Der har netop været valg på Københavns Universitet. Nye repræsentanter skulle findes til henholdsvis studienævnet, det akademiske råd, ph.d-udvalget og ikke mindst bestyrelsen.
Læs også: TV2-boss bliver ny formand for Københavns Universitet
I forhold til bestyrelsen har flere meldt sig på banen med gode intentioner og valgprogrammer, men nu foreligger resultatet: Eske Willerslev, professor i geogenetik, og Jesper Grodal, professor i matematik, fik forskerpladserne i bestyrelsen efter at have stillet op med programmet ”Involve the researchers!” eller på dansk ”Inddrag forskerne!”
Deres program bestod af 12 presserende problemer, herunder bedre jobsikkerhed for akademisk personale og større fokus på fremtidens KU, men det er især én mærkesag, som de to ny indvalgte bestyrelsesmedlemmer vil prioritere: medarbejderne skal langt mere i spil, når der tages beslutninger.
– Den store ting for os er helt klart medarbejderinvolvering. KU skal involvere medarbejderne langt tidligere i processen, og altså inden man sætter store omvæltninger i gang. Omvæltninger, som indtil videre ofte har vist sig at være rigtig dårlige beslutninger, siger Jesper Grodal.
Uigennemtænkte beslutninger som ender i makværk
Når Jesper Grodal siger dårlige beslutninger referer han blandt andet til KU’s forslag om institutsammenlægninger.
Som konkrete eksempler nævner han fusionsforsøget mellem Institut for Matematiske Fag og Datalogisk Institut og der seneste fusionsforsøg mellem Biologisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum.
Sidstnævnte involverede Eske Willerselv selv, hvor den planlagte fusion ville medføre, at hans sektion for geogenetik ville blive adskilt fra museet og i stedet flytte ind hos Biologisk Institut. Det forslag blev mødt med så stor modstand af Eske Willerslev og flere andre forskere, at de bekendtgjorde, at de søgte nyt hjem.
Det gennemgående tema for begge fusioner har været manglende inddragelse af medarbejderne. Noget både Jesper Grodal og Eske Willerslev dermed kan nikke genkendende til.
– Vi har begge oplevet på egen krop, hvordan det er ikke at blive hørt. Man sidder med følelsen af, at nu har man brugt mange år på at bygge noget op, og så kommer der en ind fra siden med magt, der tager en beslutning baseret på et fejlagtig fagligt grundlag, som kan ende med at betyde, at alt ens arbejder falder på jorden, fortæller Jesper Grodal.
Den præmis holder ikke, understreger han, og det handler derfor om at få rettet op på den top-down styring, der pt kendetegner KU’s beslutningsprocesser.
Både fordi den gør det sværere at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, og fordi den form for styring helt generelt giver ringere beslutninger, fordi de mangler den fornødne faglige indsigt
– Det er essentielt, at når man laver ændringer, så gør man det med størst mulig indsigt, hvis ikke – så bliver det noget makværk, siger Jesper Grodal.
Kompetencer og viden skal med fra begyndelsen
Helt grundlæggende har man simpelthen lagt for meget magt centralt i systemet, siger Jesper Grodahl, og den magtplacering har vist sig at føre til beslutninger, som bliver truffet for hurtigt og uden indsigt fra dem, der ved mest.
Nemlig det videnskabelige personale.
– Medarbejderne har nogle grundlæggende kompetencer og vigtig viden, der er essentielle at få med i de her beslutningsprocesser fra start til slut, siger Jesper Grodal og fortsætter:
– Og det er det, vi vil kæmpe for – at beslutningerne tager afsæt i alt den kompetence og viden der er, så man ikke taber nogle vigtige meninger på gulvet. Og det gælder alle ender af systemet. Grundlæggende føler folk jo ikke, at de har indsigt eller indflydelse i, hvordan deres arbejdsplads udvikler sig.
Han tilføjer, at det er frustration man iøvrigt genfinder hos de studerende i forhold til den netop overståede studenterblokade på humaniora.
Men selvom det kan lyde som en skarp kritik, så understreger Jesper Grodal dog, at der stadig er meget godt at finde på KU.
Blandt andet klarer forskningen sig godt, og der eksisterer meget stærke forskningsmiljøer.
– Vi vendte begge hjem til KU i 00’erne efter lang tid i udlandet, da vi så en fundamentalt stærk institution som med den rette ledelse og tilstrækkelige resourcer havde et nærmest ubegrænset potentiale. Den analyse holder stadig. Men hvis vi har en styring, der hele tiden er lidt hovsa-agtigt, og hvor politikerne samtidigt kun vil betale for discount-udgaven, så undergraver det denne vision, siger Jesper Grodal med henvisning til de seneste års nedskæringer på forskning.
Dialog og så endnu mere dialog
Hvordan Jesper Grodal og Eske Willerslev vil komme igennem med mere medarbejderinddragelse og en nedbrydning af den nuværende top-down styring i en til tider træg bestyrelsesproces er et spørgsmål om dialog, siger Jesper Grodal.
– Det vigtigste er dialog. Der er mange i bestyrelsen, som er super dygtige til det, de gør – især erhvervsmæssigt, men det betyder nødvendig ikke, at de ved så meget om KU eller universiteter i det hele taget. Så vi skal have en dialog om, hvordan det fungerer pt, hvordan det har fungeret, og hvordan det kan fungere, siger Jesper Grodal.
– Helt grundlæggende handler det også om at få ledelsen til at forstå, at de ændringer de indtil videre har foretaget sig, har store omkostninger. Den forståelse har der ikke været endnu, uddyber han.
I løbet af deres valgperiode vil begge forskere også forsøge at udvide kendskabet og indflydelsen blandt medarbejdere på hvad der foregår i bestyrelsen.
– Vores valgliste består at 15 forskere fra rundt omring på KU, som vi vil bruge som springbræt til nå ud omkring på universitetet. Men det er ikke så ligetil at nå ordentligt rundt, da universitetet mangler fora hvor medarbejdere naturligt mødes, siger Jesper Grodal.
At det bliver en lang tovtrækning at få flyttet KU, er der ikke rigtig nogen tvivl om, men Jesper Grodal tror på, at det nok skal blive bedre.
Også på trods af, at han er overrasket over systemet.
– Det er klart, at jeg ikke havde troet, at systemet alligevel var så trægt til at lære af sine fejltagelser. Man skulle tro, at hvis man lavede en dårlig beslutning, så ville man ikke straks kaste sig over den næste, og det kan man se er sket, siger han og fortsætter:
– Men det vigtigste er, at vi får gang i et samarbejde, og ser på, hvordan vi kan få det op at køre.
