Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Innovationsfonden vil have flere forskere fra humaniora og samfundsvidenskab

Innovationsfonden vil arbejde for flere projekter fra humaniora og samfundsvidenskab.

Tina Fanø, bestyrelsesformand for Innovationsfonden, Flemming Besenbacher, næstformand, Anja Boisen, næstformand og Anne-Marie Levy Rasmussen direktør. Foto: Innovationsfonden.

Når Innovationsfonden modtager ansøgninger til fondens Erhvervsforsker-program, er der for få projekter inden for humaniora og samfundsvidenskab.

Ser man alene på Erhvervsforsker-opslag, der er rettet mod den private sektor, er det kun omkring én ud af seks ansøgninger, der falder under kategorien hum/samf, ifølge Innovationsfonden, imens langt størstedelen af ansøgningerne hører under teknisk videnskab. 

Det vil fonden nu lave om på som led i en ny overordnet strategi, der blandt andet sætter endnu større fokus på diversitet og på at bringe alle talenter og faggrupper i spil. Det gælder både for Erhvervsforsker-programmet – hvor ph.d.er og postdocs ansættes i en privat virksomhed og samarbejder med en offentlig forskningsinstitution – og for Innovationsfonden andre virkemidler. 

Målet er at accelerere dansk forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.

Det er for eksempel Erhvervs-ph.d.-projekter som forskeren Ida Elbæks, Innovationsfonden gerne vil have flere af.

I samarbejde med FOA og Aarhus Universitet undersøger Ida Elbæk dagplejen som et kulturelt fænomen. Dagplejen er et dagtilbud, som alle kender, men som der forskningsmæssigt er begrænset viden om, fortæller Ida Elbæk:

– Der er aldrig nogen inden for forskningsverden, der har interesseret sig for dagplejen hverken som dagtilbud eller kulturelt fænomen, så uden denne forskning ville dagplejen forsat være en uudforsket del af den danske velfærdsstat, siger hun om sit projekt.

Siden 2019 har Ida Elbæk udført feltarbejde i seks forskellige dagplejehjem, hvor hun har fulgt børnenes hverdagsliv, foretaget interviews med forældre og dagplejere og undersøgt de politisk bestemte retningslinjer og deres påvirkning på dagplejen i praksis.

Realisere Danmarks innovationspotentiale
Ambitionen om at øge antallet af ansøgere fra humaniora og samfundsvidenskab er blot ét element i Innovationsfondens nye strategiske retning frem mod 2025. De kommende fem år, hvor den nye strategi skal danne ramme for fondens arbejde, bliver det overordnede fokuspunkt, hvordan fonden kan bidrage til at realisere innovationspotentialet i Danmark. 

– Vi ønsker, at fonden fremover kan spille en aktiv, samlende rolle, der kitter innovationssystemet endnu bedre sammen, så virksomheder, universiteter, vidensinstitutioner, andre aktører og iværksættere kan få endnu mere succes, og dermed realisere det store potentiale i det danske innovationssystem – ikke mindst inden for klima og den grønne omstilling, siger bestyrelsesformand for Innovationsfonden, Tina Fanø; 

– Målet er at accelerere dansk forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed, tilføjer hun. 

Baggrunden for den nye strategi er, at Innovationsfonden i 2019 blev evalueret af et internationalt ekspertpanel. Siden sin etablering i 2014 har fonden skabt markante resultater for dansk innovation, men samtidig er der plads til forbedring på nogle områder, lød konklusionen. 

Om Innovationsfonden
Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark og er fysisk tilstede med kontorer spredt over hele landet i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Samtidig blev det samlede danske innovationssystem evalueret, også af internationale eksperter, der konkluderede, at Danmark generelt har et velfungerende innovationssystem, men der er potentiale til meget mere, når det handler om at omsætte ny viden til konkrete resultater. Det skyldes ikke mindst, at Danmarks høje investeringer i forskning og udvikling ikke bliver omsat til kommercielle resultater, ifølge ekspertpanelet.

Én af deres anbefalinger var i den sammenhæng at tage Innovationsfondens rolle op til revision, så fonden fremover fik en mere samlende funktion for det danske innovationsøkosystem.

Fire strategiske fokusområder
Innovationsfondens fire strategiske fokusområder de kommende år bliver: samarbejde og partnerskaber, internationalisering, talentudvikling og fonden som effektiv og højt performende organisation.

Med de fire strategiske fokusområder vil fonden både kunne fastholde sine styrker og adressere evalueringernes anbefalinger og forventningerne til fondens fremtidige rolle, mener fonden. 

– Innovationsfonden har været en stor succes siden fondens etablering for seks år siden. Med de nye strategiske fokusområder skal vi sikre, at fonden bliver endnu bedre til at lykkes med vores mission, som er at investere aktivt i idéer, viden og teknologi samt katalyserer samarbejde og partnerskaber mellem forskere, iværksættere og virksomheder med det sigte at skabe værdi og arbejdspladser. Vi er allerede i fuld gang med at tilpasse organisationen, så vi kan levere den høje kvalitet, som er vores ambition – og som omverdenen forventer af os, siger Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør i Innovationsfonden.

Konkrete initiativer i 2025-strategien
Etablering af Sounding Board med repræsentanter fra de øvrige dele af forsknings- og innovationssystemet.
Revidering af fondens virkemidler med fokus på at rumme strategisk forskning og kapacitetsopbygning i miljøerne.
Fokus på store satsninger og større partnerskaber.
Øget fokus på diversitet skal bringe alle talenter og faggrupper i spil.
Øget tilstedeværelse i de regionale erhvervshuse.
Øget tilstedeværelse på landets universiteter.
Reorganisering for at tilpasse fonden til de nye strategiske fokusområder.

Kilde: Innovationsfonden 

Der bliver ikke ændret i eksisterende programmer, budgetter eller retningslinjer i 2020.

Læs også: Coronakrisen har bevist Danmarks enorme innovationskraft og idérigdom.

Forsiden lige nu:

Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv

En 0,05mm ledorm bestående hovedsageligt af hjerne og penis kan være nøglen til at forstå nogle af evolutionens gåder – og give ledetråde til at forstå os selv. Lektor Katrine Worsaae har lagt ledormens genetiske puslespil og fundet de første svar på ’down-sizing’.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.