Var det en flagermus? Er det menneskeskabt? Eller måske en sjuskefejl fra et lokalt laboratorium, der har forårsaget den største krise i den vestlige verden siden Anden Verdenskrig?
Sådan har spekulationerne lydt, stort set siden de første rapporter kom om en ny virussygdom i den kinesiske by Wuhan.
Men vi er nødt til at stoppe alle de spekulationer og rette fokus tilbage på fakta, hvis vi nogensinde skal løse gåden om coronavirussets oprindelse. Sådan lyder det fra professor i medicin ved Københavns Universitet, Thea Kølsen Fischer, som netop nu er aktuel med bogen ’Virusdetektiven – jagten på pandemiens udspring’.
Her fortæller hun historien om, hvordan hun og ni andre eksperter, som WHO havde udvalgt, blev sendt til Wuhan i januar 2021 for at lede efter kilden til coronapandemien.
– Jeg har skrevet bogen for at få mulighed for at fortælle om vores arbejde med at finde coronavirussets oprindelse, og om de fund vi gjorde. Men med min egen stemme, hvor det ikke er fragmenteret videregivelser, der får forskellige twists i medierne, siger hun til Science Report.
Læs også: 15 russere, én iderig kvinde og millioner af coronasmittede fik Johan Olsen til tasterne
Spørger man hende hvorfor, lyder svaret promte:
– Det gør jeg, fordi jeg synes hele arbejdet omkring origin tracing er så vigtigt. Coronakrisen er den største sundhedskatastrofe i årtier, og vi står stadig lige midt i den. Det er så vigtigt at forstå, hvor det er kommet fra, hvis vi skal forhindre, at det sker igen.
Meninger og mistanker har overskygget data og fakta
For at forstå, hvorfor det har været vigtigt for hende at fortælle historien sammenhængende i en bog og med egen stemme, er vi nødt til at forstå den scene, Tsom hea Kølsen Fischer trådte ind på, da hun blev en del af den internationale forskergruppe.
– Vi havde at gøre med en virus, vi ikke kendte til. Vi kendte for eksempel hverken smittemåde, sygdomsforløb eller hvilke risikofaktorer, der var forbundet med svær sygdom og død. Det skabte helt naturligt mange overskrifter i medierne i begyndelsen af pandemien, men også undervejs, som vi er blevet klogere på virus, siger hun.
Hun fortsætter:
– Men dét, der også har præget mediebilledet i forhold til virussets oprindelseshistorie, er, at det er blevet objekt for geopolitiske og diplomatiske kriser.
Læs også: Forskere: Husk handlekraften efter coronakrisen
I USA var den daværende præsident Donald Trump hurtig til at kalde corona for “China Virus” og “Kung-Fu Virus”, og der blev hentydet til, at virus kunne være mere end naturskabt. Måske kunne det endda være en bevidst handling eller et udslip, fordi der ikke var godt nok styr på laboratoriesikkerheden.
– Selve arbejdet med at finde oprindelsen har været genstand for rigtig mange konspiratoriske udsagn og rigtig mange synsninger, meninger og mistanker i stedet for data og fakta, siger Thea Kølsen Fischer.
Overvældet af medierne
Det er den scene, Thea Kølsen Fischer bevægede sig ind på, da hun gik fra at være forskningschef og tidligere chef for virusovervågningen i et lille land som Danmark til at være med i et arbejde, der har stor international politisk bevågenhed.
Og selv om hun på forhånd var bekendt med mediescenen, og vidste at det ville have meget stor interesse, var omfanget alligevel overvældende for flere i ekspertgruppen.
– For mig er det muligt at tage skyklapper på, når jeg sidder i arbejdet og kun fokuserer på bolden, men dét, der har været udfordrende ved den her opgave, har været at undgå, at vores fund blev sat i en politisk kontekst, når vi fortalte om dem. Det har været meget svært, siger hun og fortsætter:
– Hele situationen med pandemien havde i forvejen udløst en geopolitisk krise blandt nogle af verdens store supermagter. Alene det forhold gør jo, at hvert ord, der kommer ud, som handler om, hvor det her virus kommer fra, kan blive genstand for fordrejninger og skarpvinklinger.
Tilbage på sporet – inden det bliver koldt
Thea Kølsen Fischer opdagede hurtigt, at der var meget mere fokus på, hvad gruppen ikke fik at vide, hvad gruppen ikke fandt, og om gruppen bevidst var blevet forholdt, som kunne være vigtigt for verden.
– Det er jo ikke noget, der fremmer samarbejdet, konstaterer Thea Kølsen Fischer.
