Villum Fonden har bevilget ti forskere 313 millioner kroner. Forskerne får hver mellem 30 og 40 millioner kroner.
Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Du kan se alle bevillingsmodtagerne i bunden af artiklen.
– Villum Fondens bevilling bidrager til, at vi har topkvalificerede forskere i Danmark, der rykker grænser for viden inden for deres felt. Lige nu er det noget, vi særligt har brug for inden for den grønne omstilling, siger Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
Læs også: Villum Fonden uddeler 410 millioner kroner til topforskere
Sidst fonden bevilgede penge til forskere via Investigator-programmet var i 2019. Den gang modtog 11 forskere i alt 410 millioner kroner.
Fonden: Tid til fordybelse
2021-Bevillingerne løber alle over seks år. De ti udvalgte forskere repræsenterer institutter fordelt på Københavns Universitet, Aalborg Universitet, DTU, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Her forsker de i områder som syntetisk biologi til verificering af systemsikkerheden af selvkørende biler.
– Villum Investigator-programmet giver nogle af verdens bedste forskere tid og plads til at forfølge deres bedste ideer. Med bevillingerne kan de ti Investigators under frie rammer udvikle excellent forskning og skabe vigtig og banebrydende viden, der kommer både forskningen og vores samfund til gavn, siger formand for Villum Fondens bestyrelse, Jens Kann-Rasmussen.
Tiltrækker internationale forskere
Den amerikanske matematikprofessor Vivek Shende har fået en bevilling på 25 millioner kroner. Bevillingen har gjort, at SDU har kunnet trække Shende til Odense. Professoren har tidligere forsket på blandt andet Princeton, MIT, University of California og Berkeley.
– Der er et meget spændende miljø på Center for Kvantematematik på SDU, og det er ret enestående at få mulighed for at samle dygtige kolleger og studerende omkring mig. I USA er matematikforskning ofte noget, man bedriver alene eller måske et par kolleger sammen, mens der i Danmark er gode muligheder for at danne større forskningsgrupper, siger Vivek Shende.
I sin karriere er Vivek Shende tidligere blevet støttet økonomisk af Grundforskningsfonden med otte millioner kroner og af Novo Nordisk Fonden med seks millioner kroner.
30 millioner til Lyngby
Også DTU-professor Kristian Sommer Thygesen har modtaget en bevilling. I hans tilfælde 30 millioner kroner, der skal muliggøre hans forskning i 2D-materialer.
– Jeg er meget glad for udnævnelsen som Villum Investigator og vil i de kommende år særligt have fokus på, hvordan man kan funktionalisere 2D-materialer og dermed bringe dem et skridt nærmere praktiske anvendelser. Der er flere metoder, som gør det muligt at skræddersy materialernes egenskaber. Med dem kan vi forhåbentlig gøre dem brugbare til nye teknologier såsom billige katalysatorer, der kan omdanne elektrisk energi til brændstoffer, enkeltfoton-lyskilder eller realisering af qubits til kvantecomputere, siger Kristian Sommer Thygesen.
Læs også: Villum Fonden giver million-støtte til grønne forskere
Ifølge Villum Fonden har 72 forskere ansøgt om at blive en del af Villum Investigator-programmet. Hver ansøgning har været gennem en vurdering hos fondens arbejdsgruppe og tre uafhængige fagfæller. Den endelige udvælgelse har fondens bestyrelse stået for.
Aarhus Universitet, Institut for Kemi, 40 millioner kroner
Barbara Ann Halkier
Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, 30 millioner kroner
Kim Guldstrand
Aalborg Universitet, Institut for Datalogi, 30 millioner kroner
Kristian Sommer Thygesen
Danmarks Tekniske Universitet, DTU Fysik, 30 millioner kroner
Milena Corredig
Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer, 30 millioner kroner
Ole Bang
Danmarks Tekniske Universitet, DTU Fotonik, 30 millioner kroner
Petar Popovski
Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer, 30 mio. kr.
Remus Teodorescu
Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik, 28,5 millioner kroner
Vitor Cardoso
Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet, 40 millioner kroner
Vivek Shende
Syddansk Universitet, Institut for Matematik og Datalogi, 25 millioner kroner
Kilde: Villum Fonden
Forsiden lige nu:
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Syv undervisere fra landets videregående uddannelser modtager hæderspris og 500.000 kroner
PRISER. Syv undervisere fra de videregående uddannelser modtager Undervisningsprisen 2026 for deres ekstraordinære undervisning.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























