Runeforsker Lisbeth M. Imer fik onsdag overrakt Dronning Margrethe II’s Videnskabspris.
Prisen skulle have været uddelt i juni, men på grund af de daværende coronarestriktioner blev prisoverrækkelsen udskudt.
– Jeg var helt mundlam, da jeg fik at vide, at jeg var modtager af prisen. Jeg har jo i virkeligheden bare passet mit arbejde de seneste 15-20 år, sagde Lisbeth M. Imer, museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet og dette års modtager af Dronning Margrethe II Videnskabspris, da Science Report fangede hende inden overrækkelsen.
Den foregik onsdag eftermiddag i Videnskabernes Selskabs historiske lokaler, hvor selskabets præsident Marie Louise Nosch bød velkommen ved at citere en af de ældste kendte folkeviser; ’Jeg drømte mig en drøm i nat’, som er skrevet med runer i håndskriftet Codex Runicus – en af de ældste afskrifter af Skånske Lov.
– Lisbeth M. Imer er en af landets ganske få eksperter i den tidligste nedskrevne danmarkshistorie, sagde Marie Louise Nosch blandt andet og fremhævede desuden den podcast, Lisbeth M. Imer lavede under nedlukningen sidste år ‘Magtens Kvinder – 50 procent mere historie?‘ sammen med journalist Micha Fuglede.
Tværfaglig og innovativ
Blandt andet Lisbeth M. Imers evner udi “formidlingens svære kunst” bliver fremhævet i motivationen for prisen, som hun modtager for sit arbejde med nordisk skrifthistorie gennem mere end 1.000 år, fra jernalderen til middelalderen.
I begrundelsen har Videnskabernes Selskab lagt vægt på hendes brede tilgang til forskningen, hvor hun er “metodisk og disciplinært innovativ” og ofte arbejder tværfagligt og inddrager teori og viden fra flere forskellige discipliner.
Professor emeritus Troels Engberg-Pedersen tilføjede til prisoverrækkelsen følgende til motivationen:
– Ét: Hun er kvinde og skaber derfor fuldstændig kønsmæssig balance blandt modtagerne af prisen, og to: Hun er fra en institution, Nationalmuseet, som alt for ofte ikke bliver tilstrækkeligt tilgodeset.
Læs også: Dronningens Videnskabspris går til molekylærbiolog
Efterfølgende gik Lisbeth M. Imer på talerstolen og fortalte om sin forskning, hvor hun blandt andet har undersøgt små blyamuletter på størrelse med et Hubbabubba-tyggegummi med både runeskrift og latinske bogstaver. Dem brugte danskerne i middelalderen til hjælpe sig med alt fra beskyttelse mod elverfolk til en vellykket graviditet.
Hun har generelt haft fokus på at undersøge, hvordan skriftsproget har været udbredt i den brede befolkning.
Projektet tager form. Indtil i dag troede vi, at indskriften på væggen i Karise Kirke var en mislykket runeindskrift. Men da jeg kiggede på den, var det tydeligt, at det er bogstaver. Der står Ave Maria. En lille landvinding måske? Ja men med stor betydning for skrifthistorien https://t.co/M95qGBerJX pic.twitter.com/bUz8IgCTe1
— Lisbeth Imer (@lisbethimer) October 7, 2021
Kulturhistorie som en ressource
Til slut overrakte dronningen diplomet til Lisbeth M. Imer akkompagneret af en buket blomster og en efterfølgende privat samtale. Lisbeth M. Imer har mødt dronningen et par gange tidligere, fortæller hun til Science Report – blandt andet da den store vikingeudstilling på Nationalmuseet åbnede i forsommeren.
– Hun er både en meget vidende og en meget venlig kvinde. Og så er hun et rigtig stort fyrtårn for arkæologien og kulturhistorie generelt set, siger Lisbeth M. Imer.
Læs også: Dansk virusdetektiv: Vi skal tilbage på sporet, inden det bliver koldt
Udover videnskabsprisen støtter dronningen også kulturhistorien med midler fra blandt andet Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.
– Det skaber mulighed for at realisere projekter, der ellers har svært ved at finde finansiering, påpeger Lisbeth M. Imer.
Hun håber, at prisen kan gøre en forskel i forhold til at sætte fokus på værdien af kulturhistorien.
– Det er jo et stort skulderklap og rigtig dejligt, at søgelyset bliver rettet den vej. Med kulturhistorien i ryggen har vi mulighed for at komme med perspektiver, der gør, at vi kan forstå vores handlinger og vores historie bedre. Så forhåbentlig kan det betyde, at flere bliver opmærksomme på, at kulturhistorie er en ressource, siger hun.
Prisen blev indstiftet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i 2015 i anledningen af Selskabets protektor H.M. Dronning Margrethe II’s 75-års fødselsdag.
Prismodtageren udpeges af præsidiet i Videnskabernes Selskab efter indstilling fra medlemmer af selskabet.
Tidligere prismodtagere er professor Anja Groth, professor Marie-Louise Nosch, professor Morten Heiberg, professor Bo Brummerstedt Iversen og professor Jens-Christian Svenning.
Med prisen følger et beløb på 100.000 kroner.
Kilde: Videnskabernes Selskab
Forsiden lige nu:

Podcastserie afslører vilde fortællinger grundstof for grundstof
Gennem 118 afsnit vækker podcastserien “Periodisk” alle grundstoffer til live. Med skuespiller Simon Bennebjerg i rollen som det periodiske system er hvert afsnit unikke fortællinger om grundstoffernes egenskaber, opdagelse og dilemmaer.

Danske Universiteter: Sådan skal en ansvarlig kandidatreform se ud
Danske Universiteter har siden offentliggørelsen af regeringens nye kandidatreform været særdeles skeptisk over for projektet. I dette indlæg forklarer de hvorfor, og kommer med forslag til, hvordan de mener, en ansvarlig og realistisk kandidatreform skal se ud.

Carlsbergfondet støtter forskningsformidling for første gang
Med to nye åbne opslag inviterer Carlsbergfondet forskere til at ansøge om midler til forskningsformidling.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