Hun medgiver, at der da har været eksempler undervejs på modstridende informationer og observationer, der ikke helt hang sammen.
– Men når det kommer til de store studier og samarbejdet med mine kinesiske kolleger, så har jeg ingen grund til at mistænke noget. Jeg har set så mange datapunkter, der hænger rigtig godt sammen, og det har jeg arbejdet med som videnskabsperson, siger Thea Kølsen Fischer.
Læs også: – Vi har ikke haft varmt vand i laboratoriet siden maj 2020
Når hun bliver mødt med konspiratoriske spekulationer, sørger hun for at rette spotlyset på fakta.
– Vi har brug for, der er et fokus på, hvad vi rent faktisk fandt. På fakta. Jeg kan sagtens forstå interessen for det andet, men jeg synes faktisk, at vi skal komme tilbage på sporet og fokusere på, hvad vi har fundet, og hvor det leder os hen, siger hun.
Mangler stadig klart svar på ophavet
Det er noget, Thea Kølsen Fischer bruger mange kræfter på at beskrive i bogen. Men der er et stykke vej fra, hvad vi ved, til et klart svar på pandemiens ophav.
– Vi har i den første rapport beskrevet, hvad vi har fundet, hvor vi skal fortsætte med at lede, og hvad det er for nye spor, der er åbnet. Men alt det er druknet i støj, siger hun og fortsætter:
– Det er en rapport på 120 sider med bilag på mere end 200 sider – alle de fund er jo nærmest forsvundet fra diskussionen. Det skal vi tilbage på sporet af, så vi kan blive klogere på, hvordan vi kommer videre.
Forsøg på at spole tiden tilbage
Forskerteamets undersøgelse har været et forsøg på at spole tiden tilbage og se, hvor de tidligst kunne finde dokumentation for, at coronavirusset har smittet mennesker. Og i det arbejde er der ifølge Thea Kølsen Fischer nogle vigtige fund, der står beskrevet i rapporten – blandt andet, at der er nogle virusmutationer, der leder tilbage til nogle andre provinser end Hubei-provinsen.
– De virusmutationer, vi har fundet i nogle af de første smittetilfælde i Wuhan, har vi også fundet i nogle af de her mennesker i andre provinser. Det er første gang, det kommer frem. Det er et af de vigtigste nye spor i sagen, siger hun.
Samtidig har ekspertholdet fået adgang til blodbanken i Wuhan og en aftale på plads om at undersøge flere 100.000 prøver for, hvor langt tilbage de ville kunne spore antistoffer imod Sars-Covid.
– Men alt det går i stå efter rapporten udkommer og hele den her store krise mellem WHO, Kina og USA overtager, siger Thea Kølsen Fischer.
Bedt om at indstille arbejdet
Aftalerne lå klar mellem den internationale forskergruppe og de kinesiske sundhedsmyndigheder. På begge sider af bordet troede man, at de skulle til at videre med fase to i april. De udarbejdede en arbejdsplan. Men i juni blev gruppen endeligt bedt om at indstille arbejdet.
Alle spekulationerne, meningerne og mistankerne gør ikke bare Thea Kølsen Fischer og hendes kollegers arbejde meget besværligt. De stopper det. Og mens tiden går, risikerer sporene at blive kolde.
– Hvis ikke det arbejde bliver gjort, bliver vi ikke klogere. Hvis vi bliver ved med at kaste mudder og pege på et eller andet suspekt link til en flagermus i Laos – eller et laboratorie i Wuhan – uden at følge op på fakta i forhold til smitteveje og introduktion af virus til mennesker, får vi ikke løst gåden.
Der er ifølge Thea Kølsen Fischer mange spor, der skal forfølges. Og jo hurtigere jo bedre, for hver dag der gå, bliver mulighederne for at finde noget forringet.
– Der er allerede gået dage nok siden december 2019. Så lad os nu få det videnskabelige fokus tilbage på banen og forfølge de spor, der er.
Er der udsigt til, at I kan det – komme tilbage på sporet?
– Det håber jeg rigtig meget med WHO’s nye rådgivende udvalg, der hedder Sago (Scientific Advisory Group for the Origins of Novel Pathogens, red.). Jeg håber rigtig meget, at det kan nedbryde de barrierer, der opstod i foråret i samarbejdet mellem WHO, Kina og USA, og få os tilbage på det videnskabelige spor.
’Virusdetektiven – jagten på pandemiens udspring’ er skrevet af Thea Kølsen Fischer og fortalt til Lars Hvidberg. Bogen udkommer på Gyldendal 25. november.
