Ny viden

– Det spænder ben for den grønne omstilling, hvis vi glemmer menneskers rolle i den

Vi kan ikke enøjet fokusere på tekniske løsninger, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. Sådan lyder det fra professor Kirsten Gram-Hanssen, der forsker i boligers energiforbrug i relation til hverdagsliv, livsstil og forbrugeradfærd.

Af - 17. maj 2020

Kirsten Gram-Hanssen fortæller, at hun sidder med uldsokker på under telefoninterviewet, selvom det er midt i maj. For hun bor i et stort, gammelt hus, der er knapt så godt isoleret og derfor fodkoldt.

Det er ikke tilfældigt, at hun nævner det. Men for at understrege hendes pointe om, at vi som mennesker tilpasser os omgivelserne – og ikke er adskilt fra miljøet, infrastrukturen og teknologien.

Og hvad har det så med bæredygtig omstilling at gøre? Ifølge den 55-årige professor fra BUILD-instituttet på Aalborg Universitet har det alt med den grønne omstilling at gøre.

For man kan ikke reducere energiforbruget i danske husholdninger, der står for 30 procent af Danmarks samlede energiforbrug, hvis ikke man forstår samspillet mellem mennesker og boliger, forklarer hun:

– I den bæredygtige omstilling er det helt afgørende at nedbringe energiforbruget i husholdninger, men det kan man ikke ved udelukkende at arbejde teknisk og naturvidenskabeligt. For siden energikrisen i 1970’erne har vi arbejdet for at optimere og isolere bygninger, men alligevel er forbruget ikke faldet nævneværdigt de sidste 30 år. Det viser, at man ikke kun kan isolere sig ud af problemet – og se social adfærd som en konstant. Man er nødt til at forstå, at der fx er status i at bo stort, og det er blevet normalt at bo alene, hvilket har gjort, at vi breder os over flere kvadratmeter.

Men ifølge Kirsten Gram-Hanssen er den erkendelse også en del af løsningen. For det viser, at livsstil og social adfærd kan ændre sig i en mere grøn retning, hvis man skruer på de rigtige knapper. Men det kalder på politisk vilje og regulering, fremhæver hun.

De skal drive den grønne omstilling

– Det er noget sludder, at vi ikke kan ændre livsstil, for det gør vi hele tiden. Hvis ikke vi havde ændret livsstil, havde vi heller ikke haft en klimakrise i dag. Men i dag har vi mange teknologier og en boligpolitik, der skubber vores praksis i en mere forbrugende retning. Fx bygningsreglementer, der gør, at nye huse bygges med gulvvarme, der er gode ud fra et fjernvarme-effektivitetsprincip, men også svære at regulere. Og dermed bruger man også mere energi. Desuden udlægger mange kommuner byggegrunde til store parcelhuse, da de gerne vil tiltrække børnefamilier, selvom 40 procent af alle husstande kun består af én person, forklarer hun og fortsætter ufortrødent:

– Derfor er man også nødt til at erkende politisk, at det er nødvendigt at føre en anden boligpolitik, for på den måde vil normerne for god komfort også ændre sig på sigt. Og det er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

Tænker som sociolog, men forstår ingeniøren

Alt, hvad der kommer ud af munden på Kirsten Gram-Hanssen, handler på den ene eller anden måde om, hvordan teknologier, boliger og mennesker hænger sammen. Kombinationen af det tekniske og samfundsvidenskabelige har da også altid fulgt Kirsten Gram-Hanssen, siden hun i starten af 1980’erne begyndte at læse til civilingeniør på Institut for Samfundsfag på DTU.

– Jeg startede med at læse til ingeniør, fordi jeg troede på, at de kunne gøre den største forskel i arbejdet med miljøbevarelse og vedvarende energi. Men jeg blev hurtigt klar over, at de tekniske løsninger, jeg blev præsenteret for, kun fungerede i samspil med det sociale, fortæller hun.

Hele Kirsten Gram-Hanssens forskningskarriere har derfor også været baseret på samfundsvidenskabelig forskning, men aldrig kun med fokus på ”rene sociale relationer”, forklarer hun:

– Når jeg modtager penge til min forskning, er det altid fra samfundsvidenskabelige forskningsråd eller fonde. I forskningsverdenen regnes jeg ikke som ingeniør. Men min forskning knytter sig altid op på, hvordan det materielle og teknologien spiller ind på vores sociale liv. Og jeg har også nemmere ved at snakke med ingeniører og forstå tankegangen end de fleste sociologer.

Ulighed kan give bagslag

Teknologien står også helt centralt i det grundforskningsprojekt, Kirsten Gram-Hanssen arbejder på for tiden. Det er støttet med 16 mio. kr. af European Research Council og omhandler smartteknologiers rolle i den bæredygtige omstilling. Her forsker professoren bl.a. i, hvilke sociale ulighedsmønstre det kan skabe.

– Fremtiden kommer til at tilhøre smartteknologierne, der umiddelbart kan have et stort bæredygtigt potentiale, da vi nemmere selv kan styre vores el- og varmeforbrug og dermed reducere det. Men der kan også være en social slagside. For det kan også skabe nye ulighedsmønstre og dermed ’tabere og vindere’. Der kan fx godt være en kønsmæssig slagside, da mænd generelt er mere teknologibegejstrede end kvinder. Og de bæredygtige gevinster er derfor begrænsede, hvis kvinderne føler, at smartteknologierne kun er mændenes legeplads, da halvdelen af energiforbruget i husstande er styret af kvinder, forklarer hun.

Ifølge Kirsten Gram-Hanssen er uligheden derfor vigtig at have øje for, da det ellers kan ”spænde ben for den bæredygtige omstilling”. For som hun siger:

– Hvis ikke vi forstår de sociale mekanismer omkring den, så kan vi risikere at opleve en modreaktion. Se blot på protestbevægelsen ”De Gule Veste” i Frankrig. Så hvis ikke vi får alle med og skubber teknologier foran os, som folk står af på, så kommer det ikke til at have en effekt. Og det har vi ikke råd til, da den bæredygtige omstilling er et spørgsmål om klodens og dermed menneskehedens overlevelse.

Tags:

debat

GTS: Teknologisk innovation er vejen ud af coronakrisen

Når økonomien skal genstartes er det helt afgørende at indtænke, hvordan forskning og innovation danner grundlag for ny grøn vækst. Her er udspillet fra CO-industri og DI det helt rigtige sted at starte processen, skriver direktør for GTS-foreningen.

Industrien foreslår omfattende dansk forskningsindsats

12 forslag fra DI og CO-industri skal sikre, der der stadig bliver lavet forskning og udvikling i kriseramte virksomheder efter coronakrisen. Der også brug for at fokusere offentlige forskningsmidler i retning af virksomhedernes behov, lyder forslaget.