Runeforsker Lisbeth M. Imer fik onsdag overrakt Dronning Margrethe II’s Videnskabspris.
Prisen skulle have været uddelt i juni, men på grund af de daværende coronarestriktioner blev prisoverrækkelsen udskudt.
– Jeg var helt mundlam, da jeg fik at vide, at jeg var modtager af prisen. Jeg har jo i virkeligheden bare passet mit arbejde de seneste 15-20 år, sagde Lisbeth M. Imer, museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet og dette års modtager af Dronning Margrethe II Videnskabspris, da Science Report fangede hende inden overrækkelsen.
Den foregik onsdag eftermiddag i Videnskabernes Selskabs historiske lokaler, hvor selskabets præsident Marie Louise Nosch bød velkommen ved at citere en af de ældste kendte folkeviser; ’Jeg drømte mig en drøm i nat’, som er skrevet med runer i håndskriftet Codex Runicus – en af de ældste afskrifter af Skånske Lov.
– Lisbeth M. Imer er en af landets ganske få eksperter i den tidligste nedskrevne danmarkshistorie, sagde Marie Louise Nosch blandt andet og fremhævede desuden den podcast, Lisbeth M. Imer lavede under nedlukningen sidste år ‘Magtens Kvinder – 50 procent mere historie?‘ sammen med journalist Micha Fuglede.
Tværfaglig og innovativ
Blandt andet Lisbeth M. Imers evner udi “formidlingens svære kunst” bliver fremhævet i motivationen for prisen, som hun modtager for sit arbejde med nordisk skrifthistorie gennem mere end 1.000 år, fra jernalderen til middelalderen.
I begrundelsen har Videnskabernes Selskab lagt vægt på hendes brede tilgang til forskningen, hvor hun er “metodisk og disciplinært innovativ” og ofte arbejder tværfagligt og inddrager teori og viden fra flere forskellige discipliner.
Professor emeritus Troels Engberg-Pedersen tilføjede til prisoverrækkelsen følgende til motivationen:
– Ét: Hun er kvinde og skaber derfor fuldstændig kønsmæssig balance blandt modtagerne af prisen, og to: Hun er fra en institution, Nationalmuseet, som alt for ofte ikke bliver tilstrækkeligt tilgodeset.
Læs også: Dronningens Videnskabspris går til molekylærbiolog
Efterfølgende gik Lisbeth M. Imer på talerstolen og fortalte om sin forskning, hvor hun blandt andet har undersøgt små blyamuletter på størrelse med et Hubbabubba-tyggegummi med både runeskrift og latinske bogstaver. Dem brugte danskerne i middelalderen til hjælpe sig med alt fra beskyttelse mod elverfolk til en vellykket graviditet.
Hun har generelt haft fokus på at undersøge, hvordan skriftsproget har været udbredt i den brede befolkning.
Projektet tager form. Indtil i dag troede vi, at indskriften på væggen i Karise Kirke var en mislykket runeindskrift. Men da jeg kiggede på den, var det tydeligt, at det er bogstaver. Der står Ave Maria. En lille landvinding måske? Ja men med stor betydning for skrifthistorien https://t.co/M95qGBerJX pic.twitter.com/bUz8IgCTe1
— Lisbeth Imer (@lisbethimer) October 7, 2021
Kulturhistorie som en ressource
Til slut overrakte dronningen diplomet til Lisbeth M. Imer akkompagneret af en buket blomster og en efterfølgende privat samtale. Lisbeth M. Imer har mødt dronningen et par gange tidligere, fortæller hun til Science Report – blandt andet da den store vikingeudstilling på Nationalmuseet åbnede i forsommeren.
– Hun er både en meget vidende og en meget venlig kvinde. Og så er hun et rigtig stort fyrtårn for arkæologien og kulturhistorie generelt set, siger Lisbeth M. Imer.
Læs også: Dansk virusdetektiv: Vi skal tilbage på sporet, inden det bliver koldt
Udover videnskabsprisen støtter dronningen også kulturhistorien med midler fra blandt andet Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.
– Det skaber mulighed for at realisere projekter, der ellers har svært ved at finde finansiering, påpeger Lisbeth M. Imer.
Hun håber, at prisen kan gøre en forskel i forhold til at sætte fokus på værdien af kulturhistorien.
– Det er jo et stort skulderklap og rigtig dejligt, at søgelyset bliver rettet den vej. Med kulturhistorien i ryggen har vi mulighed for at komme med perspektiver, der gør, at vi kan forstå vores handlinger og vores historie bedre. Så forhåbentlig kan det betyde, at flere bliver opmærksomme på, at kulturhistorie er en ressource, siger hun.
Prisen blev indstiftet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 2015 i anledningen af Selskabets protektor H.M. Dronning Margrethe II’s 75-års fødselsdag.
Prismodtageren udpeges af præsidiet i Videnskabernes Selskab efter indstilling fra medlemmer af selskabet.
Tidligere prismodtagere er professor Anja Groth, professor Marie-Louise Nosch, professor Morten Heiberg, professor Bo Brummerstedt Iversen og professor Jens-Christian Svenning.
Med prisen følger et beløb på 100.000 kroner.
Kilde: Videnskabernes Selskab
Forsiden lige nu:
Prekariatet i forskningsverden vokser, og det skaber mentale problemer og svækker forskningskvaliteten
ARBEJDSMILJØ. En ny analyse fra Tænketanken DEA peger på usikre ansættelsesforhold for unge forskere og vedvarende kønsforskelle. Universiteternes basisbevillinger bør øges og gøres permanente, påpeger forperson i DM Universitet, Brian Arly Jacobsen.
Avanceret teknologi skaber ikke nødvendigvis menneskelig velfærd, advarer AI-forsker
FREMTIDENS FORSKERE. I krydsfeltet mellem teknologi og adfærd ligger kampen for en mere menneskecentreret udvikling af AI-teknologierne. CBS-forsker Siv Pedersen fortæller om sit forskningsfelts muligheder og dilemmaer i Science Reports serie om de forskere, der former fremtidens samfund.
Danmark investerer milliarder i life science – men overser kompetenceflaskehalsen
DEBAT. Når kravene ændrer sig i life science, skal medarbejdere kunne handle hurtigt, men efteruddannelsessystemet er indrettet til lange forløb frem for den opkvalificering, virksomhederne har brug for. Det er en flaskehals, som risikerer at spilde de store investeringer i forskning og innovation, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
























