redde verden.

Og det er ikke kun på det personlige plan, at Else Skjold er blevet ”et kinderæg”. Det er hendes forskningsbidrag også med sin tværfaglige tilgang til modebranchens klimamæssige udfordringer, hvor hun både har fokus på produkt-, virksomheds- og kulturudvikling. Bl.a. som projektleder for et pilot-innovationsprojekt under Lifestyle & Design Cluster, som er et innovationsnetværk under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

– Vi undersøger, hvordan virksomhederne inden for bl.a. modetøj kan producere cirkulære produkter fra start, så de kan genbruges ud fra deres oprindelige funktion, da det har den største miljømæssige gevinst. Men også hvordan vi håndterer den nuværende situation, hvor vi er brændt inde med enorme mængder af tøj, fordi de ikke er produceret cirkulært. Desuden det nødvendige i at tale om tøj på en anden måde, så det er noget, vi bruger for at have det godt med os selv. For i dag producerer modesystemet tøj ud fra et utopisk skønhedsideal – og dermed køber mange tøj, som de aldrig bruger, fordi de ikke har det godt i det. Men hvis vi signalerer til virksomhederne, at den almindelige dansker både ønsker at være god mod planeten og sig selv, vil de også omstille sig på sigt, forklarer Else Skjold.

Generelt ligger helhedsløsninger meget designforskeren på sinde for, at modeindustriens klimaproblemer kan kommes til livs, understreger hun:

– Det aller vigtigste er, at både kultur-, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskere bliver sat sammen med industrien, for ellers kan vi ikke løse udfordringerne. Vi kan ikke bare være især gøre, hvad der passer os og så efterfølgende opfinde noget, der kan redde os. Ligesom man ikke kan spise dårligt og så tage en pille for det.

Tags:

politik

Universiteter: Kvoter er ikke svaret på den ulige kønsfordeling

Efter flere år med fokus på ulige kønsbalance i universitetsverdenen er der stadig markant færre kvindelige end mandlige forskere på universiteterne, viser ny publikation. Det kalder på handling, men kønskvotering er ikke vejen frem, lyder det fra både Danske Universiteter og ekspert.