Den konstituerede dekan på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet, Kirsten Busch Nielsen, er blevet ansat som dekan.
Det oplyser Københavns Universitet.
Ansættelsen gælder i fem år.
– Kirsten har igennem en årrække formået at samle folk om gode og holdbare løsninger i mangfoldige universitetsmiljøer, siger rektor Henrik C. Wegener.
Stillingen som dekan blev ledig, da den tidligere dekan på Det Humanistiske Fakultet, Jesper Kallestrup, i maj 2020 efter godt halvandet år med fyringsrunder, sparerunder og uro, valgte at skifte posten ud med et job i Skotland som professor på University of Aberdeen.
I den forbindelse trådte Kirsten Busch Nielsen til som konstitueret dekan.
Rektor Henrik C. Wegener kalder videre Kirsten Busch Nielsen for ”en yderst kompetent og lyttende leder”.
– Jeg har stor tillid til, at hun også fremover vil forme fakultetets og universitetets udvikling i en positiv retning, siger Henrik C. Wegener.
Læs også: Ny dekan om uro på humaniora: “Vi skal bestemt ikke være stille som graven”
Roser ansattes engagement
Kirsten Buch Nielsen har 21 års erfaring med ledelse på KU, og hun har gennem tiden siddet i flere af universitetets udvalg.
– Som konstitueret dekan har jeg lært fakultetet at kende som et sted med stærke forskningsmiljøer og højt kvalificerede studerende og medarbejdere, siger hun.
Læs også: Københavns Universitet henter ny HUM-dekan fra Teologi
Det Humanistiske Fakultet samler seks institutter, hvor medarbejdere og studerende – ifølge Kirsten Busch Nielsen – gerne engagerer sig i en dialog forud for ledelsesmæssige beslutninger.
– Netop det engagement ser jeg som en af de vigtigste ressourcer de kommende år, hvor samarbejde og koordination bliver afgørende for, at vi kan nå de mange ambitiøse mål i fakultetets strategi, siger hun.
Prodekan ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, 2011-2013.
Ph.d. i teologi (1994) og professor i dogmatik med økumenisk teologi ved Det Teologiske Fakultet (2008).
Født i 1962.
Kirsten Busch Nielsen stod tidligere i spidsen for Teologi på Københavns Universitet. Da hun blev konstitueret dekan, satte hun sig i spidsen for et fakultet, der i de seneste år har været præget af meget uro. Ikke mindst på grund af omfanget af de økonomiske nedskæringer, der både har ført til sparerunder på medarbejdersiden og er blevet beskyldt for at forringe kvaliteten af både forskningen og uddannelserne.
Ved sin tiltrædelse som konstitueret dekan sagde Kirsten Busch Nielsen til Science Report, at “det er en central udfordring at sikre de økonomiske rammer”.
Her lød det videre:
– Det gælder universitetsverden som sådan, at det økonomiske grundlag ikke er så sikkert, som vi kunne ønske os. Når vores (universiteternes, red.) finansiering er sådan, at ekstern finansiering spiller en større rolle end tidligere, og at for eksempel forholdet mellem offentlig og privat forskningsfinansiering forskyder sig, følger der en vis usikkerhed med. Det er blevet en del af de økonomiske vilkår.
Forsiden lige nu:
Grønland er blandt klodens mest populære forskningsdestinationer. Men grønlænderne er sjældent i fokus
NY FORSKNING. Kortlægning af 10 års forskning i Grønland dokumenterer den enorme internationale interesse. Det er særligt som et naturligt laboratorium for klima- og miljøforskning, mens forskning med og om grønlændere forekommer mindre hyppigt.
BNP fortæller ikke altid hele historien. Nu skal forskere sætte tal på trivsel, demokrati og natur
NY FORSKNING. Regeringen vil have trivsel, klima, natur og social sammenhængskraft til at fylde mere i den samfundsøkonomiske debat. Nu vil tænketanken WELA samle danske forskere til at udvikle en model, der kan vise sammenhænge, som traditionelle økonomiske regnemodeller har svært ved at indfange.
Hans Bonde dømt for videnskabelig uredelighed: Opdigtede falske kilder med AI
FORSKNINGSPRAKSIS. Den anerkendte idrætsprofessor er af blevet kendt videnskabeligt uredelig for at konstruere opdigtede kilder og tekststykker. Det er første gang, Nævnet for Videnskabelig Uredelighed når til den konklusion i en sag om AI – samtidig med at falske referencer er i kraftig vækst i den internationale forskning.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























