Danmarks Frie Forskningsfond, DFF, har offentliggjort et opslag, som gør det muligt for forskere at søge om frie forskningsmidler. Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Med Danmarks Frie Forskningsfonds nye opslag af frie midler prioriteres den frie forskning i alle dele af den videnskabelige verden, oplyser bestyrelsesformand for DFF, Maja Horst, i pressemeddelelsen og uddyber:
– Det er ofte netop her i den frie, originale forskning, at helt nye resultater dukker op til gavn for samfundet og for den langsigtede opbygning af kapaciteten i dansk forskning.
Læs også: Politikere bør ikke være overdommere
Fonden har cirka en milliard til rådighed til fri forskning, og bevillingerne er på 3,3 millioner kroner i gennemsnit.
Flere forskellige programmer
Forskere kan søge om midler til forskningsprojekter, der kan udføres ved internationale forskningsmiljøer som DFF-International Postdoc, til eliteprogrammet Sapere Aude: DFF-Forskningsleder og til nye forskningsidéer gennem programmerne DFF-Forskningsprojekt 1 og det lidt større DFF-Forskningsprojekt 2 eller en række mindre virkemidler under flere af Danmarks Frie Forskningsfonds faglige forskningsråd.
Opslaget gælder ansøgninger, der indsendes til ansøgningsfristerne efterår 2021 og forår 2022.
Læs også: Maja Horst i spidsen for Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond, DFF, modtager årligt 2.000-4.000 ansøgninger.
I et interview med Science Report tilbage i januar forklarede daværende formand for DFF, David Dreyer Lassen, hvordan det er blevet sværere for den enkelte forsker at slippe igennem nåleøjet til en bevilling hos fonden.
– Problemet er, at succesraterne falder. De seneste år har vi ligget på omkring 13-14 procent, og det bliver endnu lavere for 2021.
Læs også: Afgående DFF-formand er bekymret: Der er ved at være for få frie forskningsmidler
Fonden overvejer om den skal lave en karensperiode ansøgere.
– Det vil for eksempel fungere sådan, at hvis man ender under grænsen for ansøgninger på et rimeligt niveau, må man ikke søge igen næste år, sagde han i januar.
Det vil betyde, at hvis man som forsker er i tvivl om, hvorvidt en ansøgning er tilstrækkelig god, er det ikke gratis at sende den ind til fonden, fordi man risikerer en straf, nemlig at man ikke har mulighed for at søge igen næste år.
– Formålet er, at man forhåbentlig bruger mere tid næste år til at lave en ordentlig ansøgning. Vi vil ikke afskrække folk fra at søge, men fra at sende ansøgninger ind, der ikke er helt skarpe. Det er den mulighed, vi har lige nu, sagde den tidligere formand.
454 forskere fik en bevilling i 2020 til et forskningsprojekt. I 2021 forventer fonden, at nogenlunde samme antal opnår en bevilling.
Tags:
