Det bliver splinternyt og topmoderne, når studerende og forskere i fremtiden skal gøre sig selv og verden klogere på robotter på Syddansk Universitet.
A.P. Møller Fonden donerer nemlig hele 100 millioner kroner til opførelsen en ny bygning som led i SDU’s succesfulde satsning på robotteknologi. Bygningen forventes klar i 2022, og hos SDU er der selv sagt glæde at spore:
– Vi er meget taknemmelige for donationen, som kommer til at styrke robotforskningen betydeligt. Robotområdet er allerede i dag på allerhøjeste internationale niveau, og med den store donation kan universitetet opføre en ny bygning til området, siger bestyrelsesformand for SDU Niels Thorborg.
Mærsk med fra start
Og det er da heller ikke første gang, de to parter slår pjalterne sammen.
SDUs roboteventyr begyndte nemlig helt tilbage i 1980erne, hvor A.P. Møller-Mærsk via Lindø Værftet og det daværende Odense Universitet indledte et samarbejde om at udvikle moderne produktionsteknologi til værftet.
Det blev startskuddet til etablering af Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på det daværende Odense Universitet, som skulle forske og uddanne i robotteknologi.
Instituttet har efterfølgende fået en afgørende betydning for udviklingen af robotteknologi i Danmark og for dansk eksport af robotudstyr. En rolle, som også anerkendes af direktør i A.P.Møller Fonden, Henrik Tvarnø:
– Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet har vist sin betydning og har efter en langsom start nået bemærkelsesværdige resultater, som understøtter en interessant erhvervsudvikling på Fyn, siger direktøren.
Han mener, at der med stor interesse fra de studerende og god rekruttering af forskere og lærere er meget at glæde sig over.
Stærk robotklynge gavner erhvervsliv og uddannelse
Robotklyngen på Fyn med Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet i centrum er da også den stærkeste robotklynge i Nordeuropa. Klyngen omfatter cirka 120 virksomheder, hvoraf flere er handlet for milliardbeløb.
ROBOTDAG I ODENSE: DET HAR VÆRET EN BRAGENDE SUCCES
Men udover at være en succes for erhvervsliv og beskæftigelse har instituttet også været en succes for universitetets forskning og uddannelse.
Instituttet er i dag internationalt eksempelvis førende indenfor robotteknologi – og så har det udviklet stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer indenfor droner, sundhedsinformatik og energiinformatik.
Vokseværk
Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet holder til i Mærsk bygningen, som stod færdig i 1999 efter en anden donation fra A.P. Møller Fonden.
Succesen for robotklyngen og instituttet har gjort, at instituttets forskning og uddannelser er vokset langt ud over bygningens eksisterende rammer – og en del studerende og medarbejdere er lige nu placeret i midlertidige bygninger.
Derfor har universitetet også selv afsat over 100 millioner kroner til at bygge et avanceret laboratoriemiljø for at understøtte forskning, uddannelse og samarbejde med erhvervslivet.
NYT INTERNATIONALT FORSKNINGSCENTER SLÅR DØRENE OP
Og med den udefrakommende donation går deres langvarige drøm om en tilbygning altså i opfyldelse.
Forsiden lige nu:
Med sin Sapere Aude-bevilling bevæger Henriette Lyng Røder sig ud på uopdaget forskningsland
BEVILLING. Med en prestigefyldt Sapere Aude-bevilling får KU-lektor Henriette Lyng Røder mulighed for at opbygge sit eget forskningsmiljø og sætte retningen for et næsten ubeskrevet forskningsfelt. Målet er at skabe ny viden om bakterielle samspil i plantebaserede fødevarer, som kan styrke både fødevaresikkerheden og den grønne omstilling.
Tidligere tysk vicekansler bliver professor på CBS
NYT JOB. Den tidligere tyske vicekansler og økonomi- og klimaminister Robert Habeck er udnævnt til Professor of Practice ved Copenhagen Business School. Her skal han bidrage til forskning og undervisning om geopolitik, geoøkonomi og virksomheders sikkerhed.
DTU samler bioteknologisk forskning i nyt center
INNOVATION. Et nyt center skal give virksomheder, investorer og myndigheder én samlet indgang til DTU’s forskning i bæredygtige løsninger baseret på blandt andet bakterier, svampe og enzymer.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























