Det er knap to år siden, at de tre EU-instanser, Rådet, Kommissionen og Parlamentet, indgik en aftale omkring rammerne for afløseren til Horizon 2020, EU’s rammeprogram for forskning og innovation. Siden har de store knaster i forhandlingerne været budgettet for Horizon Europe, som afløseren er blevet døbt, og reglerne for samarbejde med lande uden for EU i kølvandet på Brexit.
Nu er Rådet og EU-Parlamentet blevet enige om et samlet budget på 95,5 mia. euro, svarende til svimlende 707 mia. kroner over de kommende syv år.
Oprindeligt foreslog Parlamentet et budget på 120 mia. euro, imens Kommissionen gerne så et lavere beløb. Derfor har forventningen været, at det endelige budget ville lande på omkring 100 mia. euro for perioden 2021-2027, selvom det i noget tid så ud til at kunne endnu lavere, da statslederne sænkede forventningerne gevaldigt til 80,9 milliarder euro med den seneste budget-aftale, der blev indgået i slut juli.
Der mangler nu blot den formelle vedtagelsen af aftalen i både Rådet og EU-Parlamentet før forskere kan se frem til at tage pengene i brug efter nytår.
Med aftalen falder det andet element, reglerne for internationalt samarbejde med landene uden for EU, også på plads.
En ekstra milliard til ERC
Rådet og EU-Parlamentet er også blevet enige om at øge budgettet for Det Europæiske Forskningsråd (ERC), som bevilger penge til banebrydende grundforskning, med én ekstra milliard euro. Dermed ender ERC ud med et samlet budget på 16 mia. euro de næste syv år, og det svarer til stigning på 3 mia. euro sammenlignet med Horizon 2020.
Omkring en fjerdedel af samlede budget i Horizon Europe skal gå til fri forskning i søjle 1, som udover ERC tæller delprogrammerne Marie Skłodowska-Curie Actions, der har fokus på forskernes karriere og forskningsinfrastruktur.
Der bliver i alt afsat 6,4 mia. euro til de eftertragtede Marie Curie-stipendier.
Søjle ét – ren forskning: Den såkaldte “excellence”-søjle går rummer midler til fri grundforskning. Herunder hører European Research Council og Marie Curie-forskningslegaterne.
Søjle to – globale udfordringer: Søjle to er målrettet “globale udfordringer” inden for eksempelvis sundhed, energi, transport og klima. Søjle tre – innovation:
Søjle tre – innovation: Søjle tre er særligt møntet på udvikling af ny teknologi og innovation. Herunder hører det nye European Innovation Council, der skal brobygge mellem forskere og industrien.
Der var ellers lagt op til markante besparelser af ERC efter sommerens aftale om en genopretningsplan i EU. Det affødte kritik af EU’s stats- og regeringensledere for at nedpriotere grundforskning.
Den strategiske forskning til at løse samfundets store udfordringer inden for klima, miljø, sundhed og digitalisering i søjle II understøttes af lidt mere end halvdelen af det samlede budget for Horizon Europe. Den tredje søjle om innovation får tildelt ca. en syvendedel af budgettet.
Aktiviteter, der skal støtte de deltagerlande, der har mindre forskningsaktivitet, i at deltage i EU-projekter, finansieres med 3 procent af budgettet.
Samlet set kan vi fra dansk side være tilfredse med forhandlingsresultatet, lyder det i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Heri oplyses det også, at de første opslag i Horizon Europe forventes at blive offentliggjort i april eller maj 2021.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.