Under corona-pandemien har særligt private fonde uddelt penge til corona-relateret forskning i et hidtil uset tempo.
Science Report har derfor talt med to af fondene, Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden, om hvordan de har kunnet uddele penge til forskningsprojekter på usædvanlig kort tid.
Inden for en måned har Novo Nordisk Fonden, som er Danmarks største erhvervsdrivende fond, uddelt 77 mio. kroner til i alt 44 covid-19-relaterede projekter.
– Det har kun været muligt, fordi alle involverede har lavet en kolossal ekstra indsat, fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der er ansvarlig for Novo Nordisk Fondens bevillinger inden for biomedicinsk og sundhedsvidenskabelig forskning.
Normalt behandler fonden først de ansøgninger, der er kommet ind, efter deadline. Men siden 18. marts, hvor Novo Nordisk Fonden meldte sig på banen med 50 mio. til corona-relaterede forskning, har Niels-Henrik von Holstein-Rathlou løbende læst samtlige ansøgninger, inden de er blevet sendt videre til intern videnskabelig bedømmelse i fonden.
Men bedømmelsen har været anderledes, end den plejer;
– Det her er en helt ekstraordinær situation, og derfor har vi valgt at slække på armslængdeprincippet, fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou og uddyber;
– Normalt har vi komitéer af bedømmere, der er uafhængige af fonden og firmaerne (Novo Nordisk og Novozymes, red.), som bedømmer de ansøgninger, der kommer ind til fonden. På den måde får vi en uvildig bedømmelse, det sætter vi lidt over styr ved at gøre det hele internt. Det er den pris, vi har valgt – det var vi nødt til at give afkald på.
Hurtig bedømmelse og hurtig impact
Kun ved at lave en hurtig, intern bedømmelse af ansøgningerne, var det muligt for fonden at yde støtte til relevante projekter, som også kunne sættes i gang hurtigst muligt, forklarer Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, hvilket også afspejler sig i fondens krav til projekterne.
– Vi har været meget klare i vores opslag; vi ønskede at støtte videnskabelige projekter, som havde en umiddelbar impact. Vi har bedt om projekter, der kunne give viden, som var af øjeblikkelig betydning i den akutte situation. Derfor har vi også afvist projekter med mangeårigt perspektiv. Det var ikke dét, vi var på jagt efter i det her program, siger han.
Flere af de ansøgere har fonden dog henvist til de ordinære opslag, hvor det stadig er muligt at søge om penge til corona-relateret forskning. For nuværende har fonden heller ingen planer om at åbne flere specifikke programmer inden for covid-19, fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou.
Vigtigt med åben konkurrence
I et interview til Science Report fortæller formanden for Carlsberfondets bestyrelsen, Flemming Besenbacher, at Carlsbergfondet har uddelt sin corona-pulje ved at formanden selv har kontaktet de forskere, fondet ønskede at støtte med en bevilling på mellem 10 og 25 mio. kroner.
Læs også: Carlsbergfondet håndplukkede forskere til corona-pulje.
Ifølge Niels-Henrik von Holstein-Rathlou har Novo Nordisk Fonden ikke undervejs taget til kontakt til forskere med en opfordring om at sende en ansøgning til fonden.
– Vi kan generelt godt lide, at det er forskerne, der kommer til os med ideer og ikke os, der kommer til forskerne. Vi er meget store tilhængere af den åbne konkurrence, hvor forskerne indsender deres ideer til os, og vi udvælger de støtteværdige, siger uddelingschefen og tilføjer;
– Du kan godt udvælge nogle forskere på forhånd – begge modeller er legitime – men vi mente, at de her omstændigheder også egnede sig godt til at give alle med en god idé chancen for at få støtte.
Det resulterede i, at Novo Nordisk Fonden i alt har modtaget 459 ansøgninger til den akutte pulje. Dermed har der været ca. 10 procent succesrate.
Alle er bedst tjent med, at bedømmelsen sker i uafhængige videnskabelige komitéer
Fonden har brugt “ekstreme ressourcer” på at behandle de 459 ansøgninger på meget kort tid;
– Vi har arbejdet med ansøgningerne 24/7. Vi har kørt på fra mandag til søndag, og vores formandskab og videnskabelige bestyrelsesmedlemmer har stillet op til to møder hver uge, fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou
Bedste tjent med en grundig proces
Både tempoet og udeblivelsen af en uvildig bedømmelse af ansøgningerne gør det til en usædvanlig proces. Og fonden har “bestemt ingen ambitioner om”, at det skal foregå sådan i almindelighed.
– Alle er bedst tjent med, at bedømmelsen sker i uafhængige videnskabelige komitéer. Jeg mener også, vi er bedst tjent med en grundigere proces, siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou og tilføjer afslutningsvist:
– Vi er også bevidst om, at vi formentlig har truffet forkerte beslutninger undervejs, fordi der er ting, vi ikke har set. Jeg vil gerne indrømme, at vi kan have overset nogle gode ideer, fordi der var fart på. Men vi føler os ret overbeviste om, at de projekter, vi har støttet, er gode, solide projekter, vi kan stå ved.
