Når Innovationsfonden modtager ansøgninger til fondens Erhvervsforsker-program, er der for få projekter inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Ser man alene på Erhvervsforsker-opslag, der er rettet mod den private sektor, er det kun omkring én ud af seks ansøgninger, der falder under kategorien hum/samf, ifølge Innovationsfonden, imens langt størstedelen af ansøgningerne hører under teknisk videnskab.
Det vil fonden nu lave om på som led i en ny overordnet strategi, der blandt andet sætter endnu større fokus på diversitet og på at bringe alle talenter og faggrupper i spil. Det gælder både for Erhvervsforsker-programmet – hvor ph.d.er og postdocs ansættes i en privat virksomhed og samarbejder med en offentlig forskningsinstitution – og for Innovationsfonden andre virkemidler.
Målet er at accelerere dansk forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Det er for eksempel Erhvervs-ph.d.-projekter som forskeren Ida Elbæks, Innovationsfonden gerne vil have flere af.
I samarbejde med FOA og Aarhus Universitet undersøger Ida Elbæk dagplejen som et kulturelt fænomen. Dagplejen er et dagtilbud, som alle kender, men som der forskningsmæssigt er begrænset viden om, fortæller Ida Elbæk:
– Der er aldrig nogen inden for forskningsverden, der har interesseret sig for dagplejen hverken som dagtilbud eller kulturelt fænomen, så uden denne forskning ville dagplejen forsat være en uudforsket del af den danske velfærdsstat, siger hun om sit projekt.
Siden 2019 har Ida Elbæk udført feltarbejde i seks forskellige dagplejehjem, hvor hun har fulgt børnenes hverdagsliv, foretaget interviews med forældre og dagplejere og undersøgt de politisk bestemte retningslinjer og deres påvirkning på dagplejen i praksis.
Realisere Danmarks innovationspotentiale
Ambitionen om at øge antallet af ansøgere fra humaniora og samfundsvidenskab er blot ét element i Innovationsfondens nye strategiske retning frem mod 2025. De kommende fem år, hvor den nye strategi skal danne ramme for fondens arbejde, bliver det overordnede fokuspunkt, hvordan fonden kan bidrage til at realisere innovationspotentialet i Danmark.
– Vi ønsker, at fonden fremover kan spille en aktiv, samlende rolle, der kitter innovationssystemet endnu bedre sammen, så virksomheder, universiteter, vidensinstitutioner, andre aktører og iværksættere kan få endnu mere succes, og dermed realisere det store potentiale i det danske innovationssystem – ikke mindst inden for klima og den grønne omstilling, siger bestyrelsesformand for Innovationsfonden, Tina Fanø;
– Målet er at accelerere dansk forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed, tilføjer hun.
Baggrunden for den nye strategi er, at Innovationsfonden i 2019 blev evalueret af et internationalt ekspertpanel. Siden sin etablering i 2014 har fonden skabt markante resultater for dansk innovation, men samtidig er der plads til forbedring på nogle områder, lød konklusionen.
Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark og er fysisk tilstede med kontorer spredt over hele landet i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Samtidig blev det samlede danske innovationssystem evalueret, også af internationale eksperter, der konkluderede, at Danmark generelt har et velfungerende innovationssystem, men der er potentiale til meget mere, når det handler om at omsætte ny viden til konkrete resultater. Det skyldes ikke mindst, at Danmarks høje investeringer i forskning og udvikling ikke bliver omsat til kommercielle resultater, ifølge ekspertpanelet.
Én af deres anbefalinger var i den sammenhæng at tage Innovationsfondens rolle op til revision, så fonden fremover fik en mere samlende funktion for det danske innovationsøkosystem.
Fire strategiske fokusområder
Innovationsfondens fire strategiske fokusområder de kommende år bliver: samarbejde og partnerskaber, internationalisering, talentudvikling og fonden som effektiv og højt performende organisation.
Med de fire strategiske fokusområder vil fonden både kunne fastholde sine styrker og adressere evalueringernes anbefalinger og forventningerne til fondens fremtidige rolle, mener fonden.
– Innovationsfonden har været en stor succes siden fondens etablering for seks år siden. Med de nye strategiske fokusområder skal vi sikre, at fonden bliver endnu bedre til at lykkes med vores mission, som er at investere aktivt i idéer, viden og teknologi samt katalyserer samarbejde og partnerskaber mellem forskere, iværksættere og virksomheder med det sigte at skabe værdi og arbejdspladser. Vi er allerede i fuld gang med at tilpasse organisationen, så vi kan levere den høje kvalitet, som er vores ambition – og som omverdenen forventer af os, siger Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør i Innovationsfonden.
Revidering af fondens virkemidler med fokus på at rumme strategisk forskning og kapacitetsopbygning i miljøerne.
Fokus på store satsninger og større partnerskaber.
Øget fokus på diversitet skal bringe alle talenter og faggrupper i spil.
Øget tilstedeværelse i de regionale erhvervshuse.
Øget tilstedeværelse på landets universiteter.
Reorganisering for at tilpasse fonden til de nye strategiske fokusområder.
Kilde: Innovationsfonden
Der bliver ikke ændret i eksisterende programmer, budgetter eller retningslinjer i 2020.
Læs også: Coronakrisen har bevist Danmarks enorme innovationskraft og idérigdom.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.